Fakta om Maderne /Maderne ligger i udløbet fra Præstø Fjord på Sjællands østkyst. Øen er ca. 48 ha. Maderne er en ubeboet barriereø, der består af strandvolde som er dannet siden stenalderen. Der er forbudt færdsel i fuglenes yngle periode fra 1. april til 15. juli.
Maderne der ligger i udløbet fra Præstø Fjord er på ca. 48 ha. Øen er en ubeboet barriereø i bugten Noret og består af strandvolde dannet siden stenalderen. På Madernes østlige del samt den ca. 2 km lange nordkyst er oppe på 4 m over havets overflade. Her er en kraftig opvækst af buske. På Madernes sydvestlige del er der mest strandeng, som afgræsses om sommeren. Der er *færdsel forbudt* på Maderne fra 1. april til 15. juli.
Landskabet Præstø Fed danner sammen med Roneklint en snæver passage, Fjordgabet, ind til Præstø Fjord, hvilket er med til den lave vandudskiftning i fjorden. Selve fjorden er en forholdsvis lavbundet fjord, hvor især den sydlige del ved Maderne med langstrakte strandenge næsten fra Præstø By til Roneklint giver gode vilkår for fuglelivet.
Maderne er en barrieredannelse, der i øst består af en ca. 3 m høj vegetationsdækket ryg, mens den vestlige del er en bredere, lavtliggende strandeng. I læ bag Maderne findes et lille nor.
Natur Maderne indgår i et EF-fuglebeskyttelsesområde, et EF-habitatområde og et Ramsarområde samt i Præstø Fjord Vildtreservat. Maderne tilhører er en del af Præstø Fjord Vildtreservat og en meget vigtig fuglelokalitet. Derfor er Maderne et populært fuglekigger sted, sammen med Roneklint, når trækgæster søger mod Inderfjorden, Feddet eller Maderne.
Ved Roneklint kan man være heldig at se træk af rovfugle, samt småfugle på deres trækrute fra Stevns og Falsterbo – både forår og efterår. Over den sydlige del af Præstø Fjord kan man også se danske havørne fra Even Sø.
På strandengene kan man se tuer af den gule engmyre. Dette er en myre, som lever underjordisk. Disse kommer kun ud sidst på sommeren. Her åbner den sine tuer for at slippe hanner og unge dronninger ud i det fri, hvorpå de kan parre sig. Disse myrer lever af honningdug. Det får de fra bladlus, som de holder på græsrødder i tuen.
I Bøndernes Egehoved er der mange løvfrøer i flere vandhuller. Disse vandhuller sikres ved naturpleje. Bestanden er en af de sidst oprindelige af den sjællandske bestand. Løvfrøen er meget grøn og sidder på blade af brombær. De er ofte fremme på en varm sommerdag om formiddagen og sen eftermiddag.
Kulturhistorie Præstø er kendt for gøngehøvdingen Svend Gønges bedrifter i krigen mod Sverige i 1658-59. Han og hans folk – Snaphanerne, sørgede for fjendens svære tab. Det var mellem Maderne og Roneklint at Ib (Gøngehøvdingens ven og næstkommanderende) lokkede de svenske dragoner ud på isen, der braste under dem. Det vides ikke helt præcis hvor.
Ved Roneklint Fyr ligger Roneklint Batteri / Skanse. Tidligere har der været tre fyr med hver deres faste lys. Præstø Bugt blev forsvaret af Roneklint Batteri, samt batteriet ved Strandegaard. Her var 18 punds store kanoner, som havde en rækkevidde på op til 2 km. I 1807 og derefter – efter englændernes bombardement af København, samt bortførelsen af den danske flåde, var de danske sø- og handelsveje udfordret af englænderne. De bestemte mere eller mindre godstransporten til vands. Herefter opførte Danmark flere hundrede batterier,som skulle beskytte handelsskibene, hvoraf Roneklint Batteri var et af disse batterier.
Navnet Øens navn Madderne kommer af substantivet made *fugtig eng*.