- Åbuen -

En løsning på et krydsningsproblem

Åbuen er en gang- og cykelbro, der smukt løfter Den Grønne Sti over det trafikerede kryds mellem Ågade og Åboulevard (Åboulevarden) på Nørrebro. Broen blev indviet i 2008 som led i udbygningen af Københavns og Frederiksbergs Grønne Cykelruter. Særligt Den Grønne Sti, som følger et tidligere jernbaneforløb, havde brug for en sikker og flydende overgang på netop dette sted, hvor biltrafikken ellers sætter grænser for bløde trafikanter.

En bue i både form og navn

Broens navn henviser til både den buede konstruktion og til Ladegårdsåen, der tidligere løb åbent i området, men nu er skjult under vejbanen. Åbuen er formet med et blødt sving, der spejler den slyngede cykelrute, og skaber en naturlig forlængelse af stiforløbet. Den buede form er ikke blot æstetisk, men også funktionel – den sikrer, at overgangen mellem de to kommuner sker i et roligt og sammenhængende flow.

Arkitektur i bevægelse

Åbuen er tegnet af Dissing+Weitling i samarbejde med ingeniørfirmaet COWI. Den 65 m. lange stålkonstruktion blev præfabrikeret i store elementer og løftet på plads med minimal gene for trafikken nedenunder. Broen er enkelt og elegant udført med en skrå bue, ophængningssystem, gelændere og diskret belysning. På hver side leder ramper cyklister og fodgængere op – den sydlige ligger gemt mellem bygninger, mens den nordlige slynger sig gennem et grønt område mellem Laurids Skaus Gade og Hans Egedes Gade.

En bro med mere end én funktion

Ud over at være en praktisk løsning på en trafikal udfordring, bidrager Åbuen til byens visuelle identitet. Den skaber et arkitektonisk højdepunkt i en ellers lavtliggende bydel og tilbyder samtidig en ny udsigt over byrummet. Her mødes mobilitet og æstetik i en konstruktion, der er tænkt til både hverdag og helhed.

En moderne bro med historiske rødder

Selvom Ladegårdsåen ikke længere er synlig, lever den videre i navne og fortællinger – og i broens funktion som bindeled mellem bydele og tidsaldre. Åbuen er et moderne svar på byens behov for grøn infrastruktur, hvor fortidens landskab spores i både navnet og de underliggende lag.