Fra arbejderboliger til moderne byrum

Aksel Møllers Have ligger ud til Godthåbsvej på Frederiksberg og rummer både en park og en vej. Området har en lang historie, der går tilbage til 1800-tallet, hvor Det Classenske Fideicommis mellem 1866 og 1880 opførte en hel lille by af arbejderboliger på stedet. Her boede mere end 1600 mennesker i små lejligheder uden toilet eller vand. Til gengæld havde beboerne fællesfaciliteter som skole, børnehave, kirke, sygekasse og endda en dampmaskine, der leverede varme til vaskeri og badeanstalt.

Efter år 1900 blev boligerne nedslidte, og i 1911 overtog Frederiksberg Kommune området med henblik på nedrivning. De fleste bygninger stod dog helt frem til 1950’erne på grund af boligmanglen, men i takt med nedrivningen blev området gradvist forvandlet.

Godthåbs Have – Danmarks første højhus

På samme areal, hvor arbejderboligerne lå, opførte arkitekt Sigurd Tanggaard i 1946 den markante bebyggelse Godthåbs Have, bestilt af Harald Simonsen. Med sine syv etager og et midterparti på 10 etager blev det Danmarks første højhus. Bygningen rummer hele 333 boliger og en række erhvervslejemål og blev præmieret af Frederiksberg Kommune i 1947.

Oprindeligt hed både parken og vejen Godthåbs Have, men i 1965 fik de deres nuværende navn til ære for Frederiksbergs tidligere borgmester, Aksel Møller. Den store røde boligblok bærer dog stadig navnet Godthåbs Have.

Et moderne trafikknudepunkt

Området er i dag et vigtigt trafikknudepunkt. Movias buslinje 2A har stoppested ved parken, og i 2019 åbnede metrostationen Aksel Møllers Have, der forbinder kvarteret med resten af byen. Ved stationen ligger kulturhuset Metronomen, der oprindeligt blev opført til udstillingen Byggeri for milliarder i 1983 og siden genopført i 1996.

Parken og kunsten

Midt i byens puls tilbyder Aksel Møllers Have et grønt åndehul for områdets beboere. Parken rummer også kunst – ud mod Godthåbsvej står en moderne skulptur udført af billedhuggeren Søren Georg Jensen.

Et område i forandring

Aksel Møllers Have er et godt eksempel på, hvordan Frederiksberg gennem tiden har forvandlet sig. Fra arbejderboligerne under Det Classenske Fideicommis til opførelsen af Danmarks første højhus og videre til dagens metrostation og kulturhus, er området blevet et centralt sted, hvor byens historie og moderne liv mødes.