Dragør – Navnet kommer af ordet at drage (at trække) og efterleddet -ør betyder gruset eller sandet strandbred.

I Dragør er der mange velbevarede historiske bygninger. Den gamle del af byen består af idylliske brostensbelagte stræder, hvor mange huse er gulmalede med røde teglstenstage. Mange af bygningerne er fra 1700- og 1800-tallet. Havnen har et velbevaret kulturmiljø. Den bruges i dag af fritidsbåde (sejl/motor), mindre fiskebåde og som basehavn for lodsbåde.

Historie
Dragør opstod mere eller mindre pga. fiskeri og søfart, hvilket skyldes Dragørs placering. Dette har været eksisterende grundlag lige indtil dette århundrede.

Dragørlejets var fra ca. 1350 handelsplads for sild. Her gav kongen de første privilegier til handel. Særlig var hansetiden sildefiskeri, hvilket tiltrak op til 30.000 fremmede købmænd, fiskere samt mange fra omegnen om efteråret. Dette havde stor betydning for Dragørlejets videre udvikling. Fra ca. år 1500 ophørte sildehandelen, hvorefter de første huse blev bygget i nærheden af kysten. Her var det især fiskere, der bosatte sig. I nogenlunde samme tid blev området overdraget formelt til indvandrere fra Nedelandene / Holland, der havde bosat sig i Store Magleby.

Dragør har altid været et vigtigt overfartssted til Sydsverige / Skåne. Fra 1500-tallet voksede indbyggertallet og bebyggelsen i Dragør, der blev til et fiskeleje og søfartssamfund.

Fra ca. år 1600 kan man tale om en egentlig bydannelse med 20 faste huse. Nederlænderne tog her de første skridt til at anlægge en havn. Udover landbrug drev de nederlandske bønder også lidt fiskeri og skibsfart. Dragør havn kunne derfor allerede i 1676 mønstre 2 jagter, 82 små og store både. I 1682 var der 65 husmænd og to gårdmænd, og i ca. år 1700 var ca. 135 husstande. Tilflytningen skete især fra Store Magleby og fra Skåne.

Læs mere her.