Slaget om Anholt fandt sted fra den 25. til den 27. marts 1811 og var en del af Kanonbådskrigen under Englandskrigene. Begivenheden udspillede sig på Anholt, en ø i Kattegat, og resulterede i en britisk sejr. Baggrunden for slaget var, at briterne i 1809 havde besat Anholt efter en række søslag med Danmark-Norge. Øens strategiske placering og det danske forsøg på at generobre den, førte til en optrapning af konflikten.

I marts 1811 modtog den danske kommando efterretninger om, at briterne havde styrket deres garnison på Anholt med 450 soldater og søfolk. General Carl Tellequist blev derfor beordret til at gennemføre en offensiv for at befri øen. Tellequists styrke, som bestod af kanonbåde og en transportflotille, forsøgte at lande på øen den 23. marts, men angrebet blev hurtigt afvist af briterne. Den danske styrke led store tab, og omkring 300 soldater blev dræbt eller såret. De britiske tab var langt lavere, med kun to dræbte og 30 sårede.

Efter slaget forblev Anholt under britisk kontrol indtil Kielertraktaten i 1814, hvor krigen mellem Danmark og Storbritannien officielt blev afsluttet. Slaget om Anholt er en markant begivenhed i Danmarks krigshistorie og blev i 2011 markeret med en mindesten til ære for de faldne danske officerer.

Kilde