Antvorskov “kloster” er ruinerne af et tidligere klosteranlæg sydøst for Slagelse. Klosteret blev grundlagt omkring 1170 af den katolske Johanniterorden, men det blev ikke kaldt et kloster, da Johanniterbrødrene ikke var munke. I stedet blev deres bosættelser omtalt som “gårde” eller “slotte”. Efter reformationen overgik ejendommen til kronen sammen med resten af kirkegodset. Kong Frederik 2. omdannede derefter ordenshuset til en kongelig residens, og det var her, han døde i 1588. Klosteret blev gradvist nedrevet, og de sidste rester forsvandt i 1816. I dag fremstår det som en ruin.

Klosteret blev grundlagt af Valdemar den Store, selvom det præcise årstal ikke er dokumenteret. Antvorskov fungerede som et slot og hospital for Johanniterordenen, der dengang var nystiftet og muligvis det første af sin slags i Norden. Klosterets prior var samtidig leder af alle Johanniterbosættelser i Skandinavien. Klosterets segl viste Johannes Døbers hoved mellem to dobbeltkors, og ordenens banner viste et hvidt kors på rød baggrund. Det spekuleres, om Dannebrog kan have sin oprindelse herfra, men det er ikke bekræftet.

To priorer ved Antvorskov Kloster

Der var to priorer ved Antvorskov Kloster: en hospitalsprior og en kirkeprior, hvoraf hospitalsprioren var den øverste. Han nød så stor anseelse, at han ofte havde plads i rigsrådet. Johanniterordenens bosættelser var især populære blandt adelen, og mange adelsmænd sluttede sig til, når de blev ældre. Dette gjorde Antvorskov til en af de rigeste ordensbosættelser i Danmark.

Dog var Antvorskov ikke kendt for litterær aktivitet som andre klostre. Et bemærkelsesværdigt træk ved klosteret er dog, at reformatoren Hans Tausen var tilknyttet, før han blev sendt til udlandet. Efter reformationen fortsatte prioren med at lede klosteret, men efterhånden som brødrene døde ud, gik indtægterne til kronen. I 1580 blev der indsat en verdslig lensmand, hvilket markerede klosterets sekularisering. Ved senere udgravninger er betydelige rester af de gamle bygninger blevet fundet.

Frederik 2. tildelte i 1580 Antvorskov Kloster til den mecklenburgske adelsmand Peder Reedtz. Samtidig begyndte ombygningen af det gamle kloster til et kongeligt slot, som Frederik 2. benyttede som residens. Efter hans død i 1588 mistede Antvorskov sin status som kongebolig og blev i stedet omdannet til et kongeligt fadeburslen.

I 1703 blev Antvorskov Kloster ophøjet til grevskab af Frederik 4., men grevskabet gik tilbage til kronen allerede i 1705 efter grev Frederik Gyldenløves død. Klosteret blev solgt på auktion i 1774 og opdelt i ni herregårde. I dag er der kun få rester tilbage af klosterbygningerne, men ruinerne vidner stadig om stedets rige historie.