Badstuevælen er en af Dragørs charmerende pladser med en historie, der strækker sig flere hundrede år tilbage. Dens lidt uregelmæssige form skyldes, at pladsen tidligere var byens lergrav, hvor beboerne hentede ler til deres lerklinede huse. Lergraven var i brug helt op i 1800-tallet. Navnet ’væl’ stammer fra hollandsk og betyder vandhul, hvilket afspejler Dragørs tætte forbindelse til nederlandsk kultur.

Et navn med mange tolkninger

Trods navnet har der aldrig været en badstue på Badstuevælen. En teori er, at det stammer fra Bastestræde og Bastebrønden, som lå i området i slutningen af 1700-tallet. Navnet kan være blevet forvansket til ‘Badstue’. En anden mulig forklaring er en forbindelse til hørforarbejdning, da mange af Dragørs væversker kom fra Skåne, hvor en ’bastu’ var et tørrehus til hør.

Historiske huse og byens udvikling

Husene på Badstuevælens østside kan spores tilbage til 1600-tallet, mens vestsiden blev bebygget i 1730’erne. To af de markante huse, nummer 8 og 12, blev opført i 1790’erne af bygmester J.H. Blichmann, som også stod bag Dragør Kro.

Stenkransen og byens forskønnelse

Midt på pladsen findes en rundkreds af kampesten, men i modsætning til, hvad nogle tror, er der ikke tale om et gammelt tingsted. Stenene blev lagt af foreningen ‘Dragørs Fremme’ i 1920 som en del af et projekt for at forskønne byen. Samtidig blev træer plantet for at gøre pladsen mere indbydende.

Fra kørevej til byens hjerte

Tidligere blev Badstuevælen krydset af kørebaner, men i 1964 blev bilkørsel forbudt i Dragørs gamle bydel, og pladsen blev omlagt til sin nuværende form. I dag er Badstuevælen en hyggelig og stemningsfuld plads, hvor historien stadig kan mærkes i de brostensbelagte gader og de gamle huse, der omgiver den.