Den Iskolde Vinter 1979/80 //

Vinteren 1979/80 står stærkt i erindringen hos bjørnøboerne. Kulden bed sig fast, og isen lagde sig tykt over farvandet mellem Bjørnø og Faaborg, hvilket gjorde det umuligt for Bjørnøbåden at sejle. Uden den daglige forbindelse til fastlandet måtte øboerne finde alternative løsninger for at sikre transport af både mennesker og forsyninger.

Løsningen blev en stor, hjemmebygget fragtslæde, som blev svejset sammen på øen. Den fungerede som livline mellem Bjørnø og Faaborg, hvor skolebørn, grise, mælk til mejeriet og andre fornødenheder blev trukket over isen. Tre gange dagligt måtte folk trække slæden manuelt – en fysisk krævende opgave, der blev endnu vanskeligere, da sneen faldt og gjorde slæbearbejdet umuligt.

For at lette transporten købte øboerne en gammel bil, som blev udstyret med snekæder og specialmonterede lægter, der stak ud på begge sider for at forhindre den i at gå igennem isen. I en periode fungerede bilen perfekt, og Bjørnø oplevede en usædvanlig vinterhverdag med friske rundstykker om søndagen og biografture i Faaborg. Men som februar skred frem, blev isen svagere, og til sidst gik baghjulene igennem. Det blev enden på bilens faste ture over fjorden.

Bilen blev efterladt på isen, markeret med en bøje, og først da foråret kom, kunne Palle ”Bjørnø” få den hevet op og sejlet i land. Den barske vinter blev en uforglemmelig fortælling om sammenhold, kreativitet og øboernes evne til at tilpasse sig naturens luner.

Kilde