Læsøs historiske kirke

Byrum Kirke er den største af de tre kirker på Læsø og har en lang og fascinerende historie. Kirken blev opført omkring år 1200 af cisterciensermunkene fra Vitskøl Kloster og er en af landets ældste kirker. Den har gennem tiden gennemgået flere ombygninger og rummer i dag en unik blanding af romansk og gotisk arkitektur.

Arkitektur og bygning

Kirken er oprindeligt opført i romansk stil med munkesten, men blev senere udvidet i gotisk stil. Skibet har en tresidet korafslutning, og kirken har et tårn mod vest samt sakristi og våbenhus mod nord. Udvendigt er murene rødkalkede med hvidkalkede detaljer, mens taget er belagt med røde teglsten. Tårnet har et karakteristisk saddeltag med trappeformede kamtakker og hvidkalkede blændinger, som skaber en smuk kontrast til den rødkalkede facade.

Kirkerummets udsmykning

Inde i kirken er væggene hvidkalkede, og loftet prydes af hvælvinger. Under det hvide kalklag findes kalkmalerier af Sankt Georg og dragen. Kirkens altertavle er en imponerende fløjaltertavle fra ca. 1450, hvor Jomfru Marias himmelkroning og 10 nødhjælpere og helgener dominerer midtfeltet, mens apostlene er placeret på fløjene.

Døbefonten er et af kirkens ældste inventarstykker og stammer fra romansk tid. Den er udhugget i granit og har et stort dåbsfad fra 1684. Prædikestolen fra 1704 er udsmykket med malerier og marmorering, og kirken har desuden fire lysekroner fra 1700-tallet.

Helgenfigurer og alterskabe

Byrum Kirke rummer en figur af Læsøboernes helgeninde, den hellige Barbara, samt en figur af Sankt Laurentius fra omkring år 1700. Et lille alterskab med en figur af Sankt Barbara stammer sandsynligvis fra et tidligere sidealter, som forsvandt efter Reformationen.

Gravminder og historiske fund

Kirken har flere gravminder, herunder en mindetavle fra 1724 og et epitafium fra 1758. Ved en gulvrenovering i 1959 blev der opdaget et stort antal begravelser i kirkens gulv, herunder omkring 80 barnekister fra 1600- og 1700-tallet.