Christianshavns volde er en historisk og rekreativ perle i København, der oprindeligt udgjorde en del af byens forsvarsanlæg. Anlagt i begyndelsen af 1600-tallet under Christian IV, skulle voldene beskytte København mod angreb fra syd, især fra Amager. Voldanlægget omfatter en jordvold med tolv bastioner og en voldgrav, kaldet Stadsgraven, som nu fungerer som en bred kanal, der adskiller Christianshavn fra Amager. Uden for Stadsgraven lå et lavere system af udenværker, kendt som Christianshavns Enveloppe, hvoraf kun den nordlige halvdel eksisterer i dag. Sammen med Kastellet er Christianshavns volde den eneste intakte del af den gamle befæstning.

Historisk Udvikling

1600-tallet: Christianshavns volde blev oprindeligt etableret som en del af Christian IV’s vision om at modernisere og udvide København. Byen skulle være en befæstet handelsby med lave jordvolde mod Amager. Anlægget bestod af flere bastioner og en byport, Amagerport, som al trafik til og fra Amager måtte passere.

1670’erne: Vestervold blev forlænget, og Christianshavns volde blev omstruktureret og forlænget, så de passede til det nye forsvarssystem. Dette resulterede i fem store bastioner omgivet af en voldgrav.

1682-1692: For at beskytte indsejlingen til havnen og den nye flådebase (senere Holmen) blev Christianshavns volde yderligere forlænget mod nord. Udvidelsen omfattede syv nye bastioner, opkaldt efter kongefamilien.

1800-tallet: I 1800-tallet mistede voldene deres militære betydning og blev gradvist omdannet til rekreative områder. Den sidste udvidelse fandt sted i 1878-1882 langs østsiden af Refshaleøen.

Nutidig Anvendelse

I dag fungerer Christianshavns volde som et grønt og rekreativt område, populært blandt både lokale og turister. Den sydlige del af voldene er en offentlig park, mens den nordlige del er en del af Fristaden Christiania, et selvstyrende samfund etableret i begyndelsen af 1970’erne. Gangbroen Dyssebroen forbinder dele af Christiania med resten af Christianshavn.

Bastioner og Bygninger

Christianshavns volde rummer mange historiske bygninger og monumenter. Nogle af de mest bemærkelsesværdige bastioner inkluderer:

• Kalvebod Bastion: Opkaldt efter det lavvandede område syd for København. Den indeholder Magasinbygningen og en smedje, begge ejet af Karberghus, et privat ejendomsselskab.

• Enhjørningens Bastion: Huser et krudtmagasin fra ca. 1675 og fungerer nu som klubhus for kajakklubben Qajaq København.

• Panterens Bastion: Tidligere hjemsted for en militær skydeskole, nu omdannet til lejligheder. Forbundet med Amager Boulevard via Eli Møllers Bro.

• Elefantens Bastion: Ligger syd for Torvegade, tidligere hjemsted for en vindmølle. Den erstattede Møllebastionen i 1667-1670.

• Løvens Bastion: Indeholder Lille Mølle, en hollandsk vindmølle ombygget til privat bolig og senere et historisk museum under Nationalmuseet.

• Ulrichs Bastion: En del af Christiania siden 1971, opkaldt efter Ulrik Christian Gyldenløve.

• Sophie Hedvigs Bastion: Også en del af Christiania, tidligere hjemsted for en krudtmølle og oliemølle.

• Vilhelms Bastion: Indeholder et krudtmagasin og et bindingsværkshus, begge opført i slutningen af 1600-tallet.

• Carls Bastion: Opkaldt efter prins Carl, indeholder et krudtmagasin.

• Frederiks Bastion: Opkaldt efter kong Frederik IV, indeholder et krudtmagasin, nu brugt til udstillinger og arrangementer.

• Charlotte Amalies Bastion: Rummer Restaurant 56° i et tidligere krudtmagasin.

• Quintus Bastion: Blev en del af Nyholm værftet i 1770’erne.

Offentlig Kunst og Mindesmærker

På Løvens Bastion står et mindesmærke for forfatteren Martin Andersen Nexø, og på Panterens Bastion findes et mindesmærke for Christians Holm, som var central i bevarelsen af voldene.

Christianshavns volde er ikke kun et vidnesbyrd om fortidens militære ingeniørkunst, men også et nutidigt grønt åndehul og kulturarv, der fortsat spiller en væsentlig rolle i københavnernes liv.

I Christianshavns Vold er der bla. også denne Udsigtsplatform.