Christmas Møllers Plads ligger som et trafikalt knudepunkt mellem Christianshavn og Amager. Her mødes Torvegade, Ved Stadsgraven, Vermlandsgade, Amagerbrogade og Amager Fælledvej – og pladsen fungerer dermed som en naturlig port til Amager.

Fra åbent land til byområde

Området omkring den nuværende plads var tidligere åbent land uden for Christianshavns Vold. Her lå den gamle Amagerport, som gav adgang til byen fra syd. I 1800-tallet var området omfattet af den såkaldte demarkationslinje, der forbød opførelse af murede bygninger tæt på volden. Først i 1909 blev begrænsningerne ophævet, og der kunne bygges frit. Herefter tog udviklingen fart: Vermlandsgade blev anlagt i 1923, og Ved Stadsgraven kom til i 1930’erne som forbindelse til Amager Boulevard.

En rundkørsel i stor skala

I 1942 blev der anlagt en kæmpestor rundkørsel på stedet – på daværende tidspunkt landets største. Den blev gennemskåret af sporvognsskinner og fungerede som et vigtigt knudepunkt for byens trafik. Efter at sporvognene blev nedlagt i 1972, forsvandt rundkørslen, og pladsen fik sit nuværende udtryk med vejbaner og lysregulering.

Opkaldt efter en modstandsmand

Pladsen fik sit navn i 1950 til ære for politikeren John Christmas Møller (1894-1948). Han var en markant skikkelse i Modstandsbevægelsen under den tyske besættelse og kendt for sine taler til danskerne via BBC fra eksilet i England.

Arkitektur og mindesmærker

På pladsen ligger den store funkisbygning Vennelyst, opført 1939-41 af arkitekterne Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe for erhvervsmanden Valdemar Henckel. Ejendommen står, hvor forlystelsesstedet White Star tidligere lå – et populært udflugtsmål i 1930’erne.

I 1949 blev der rejst et mindemonument til ære for 76 mænd og kvinder fra Amager, der mistede livet under Besættelsen. Monumentet er skabt af billedhuggeren Morten Nielsen, og på soklen er indgraveret et digt af Otto Gelsted.

I 2024 blev et nyt kunstværk, “Zygote” af Sophia Kalkau, opstillet på pladsen og tilføjede et moderne kunstnerisk lag til byrummet.