Under Valby Bakke, i Søndermarken over for Frederiksberg Slot, gemmer sig et unikt sted – Cisternerne.
Det underjordiske anlæg var tidligere en central del af Københavns vandforsyning, men fungerer i dag som stemningsfuldt udstillingsrum og en del af Frederiksbergmuseerne. Indgangen er markeret af to glaspyramider, der leder ned i det kølige mørke.

Fra vandforsyning til kulturarv

Cisternerne blev udgravet i 1856 og stod færdige tre år senere. Dengang var København i hastig vækst, og behovet for rent drikkevand voksede tilsvarende. Koleraepidemien i 1853, som kostede over 4.700 mennesker livet, havde afsløret alvorlige problemer med byens brønde. Cisternerne blev derfor bygget som højdereservoir og blev forbundet med Pumpehuset i Studiestræde, der hentede vand fra Damhussøen og Sankt Jørgens Sø.

Vandet blev pumpet op til det store bassin, hvor det kunne opbevares under tryk og distribueres til byens nye etagebyggerier. I 1889 blev anlægget overdækket med en formstøbt betonkonstruktion for at beskytte mod forurening, og en græsplæne med springvand blev anlagt ovenpå. Cisternerne fungerede som vandreservoir frem til 1933 og blev først tømt for vand i 1981.

Arkitektur og atmosfære

Cisternerne måler 4.320 m² og er inddelt i tre lige store rum. Højden er 4,2 m., og med en maksimal vandstand på 3,7 m. kunne anlægget rumme op til 16 mill. liter vand. Væggene er bygget af granitblokke, gulvet er støbt i beton, og loftet bæres af murede søjler. Temperaturen svinger mellem 4 °C om vinteren og 16 °C om sommeren – med en konstant luftfugtighed tæt på 100 procent.

Kunst i undergrunden

I 1996 blev Cisternerne taget i brug som udstillingsrum i forbindelse med Kulturby-året. Gallerist Max Seidenfaden skabte de to glaspyramider og drev stedet som Museum for Moderne Glaskunst frem til 2013. I dag danner Cisternerne ramme om kunstudstillinger og events, der tager udgangspunkt i det særlige rum og klima.