Rundtidanmark_flag

Hirsholmene

Ø-gruppen er først og fremmest et naturreservat.
Dette indebærer at der gælder særlige regler vedrørende færdsel og ophold på øen Hirsholm.
Der må ikke ske færdsel omkring og på de ubeboede øer.
Man skal derfor respektere afspærringerne inkl. hele søndre mole i fuglenes ynglesæson.
Der må ikke medtages husdyr som hunde eller lignende på øen eller på havnen.

Øen Hirsholm er en lille charmerende ø.
Der er bla. et 27 m. højt fyrtårn, kirke og huse samt både stenstrande og en lille badestrand i Præstebugten.
Rundt på Hirsholm er der borde-bænkesæt, bla. ved havnen, et lille fugleudkig og ved infohuset.

Der er offentligt toiletter på øen, MEN INGEN drikkevand eller indkøbsmuligheder.

Tilbage i 1800-tallet boede der mere end 200 mennesker på Hirsholmene.
Det var først og fremmest fiskere med deres familie.
På Hirsholm er der ingen lygtepæle eller biler.

Vil man læse en artikel om livet på Hirsholmene nu og tidligere, så har Information lavet et interview med den eneste beboer på Hirsholm i 2020.
Link

Seadog sejler til Hirsholm.
Båden sejler Pier 5 i Frederikshavn havn.

Turene er støttet af Naturstyrelsen.
Der sejles uanset deltagerantal – HUSK booking er nødvendig.

Sejltid: ca. 45 minutter. Max. 12 personer.
Link

Hirsholm Havn
Det er muligt at sejle selv til Hirsholm.
Havnen er øens samlingspunkt, og man må (eneste sted på øen) grille i strandkaneten her.

Havnen har både en Nordre Mole og en Central Mole.
Ved Nordre Mole er der agter fortøjning og plads til 4 lystbåde.
Ved den centrale bro er de faste bådpladser til sommerhuslejernes både, Naturstyrelsens båd og færgeplads til færgen Seadog.
Yderligere er der opsat bukke, med *reserveret* langs yderkajen, hvis der ventes et større skib.
Hvis de faste pladser ikke er optaget og skiltet er grønt, må man gerne ligge til der.
Der er ikke noget permanent havnekontor, og havneafgiften betales ved automaten.
Havnen tager ikke imod farligt affald og latrinaffald. 
Link

Man kan ikke overnatte på Hirsholmene medmindre:

Egne både
Man kan kun overnatte på Hirsholm, hvis man selv sejler dertil i eget skib og overnatter ombord.

Sommerhus
Har man et af sommerhusene må man overnatte der.

Mad og drikke
Der er ingen butikker eller caféer på Hirsholmene.
Man må medbring mad og drikke. Vandet i hanerne på øen er ikke drikbart, da det indeholder arsen.

Praktiske ting
Toiletter – 
Der er offentlige toiletter.
Affald – Alt affald skal sejles ind til fastlandet. Renovationen på øen, er møntet på øens beboere. Derfor skal man tage sit affald med sig igen, når du forlader Hirsholmene.
Stier – Stierne rundt på Hirsholmen bliver slået og holdt fri for vegetation. Bliv på stierne af hensyn til fugle og planter.
Hunde – Ingen husdyr – hverken hunde eller katte eller andre – må gå i land på Hirsholmene. 

Årstiderne på Hirsholmene
Forår
April – midt juli
I sommermånederne kommer der ca. 5-7000 turister til øgruppen.
Flest kommer med Seadog båden på endagsture, men også en del sejler selv.
I disse måneder yngler tusindvis af hættemåger, splitterner, stormmåger, tejster og skærpiber på Hirsholmene.
Af hensyn til fuglene, er der adgangsforbud på dele af området.
I sommermånederne sættes der afspærringer, der ikke må passeres.
Man skal tage hensyn til fuglene og deres reder overalt på øen.
Kommer man for tæt på, kan man skræmme fuglene væk, hvorpå man risikerer næste generation at forlise, før den rigtig er kommet igang.

Sommer
Midt juli – midt august
Her kommer det et væld af ungfugle på vingerne.
Deres virvar kan man ikke undgå at blive en del af.
Omkring 1. august forlader ynglefuglene Hirsholmene og der bliver mere stille og fredeligt.

Efterår og vinter
I disse måneder får man mere eller mindre Hirsholmene for sig selv.
I foråret og efteråret kan man opleve en del trækfugle, bla. lomvier, edderfugle, rider og lappedykkere.

I oktober, november og marts vil der være få sejladser med båden fra Frederikshavn.
I december, januar og februar er der ingen sejlads fra Frederikshavn.

Infohuset
Infohuset der rummer en lille
udstilling om øgruppens natur, fugleliv, samt fyrets historie.
Huset er åbent i sommersæsonen.
På terrassen udenfor er der borde/bænkesæt, som er til fri afbenyttelse.

Nordbunkeren
Bag ved infohuset ligger Nordbunker fra 2. Verdenskrig.
Stedet er perfekt for at nyde solnedgangen.

Sydbunkeren
På den sydlige del af Hirsholm ligger Sydbunkeren.
Denne kan man ikke komme ud til, da den ligger på et fredet område.

Hirsholmene Kirke
Kirken stammer fra 1641 og er blandt Danmarks mindste kirker.
Inden da måtte Hirsholmboerne til Elling Kirke.
Inden var der børn der døde uden dåb, og at et lig kunne ligge i op til 5 uger, før de blev begravet.
Sejladsen til Elling var ikke ufarlig. Så alene derfor ønskede man en kirke og en præst på øen.
Den blev opført i bindingsværk med stolper af egetræ.
Efterfølgende blev den dog grundmuret og våbenhuset blev tilføjet.

Det mener ikke at have været ændret siden Skeels tid.
Kirkerummet var fhv. stort, da granithuggeriet på øen i flere hundrede år tiltrak mange arbejdere, og dermed mange kirkegængere.

Det hvidkalkede bindingsværkshus ligner ikke umiddelbart en kirke, da klokkestablen står midt på øen.
Kun de gamle gravsten og jernkors fortæller om, hvad det er for et hus.

I dag står kirken tilbage som øens ældste bygning.
Hirsholmene Kirke fik hverken tårn eller spir.
Den fik en smuk gammel sengotisk fløjaltertavle fra Flade Kirke, i guld, rødt og blåt.
Altertavlen var egentlig katolsk, og alle tolv apostle fint udskåret.
Og Judas er med, om end han er skåret ud i lidt dårligere træ end de andre.

Døbefondener af træ og har et smukt dekoreret dåbsfad.

Fra loftet hænger detaljerede skibe, bla. en model af en af øernes første postbåde.
Bagest i lokalet, er en bænk forhøjet.
Her kunne lodserne sidde under gudstjenesterne.
Her kunne de både lytte til præsten og se ud gennem det store vindue, og holde øje med om skibe på søen havde brug for deres hjælp.
I våbenhuset hænger en lille metalanordning.
Denne kunne slås fast om et menneskes hals, hvis de ikke ville i kirke, kunne de tvinges og holdes fast.

I perioder var der tvungen kirkegang.

Våbenhuset
Våbenhuset er åbent på dage hvor færgen Seadog sejler.
Herfra kan man kigge gennem gitteret ind i kirken.
Præsten fra Frederikshavn kommer til kirken og afholder gudstjeneste ca. 6 gange hver sommer.

Klokkestabel
Normalt bygges klokkestablen ved kirken.
Det gjorde man ikke på Hirsholm.
Kun de gamle gravsten og jernkors bevidner, at kirken er en kirke.
Man byggede istedet klokkestablen midt mellem øens huse, hvorpå alle kunne se og høre, når den kaldte til kirke.

Klokken er støbt omkring år 1800 af H. C. Gamst.
Den ringer stadig til gudstjeneste, når præsten fra Frederikshavn, sejler over og holder gudstjeneste.
Stablen ligner stadig den oprindelige, selvom der har været adskillige klokkestabler på Hirsholmene.
Før i tiden ringede den også solen ned, men ikke længere.

Kirkegården
Den gamle kirkegård ligger ved kirken.
Den nye kirkegård *Assistens Kirkegård* ligger helt ude på vest-øen bag Infohuset.
Her finder man bla. graven til Dines Skafte Jespersen, forfatteren af Troldepusbøgerne.
En af dem handler om Hirsholmene, og bogen *Himmel og hav og en ø* om hans år som lærer på Hirsholm Skole.
Kirkegården er fortsat i brug, så husk behørigt hensyn.

Søndre Mole
Her holder den lille havfugl teisten til.
Denne fugl at bygget reder i hullerne mellem stenene på molen.
Teisten har flotte røde fødder og sjove *møllevinger*, hvilket gør den sjov at kigge på.
De fleste bor i Søndre Mole, men pga. pladsmangel her findes den også på Nordre Mole, samt ved bådbroen.
Tejsten ses ofte liggende på vandet i havnen, samt lige uden for havnen om morgenen og aftenen.
Søndre Mole og sydøen er lukket for færdsel fra 1. april til august – også fra havsiden. 

Præstebugten – Sand strand
Hirsholmen har en lille sandstrand der hedder Præstebugten.
Bugten ligger i den nordlige del af øen, mod nord.
Her kan man være heldig at spotte sæler.
I bugten er der lavvandet, og ofte lunt vand i bugten.
Det er et perfekt sted at tage en dukkert eller slappe af i sandet.

Fyrtårnet
Fyrtårnet er bygget i 1886 af granit fra Hirsholmene.
Det står på øens højeste punkt, det 6 m. høje Ørnebjerg.
Fyret er 27 m. højt og har en prisme i toppen der stadig sender sit lys ud over Kattegat, hvorpå skibene kan orientere sig.
Da fyrtårnet blev bygget var lyskilden en femvægers moderatørlampe.
I 1904 blev den udskiftet med en glødenetsbrænder til petroleum.

I 1838 blev det første fyr bygget på Hirsholmene.
Dengang blev det drøftet, hvor et nyt fyr ved Jyllands østkyst bedst kunne placeres.
Flere mente på Sæby Kirke, men andre mente Hirsholmene pga.de mange forlis ved de ulæselige rev og klippegrunde der, som det så blev.
Fyret var et lille tårn, der blev bygget sammen med fyrmesterboligen.

Ca. 50 år senere byggede man så det nuværende fyr, men lod det gamle stå.
I dag er fyrtårnet tillige udkigstårn.
Læs mere om fyrets historie i infohuset.
Fyrtårnet åbnes når Seadog-Båden sejler til Hirsholm.
Fra toppen kan man se østkysten af Vendsyssel og nogengange kysten af Sverige.

Lodsudkigget
Via stien til fyret, kommer man forbi *Lodsudkigget*.
Dette er lavet om til fugleudkigspost.
Herfra kan man se ind udover kolonien og se på både hættemågerne og splitternerne. 
Fra 1. april til august er det ikke tilladt at færdes ved fuglekolonien, pga. yngletiden.

Naturen
Dyrelivet
Der er ingen pattedyr på Hirsholmene, med undtagelse af sæler. 

Fuglelivet
Ynglefugle
På Hirsholmene kan man opleve kolonier af rugende kystfugle.
Her er nogle af landets største kolonier af splitterne, havterne, fjordterne, hættemåger, sildemåger, sølvmåger, svartbage og tejster.
Øerne er EF-fuglebeskyttelsesområde og desuden fredet som reservat, for at beskytte fuglene.
Dette er især for at beskytte bla. splitterne og tejster og Naturstyrelsen regulerer de store svartbage og sølvmåger, som ellers ville overtage pladsen og jage de mindre fugle på porten.

Splitterne
På Hirsholmene er en af landets største kolonier af ynglende splitterner.
Gennem en årrække svandt kolonien ind.
Dette var fordi sølvmåger og svartbag havde valgt at slå sig ned i nærheden.
De gik på jagt blandt splitternene og de hættemåger, som holdt til rundt om splitternekolonien.
Derfor har regulering af de større fugle været nødvendigt, og har givet splitternerne ro og plads på et deres yndlingssted.
Fuglene vælger at yngle på ubeboede øer i lav vegetation.
Derfor ser du ikke splitternen på Hirsholm, men på Græsholm.

Havterne
Havternene leder efter småøern og holme når de skal vælge yngleplads.
Her er der ikke er rovpattedyr, der kan æde æg og unger.
Derfor er Hirsholmene et perfekt sted.
Fuglene yngler i kolonier.
Deres rede er tit placeret på den åbne sandstrand eller i sparsom og lav vegetation.
Du kan være heldig at se havternerne styrtdykke efter fisk.

Fjordterne
Fjordternen er ikke så sart når den skal vælge yngleplads.
Den kan både yngle ved saltvand og ferskvand.
Fuglene holder til i lav vegetation på småøer og holme i fjord- og havområder, samt ved søer og moser.
Ofte slår fjordternerne sig ned midt i havterne- og hættemågekolonier. 

Tejst
Over halvdelen af Danmarks ynglende tejster, lægger deres æg på Hirsholm.
Dermed får Hirsholm hvert forår besøg af næsten 2000 tejster.
Den fredede tejst kaldes ofte Kattegats sorte fugl.

Specielle små-havdyr
Havforholdene omkring holmene er særlige.
De mange stenrev med store sten og særlige revtyper, fx. de såkaldte boblerev giver helt særlige havforhold.
Boblerevene har et koralrevslignende dyreliv med mange farvestrålende organismer.
Dette er marinbiologer interesserede i.
Organismerne opstår, hvor metan og andre gasser siver op fra havbunden.
Dette giver grundlag for et særligt liv af mikroorganismer, som kitter sandet sammen i besynderlige søjle- og klippelignende formationer, hvilket giver fæste for det specielle marine liv.
Havalger har også gode vilkår her, da farvandet er meget saltholdigt ifht. indre farvande.

Hættemåger
Der holder 7-8000 hættemåger til på Hirsholmene.
Når hættemågerne er hjemme i yngletiden er larmen enorm.
Derre er fra midt april til omkring første august.   

Sølvmåger
På Hirsholmene yngler de især langs vestkysten af Hirsholm.
På Græsholm yngler de over alt på øen.

Stormmåger
Ca. 60 stormmåge par betragter Hirsholmene som deres hjem.

Svartbag
Det siges, at svartbagen er fræk som en gadedreng og stor som gås.
Den er af verdens største og stærkeste måger, og kan blive op mod fire gange så stor som en hættemåge.
Den kan sluge en hættemåge eller en splitterneunge i en enkelt mundfuld.
Danmarks bestand er langsomt vokset markant.
Der yngler op mod 1000 par på Hirsholmene, langt de fleste på den ubeboede Græsholm.

Trækfugle
Hirsholmene er et godt sted for trækfugle.
De trækker over Hirsholmene på vej nordpå til ynglepladserne eller på vej sydpå til overvintringsstederne.
Før i tiden ynglede riderne ved Hirsholmene.
I dag er de ligesom blandt andre bla. lomvie, edderfugle og lappedykkere oftest kun på træk.
Mange havdykænder vælger Hirsholmene som overvintringsområder, bla. edderfugl, sortand og fløjsand.

Spættet sæl
I Kattegat omkring Hirsholmene holder en af Danmarks største bestande af spættet sæl til.
Der er nok op mod 1.000 dyr.
Disses hoveder kan man se komme op af vandet eller ligger og nyder livet ved Præstebugten eller på store sten langs kysten.
Sæler var i meget gamle dage nyttedyr.
Deres skind blev brugt til tøj, og kødet spiste man.
De blev med tiden mere og mere betragtet som skadedyr i Danmark.
De åd fiskernes fangst, og derfor besluttede man at bekæmpe dem.
Denne kamp tog også staten del i.
Indtil 1927 gav statens skydepræmier til folk, der skød en sæl.
Dog bevirkede det omfattende skyderi, at arten gråsælen blev udryddet i Danmark for ca. 100 år siden.
Den er nu kommet tilbage, og i 1977 kun var ca. 2.000 spættede sæler tilbage.
Siden er den spættet sæl blevet totalfredet, og der er i dag masser af sæler i de danske farvande.

Fuglekoloni
Der er fugle stort set overalt på Hirsholm.
Mange af dem er samlet i fuglekolonien på sydøen. 
Via stien op mod fyret, kommer man forbi *Lodsudkigget*.
Dette er lavet om til fugleudkigspost.
Herfra kan man se ind over kolonien og nyde både hættemågerne og splitternerne. 
Fra 1. april til august er det ikke tilladt at færdes ved fuglekolonien, pga. yngletiden.

Planter
Floraen er knyttet til strandeng og stenede strandvolde.

Skarntyde
Denne giftige skarntyde trives her.
Den er rank med hvide blomster.

Bulmeurt
Denne blomst er en giftige smuk blomst.
Bulmeurtens frø kan overleve i generationer i jorden.
Den begynder først at spire, når der bliver rodet i jorden og frøene kommer op til overfladen.

Blodrød storkenæb
Denne fine blomst trives på tørre solrige pletter, som på Hirsholmene.
Fauna på Hirsholmene er administreret af Skov- og Naturstyrelsen.
De blev i 1938 fredet som naturvidenskabeligt reservat.
I 1981 blev fredningen udvidet med det omkringliggende havområde på ca. 2.400 ha.
Fra 1995 blev en bekendtgørelse fra Miljøministeren, der bla. indebærer, at jagt er forbudt i den nordlige del af området.
Derudover er færdsel forbudt på de ubeboede øer og omkring dem i en afstand af 50 m.

Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å’s udløb
Dette område erunder det fælleseuropæiske Natura 2000-projekt.
Planområdet er både ramsarområde, habitatområde og fuglebeskyttelsesområde og har et areal på 9.533 ha.
Hovedsageligt består det af åbne havområder med undersøiske sten- og boblerev, samt øer, holme og skær.
På fastlandet omkring udløbet af Elling Å, er strandenge, klitter, overdrev og ferske enge.
En 1,5 km lang strækning ved stranden er fredet til rekreative formål. 
Et større havområde omkring Hirsholmene, og ned forbi byen Frederikshavn er ligeledes fredet.
Hirsholmene er desuden udlagt som naturreservat.

Revene omkring Hirsholmene (som er toppen af dem) har en enestående forekomst af makroalger (tang) i Danmark.
Både i mængde og artsantal.
Boblerevet, der er undersøiske søjler, som er opstået ved at mikroorganismer kittes sammen med sand til sandsten, på steder hvor forskellige gasser fra undergrunden frigives.
Dette rummer et rigt koralrevslignende dyreliv med farvestrålende organismer.

Natura 2000-planen blev vedtaget i 2011.
Herefter skal kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejde bindende handleplaner, der skal sikre gennemførelsen af planen.
Natura 2000-planen er koordineret med vandplan 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak.
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune.

Læs mere her på Naturstyrelsens website om Hirsholmene.
Link

Andet link fra Naturstyrelsen, hvor huse mm. bliver beskrevet detaljeret.
Link

Stendiger omkring husene
Omkring husene på Hirsholmen, findes et net af stendiger.
I et af stendigerne, lige overfor indgangen til kirkegården, sidder en mindesten.

Havneanlægget
Her er en enkel eller to fiskekuttere og flere lystsejlere oftest i sommermånederne.

Historie
Seneste istid – 12.000 år siden
Dengang hvor isen smeltede i slutningen af den seneste istid for ca. 12.000 år siden, steg vandstanden.
Den steg så meget, at Nordjylland blev dækket af et ishav, der siden fik navnet Yoldiahavet.
Ishavet dækkede området for 14.000 år siden.

Mellem istid og stenalder
Vandene og landene steg og faldt, hvorfor der i tiden mellem istid og stenalder perioden med såkaldt fastlandstid, blev Hirsholmene landfast med Jylland.

4500 f.v.t.
l den yngre stenalder steg havet atter over store dele af kloden pga. et varmere klima.
For ca. 6.500 år siden, hvor Nordjylland lå 5 -15 m lavere end i dag, blev store dele af Vendsyssel, og altså Hirsholmene, igen dækket af hav.
Havet kaldte vi senere Litorinahavet eller Stenalderhavet.
Havets og vindens evindelige arbejde har formet det Nordjylland, som vi kender i dag.

1231
Hirsholmene nævnes i Kong Valdemars Jordebog, 1231, uden nærmere oplysninger om befolkning og dyreliv.

1244
Hirsholmene nævnes første gang i 1244 af Kong Valdemar.
Her bruges navnet Hælsholme på lister over kongens jorder.
Hælsholme betyder tilflugtssted eller en havn til nødstedte.
På Kølpen findes navnet Holmehavn.
Her kunne skibene ligge i læ i dårligt vejr.

1500-tallet
Siden 1500-tallet har Hirsholmene været beboet.
Den gang hed Kattegat *Codanus Sinus*, hvilket betyder Østersøen.
Senere, i slut 1500-tallet, gav hollandske søfolk det navnet Beldt.
Hollænderne havde allerede siden middelalderen, navngivet både farvande, øer og grunde.
Hvorpå de kunne systematisere deres kendskab til det land, som de sejlede forbi.
Det gjaldt også for øer og holme på Hirsholmene, som alle fik hollændernes opmærksomhed.
De kaldte hele øgruppen for Cleyne Helmen, og gav efterfølgende navne til alle øer og holme, nogle af navne overtog man i Danmark.

1583
Øerne hører under kronen indtil 1583.
Herefter bliver de overtaget af ritmester Mourids Clausen Podebusk til Kørup og Lerbæk.
Herefter var ejerskabet af øerne forskellige adelsslægter og købmænd indtil staten overtog området i 1883.
Her blev øgruppen tilknyttet forsvarsministeriet og blev senere overdraget til miljøministeriet i 2003.

1593
Ifølge et kongeligt brev bliver tolderen i Sæby anmodet om at holde øje med det omfangsrige smugleri der foregår, der skal penge i statskassen.

1600-tallet
Det var ikke nemt at blive enige om navnet på farvandet omkring Hirsholmene.
I løbet af 1600-tallet blev Codanus Sinus forkastet til fordel for Skagerak, som betyder det lange rak fra Skagen ned mod Sjælland. 
Senere i 1800 tallet, endte det med at hedde Kattegat, igen pga. hollænderne.
De hollandske søfolk oplevede, at området mellem Strandby, Hirsholm og Fladstrand var et vanskeligt farvand (gat), at navigere i pga. grundene (kattene).
Dette var grunden til hollænderne navngav farvandet Kattegat.

1634
Der fik øerne en kongelig bevilling gives til opførelse af kirke.

1641
Kirken blev her bygget.
Den fik bla. inventar fra Dronninglund Klosterkirke og med et søalter fra Flade Kirke, som egentlig var katolsk.

1644
Svenskerne gør landgang og bortfører præsten Peder Knudstrup.

1733
Lods oprettes og underlægges under Fladstrand (Frederikshavn) lodseri.

1795
Der er mange historier til navngivningen af de forskellige lokaliteter rundt om Hirsholmene.
Hvidstensrev, Nordvestrevet og Naamandsrev fik deres navne i 1795.
Det menes, at Hvidstensrevet fik navn efter en stor sten, der var overdænget af mågeklatter og derfor gråhvid og let at genkende.
Naamandsrevs navn har en mere mørk historie.
Det menes at komme af ordet nålys, som er et lys på havet, som varsler død.
Holmen Kousholm fik navn 100 år tidligere.
Det var efter formen på holmen på det søkort, som den danske søkortdirektør Jens Sørensen brugte.
Holmen lignede en øse, som på hollandsk er en *kouse*.

1798
Sodabrænderi oprettes. Sodaen fremstilles af kløvertang.

1800
Sodabrænderiet nedlægges.

1807
Der oprettes signalstation for flotillen ved Fladstrand

1838
Det første fyr bliver bygget.

1841
Den første told- og fyrbetjent kommer til Hirsholmen.

1853
Kolera-epidemien hærger.

1860
Bådehavnen bliver anlagt.

1864
3. dragonregiment samt ingeniørtropper, over 1.000 mænd, overføres til Hirsholmen.
Dette er for at opføre to landgangsbroer, de bliver dog hurtigt trukket tilbage.

1872
Der oprettes regelmæssig postforbindelse.

1880-tallet
Den svenske stenhugger Carl Gustav Bovin fattede interesse for Hirsholmene.
Han mente de kunne skabe en god forretning.
Han købte øerne i 1880.
Historier fortæller, at hans stenhuggeri var så god, at Hirsholm blev flere meter lavere, mens Bovins stenhuggere arbejdede her.
På et tidspunkt, havde han i en periode næsten 200 stenhuggere i sin fold.
De huggede sten til både fyrtårnet på Hirsholm, til fyret på Nordre Rønner ud for Læsø, til Lodbjerg Fyr i Thy og til adskillige torve i Jylland, her bla. Ribe og Aalborg.
Bovin selv flyttede til Frederikshavn allerede i 1884.

1886
Det nuværende fyr opføres på Hirsholms højeste punkt Ørnehøj.

1916
Hirsholmenes lodseri bliver nedlagt.

1921
Hirsholmenes sidste fastboende præst flytter fra øen.

1920’erne og -30’erne
Det siges at, svenskeren Ernst Adolf Bremer var en storsmugler, hvis arbejdsområde var det meste af Skandinavien.
Han brugte bla. Hirsholmene som tilflugtssted.
En historie er, at han blev proppet ned i en brønd under et dæksel og opholdt sig der, mens tolderne gik på rundtur på øen.  

1938
Hirsholmene blev fredet som et naturvidenskabeligt reservat.

1946
Der oprettes et radiofyr.

1970
Hirsholm skole lukkede.

1981
I 1981 blev fredningen fra 1938 udvidet.
Nu omfattede det omkringliggende hav, og dermed nåede området op på samlet 2.400 ha.

1995
Fyrtårnet på Hirsholm blev automatiseret.
Herefter var fyrmesterjobbet er ikke længere hovedbeskæftigelsen på øen.

2003
Ved årsskiftet 2002-2003 blev forvaltningen af Hirsholmene overdraget fra Forsvarsministeriet til Miljøministeriet.

2007
Man frygtede, at de store fugle svartbage og sølvmåger kunne blive et problem for hættemågekolonien på Hirsholmene.
Hættemågerne ynglede tidligere på den ubeboede ø Græsholmen, men de store, glubske sølvmåger og svartbage pressede for flere år siden hættemågerne helt væk fra Græsholmen.
I 2007 så man, at de store fugle nu også blev et problem for hættemågerne på Hirsholm.
Herefter begyndte man at regulere bestanden af sølvmåger og svartbage.

Nu og fremover
Naturstyrelsen foretager flere former for natur- og vildtpleje på øgruppen.
Fuglelivet reguleres.
På land er det bla. nåletræer og de invasive arter rynket rose (hybenrosen), japansk boghvede og kæmpebalsamin, der skal holdes nede.

Tidligere ejere af Hirsholmene
– Kronen
– 1583 Mourids Podebusk
– 1593 Otte Skeel
– 1634 Birgitte Lindenov
– Christen Skeel Ottesen
– 1670 Ide Skeel, Margethe Skeel, Otte Bill
– 1674 Holger Bille
– 1678 Kronen
– 1687 Kronen og Jørgen Arenfeldt
– 1703 Jørgen Arenfeldt og Lisbeth Knudsdatter Bille
– 1710 Niels Lauridsen Berregaard
– 1721 Peder Nielsen Kragelund
– 1729 ca. Peder Clausen Holst
– 1747 ca. Peder Kragelund (Clausen) og Gunde Meldahl
– 1763 Hans Eifel
– 1779 Frands Uebersax og H. Christen Thomsen Mallie
– 1789 Frands Uebersax og Ole Baadsmand
– 1794 Frands Uebersax (eneejer)
– 1812 Mette Katrine Wilson
– 1837 Ingeborg og Marie Uebersax
– 1855 Peter Julius Kall
– 1871 konsortium
– 1884 marineministeriet

Efter en nat i telt i Frederikshavn By i en have vi havde fundet via *Brug min Baghave*, var vi klar til en dagstur til Hirsholmene.

Vi parkerede nede hvor båden sejler fra ved Pier 5.

Båden kom ind, vi betalte med mobilepay og sejlede ud gennem Frederikshavn Havn.
Her så vi store olieplatforme mm. et lidt vildt syn, fra den lille båd vi var på.

Vejret var godt, og vi nød solen fra dækket de 30-40 min det tog at sejle derud.

Vi ankom til Hirsholm og gik i land. Jeg læste lige hurtigt regler mm. der var på en planche på havnen før vi gik afsted.

Vi startede med at gå mod nord af de fine nyklippede stier.
Vi kom til Infohuset, hvor vi gjorde et lille hold for at se og læse lidt om øen og livet på Hirsholmene.
Her stod der borde/bænke, hvor man sagtens kan nyde sin medbragte mad.

Ved siden af Infohuset ligger *Assistens Kirkegården*. 
Det er bla. her Dines Skafte Jespersen, forfatteren af Troldepusbøgerne ligger begravet.

Herfra gik vi li hen til Nordbunkeren, der stammer fra 2. verdenskrig.
Denne var helt perfekt at bestige for Alfred på 9 år, og vi nød begge udsigten herfra.
Solnedgangen skulle være super god herfra.

Herfra gik vi hen til Præstebugten, som en en dejlig sandstrand.
Her var der også andre, som badede og soppede løs.
Bugten gør vandet meget stille og roligt, så det er et meget børnevenligt område.
Enkelte både lå også her ved anker.

Fra stranden gik vi ind i landet igen, forbi huset der en gang var skolen, og hen til Hirsholmene Kirke.
Kirken er utrolig neutral, og den eneste grund til vi så det var kirken, var det lille kors på toppen.

Ved kirken kan man se *gaden* gennem bebyggelsen på Hirsholm. Den gik vi igennem, og hen til klokkestablen, som ligesom står midt på øen, så alle kunne høre når der lev ringet ind til gudstjeneste. 

Vi gik videre i fugleperspektiv mod Fyrtårnet, hvor der gik en lille sti.
Derop skulle vi naturligvis, og hvilken udsigt!! Så smukt at kunne se hele vejen rundt om Ø-gruppen.
Herfra kunne vi også se det gamle lille fyr, hvor fyrmesterboligen ligge sammen med det – lige lidt mod nord.

Fra Fyrtårnet gik vi hen til Lodsudkigget, via stien.
Heroppe var der rigtig hyggeligt. Der var stole og borde hvor man kunne sidde og se på udsigten efter fugle.

Vi gik hen til det lange hus, den vender mod havnen.
Det er den gamle Lodsgård. Her er der de offentlige toiletter, samt helårs-, kunstner- og medarbejderboligen.
Foran mod havnen var der nogen fine stendige indhegnede haver, med små træhytter på.

Vi sluttede turen af med at gå ud til havne broen, hvor vi fiskede efter krabber.
Vores søde *Brug min baghave* vært, havde givet os en krabbestang, samt pølse med.
Alfred fik fanget et par krabber, så det var en god succes.

Båden kom igen, og vi gjorde klar til at kunne sejle retur til Frederikshavn.
Det var desværre blæst op, så turen tilbage blev lidt hård, især for Alfred.

Men, hold da – Hirsholm var en fin ø at besøge – og det kan klart anbefales – man kom ligesom helt væk fra alt og alle – det kan vi godt lide en gang imellem 🙂

Fotos fra Hirsholmene

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk