Rundtidanmark_flag

Hjelm

hjelm-kort

Hjelm ligger i Kattegat ca. 10 km sydøst for Ebeltoft.
Afstanden til land ved Hassensør (Djursland) er ca. 5 km.
Øen er adskilt fra Djursland af Hjelm Dyb.
Hjelm har et areal på 0,62 km² og et ubeboet.

Hjelms højeste punkt er Fyrbakken.
Den er 45 m over havets overflade.
På bakken står Hjelm Fyr.

Hjelm er privatejet, men som andre strande i Danmark er den tilgængelig.
Hjelm er storset fredet pga. den arkæologiske og historiske betydning, samt af hensyn til fuglelivet, og for at undgå skadevirkninger  fra industrien som fx. udvinding af ral (ral er sten i str. 30-80 mm i diameter. Bruges bla. til fremstilling af beton).

Hjelms website:
Link

Da Hjelm er privatejet, er der regler for besøg.

Fra luften
Ved landing af fly eller helikopter, skal man være opmærksom på reglerne for færdsel på Hjelm – disse findes på website og i en folder, som er på øen.
Man skal bruge mail – Hjelmoe@gmail.com – for at søge om tilladelse, hvilket man skal have på forhånd.
Normalt er startafgiften 100 kr., men hvis tilladelse ikke er indhentet på forhånd er taksten 1.000 kr.
Parkering af fly og helikopter kræver også øens ejeres tilladelse på forhånd.
Parkeringsafgift er normalt 100 kr. pr. dag, og også her, hvis tilladelsen ikke er indhentet på forhånd er taksten 1.000 kr. pr. dag.

Vigtig information, Hjelms landingsbane er meget kort og ujævn med højt græs, og det er pilotens eget ansvar at benytte den.

Fra havet
Øen er fhv. svær at besøge fra havet, da strømforholdene omkring øen er besværlige.
Det er tilladt, at ro / padle i land på øen og færdes på stranden.
Besøg i fuglenes yngletid frarådes, dvs. fra 1. april til 15. juni.

 

Udlejning
Det er muligt at leje Hjelm i nogle perioder.
Da der er mange forhold på Hjelm, vil der under udlejning være en kontakt person på øen.
Denne person vil bo i Højgården (huset oppe i højlandet).

Udlejning kan kun foregå privat.
Dvs. der udlejes ikke, hvis der er tale om et arrangement med presse eller som skaber opmærksomhed i offentligheden. 
Ved interesse, kontakt via mail: Hjelmoe@gmail.com
(OBS. der udlejes ikke til telt eller anden åben himmel overnatning)

Der er INGEN spise eller indkøbsmuligheder på Hjelm.

Hjelm er i privat eje, på nær et mindre areal omkring fyret.
Ejerkredsen repræsenteres af Øen Hjelms Private Ejerlaug.
Det er tilladt, at ro i land på øen og færdes på stranden. 

Det er IKKE tilladt at tænde bål pga. brandfare på Hjelm.
Det er IKKE tilladt at slå telt op på Hjelm.
Hunde skal altid være i snor.

Hjelm Fyr
Fyret blev opført i 1856.
Det var efter tegninger af arkitekt N.S. Nebelong.
Fyrtårnet er 18 m højt, har en flamme-højde på 61 m.o.h.
Fyrkarakteren er 8 sek. blink og 8 sek. pause.
Der blev fra starten monteret et fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.
Lyskilden blev i 1904 ændret til petroleums glødenetsbrænder.
Derefter var lystyrken 9174 cd. for den faste linse og 55046 cd. i blinket. 
Fyret blev i  1969 fuldautomatiseret.
Herefter forlod den sidste fyrmesterfamilie Hjelm.
I 2004 blev der sat solcelleanlæg op.
I dag styres den daglige drift af en computer.
Denne tænder og slukker fyret og passer generatoren.
I Fornæs fyr (Jyllands østligste punkt på Djursland) er der en bemandet kontrolstation.
Via radio-link er den i kontakt til fyrets computer og får af den vej rapporteret evt. driftsforstyrrelser.
Hjelm Fyr ejes og drives af Farvandsvæsenet.

Fyrbygninger
En trelænget hvidkalket bygning syd for fyret.
Sammen med fyret, er det en lukket gårdsplads.
Bygningerne stod indtil 2006, hvorpå bygningerne blev revet ned pga. store omkostninger ved vedligeholdelse.

 

Natur
Hjelm er en moræneknold, der er skabt under den seneste istid.
Øen har stejle skrænter på 20-30 m.
Omkring dem, er der et fladt område, med bla. strandenge og – volde, der udgør ca. halvdelen af Hjelms areal.
Hjelms strande og strandvoldene er ret brede og består af ral (sten der bruges til fremstilling af beton) med et tyndt lag jord på en del af området.

Planter
Indtil midt 1960érne var Hjelm drevet som landbrug, hvor der var et mindre areal mod nord, hvor der var plantet sitkagran ( et nåletræ med en kegleformet vækst og en slank top).
Selvom Hjelm er lille, har den en stor botanisk, geologisk og ornitologisk værdi.
Rundt på strandengene vokser alle de hjemmehørende tidligt blomstrende overdrevsarter.
Især engelskgræs er dominerende og få steder den liggende hejre.
Sankthansurten ses senere på året.
Tæt på strandene vokser bla. strandkål, bidende stenurt, strandmandstro og strandarve.
På nord og nordvest er der et system af krumodder.
Her er der ikke så kraftig plantevækst, men bla. vokser her bakkenellike, marehalm, hjælme, dansk kokleare, liden klokke, samt planter som sodaurt og klæbrig brandbæger lidt længere ude.
Sydvest på Hjelm ligger et større system af strandvolde.
Her er der en anden botanik da området er tilholdssted for måger.
Disse er i tusindtal og præger landskabet og floraen med guano (fuglegødning).
Mågerne har skabt flere arter såsom nælder, der ikke er naturligt hjemhørende på strandenge.

Landbrugsaktiviteterne ophørte i 1960érne og efter at Hjelm blev en øet ø, er den blevet invaderet af en del plantevækst.
Dette er bla. hunderose, tjørn, brombær og hyld.
Ved husene ses vintergæk, havetulipan, solbær og stikkelsbær.
Hjelms træer regnes også for atstamme fra efterkommere af planter indslæbt med den tidligere beboelse.
Dette er ca. 2 ha store plantager af sitkagran og hvidgran.
Andre steder vokser også surkirsebær, storbladet lind, syren og vortebirk mfl.

På Hjelms klinter vokser der tætte krat.
Enkelte steder trænger der lidt lys igennem, ogo her kan man finde sankthansurt, røllike, hundetunge, nikkende limurt mfl.

Fugle
På Hjelm yngler og raster der flere fuglearter.
Disse fouragerer på havet og strandene omkring Hjelm.
De kan finde ro til at bygge reder og yngle i klitterne, samt på strandengene, da der ingen naturlige fjender her.
Mange almindelige og udbredte fuglearter, som måger og vadefugle, samt sangfugle har fundet sig til rette i krattene på øens skrænter.
Mågerne er meget dominerende, især på den sydvestlige del af Hjelm lever der en masse måger. Bla. sølvmåge, stormmåge, sildemåge og svartbag.
Hjelm er også stop for trækfuglene, bla. en del rødhals, og de sjældnere arter som sort glente, aftenfalk, hvidvinget måge, rødstrubet piber og karmindompap.
Dansk Ornitologisk Forening foretager jævnligt optællinger på øen.
Der er i alt registreret 124 fuglearter på og omkring Hjelm.
Der findes bla. store kolonier af sølv-, silde,- og stormmåger, samt et mindre antal edderfugle.
Ydermere er der havterner, strandskader og lappedykkere, og de sjældne arter som tejst og toppet skalleslugere.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening, status 2010.
Yngletiden, fra 15. marts – 15. juli, er det IKKE tilladt at færdes i yngleområderne.

Historie
På Hjelm er der fundet spor af mennesker fra stenalderen.
Men man lærer først om øen efter mordet på Erik Klipping i 1286.
Dog er Hjelm nok bedst kendt som tilholdssted for Marsk Stig og *de fredløses krig* i perioden 1287-1306.
Dette skete efter kongemordet i Finderup lade, hvorefter han søgte tilflugt på Hjelm.
Her byggede Marsk Stig en borg på øen og døde på Hjelm i 1293.
I denne fredløses tid, blev der udført plyndringstogter fra Hjelm mod mange danske byer.
Her var det den norske kong Erik Præstehader der leverede tropper og flådestyrker.
Sammen med den norske konge Erik Præstehader, Jens Grand, ærkebiskop i Lund og hertug Valdemar af Slesvig var Marsk Stig i ledtog.
Deres formål var at gøre hertug Valdemar til Konge af Danmark.
Hjelm blev befæstet med hele tre borganlæg: Fyrbakken, Kastelsbakken og den mindre Skådebakken.
Disse var bygget træ, og de dannede en trekant på den sydlige del af øens ca. 40 m høje morænebakke.
Borgene var beskyttet af voldgrave og palisader.
Disse voldsteder er senest undersøgt arkæologisk i 1999 og 2000.
Udover at være base for en flåde, var der også falskmøntneri på Hjelm.
Dengang havde de danske mønter, med et sølvindhold på ca. 10 %, hvor resten var kobber.
Mønterne på Hjelm var i rent kobber.
Disse mønter dyppede de i en ammoniakholdig opløsning, fx. urin, hvorpå der blev dannet et tyndt skinnende lag, så de lignede sølvmønter.
I dag kan disse falske mønter ses på flere museer, bla. i Ebeltoft og Nationalmuseet i København.

Alt dette skete som en del af en strid om magten i Danmark.

Marsk Stig døde på Hjelm i 1293.
Derefter fik den danske kong Erik Menved mulighed for at indgå en fredsaftale med Erik Præstehader i 1295.
Nordmændene fik lov til at beholde Hjelm, hvorpå de overlevende fredløse kunne vende hjem.
Plyndringstogterne og falskmøntneriet blev derfor indstillet.
Aftalen blev overholdt indtil 1306.
Her følte Erik Menved sig stærk nok til at bryde aftalen og tage Hjelm tilbage.
Der blev sendt en større styrke til Hjelm.
Den lille norske garnison kapitulerede efter en kort kamp og derefter fik tropperne lov til at sejle hjem til Norge.
I Christoffer 2.s håndfæstning i 1320 fik rehabiliterede, og deres arvinger deres konfiskerede ejendomme tilbage.
Dommen har siden været meget omdiskuteret, og de fleste sagkyndige siger at det var et justitsmord.

Efter dette forsvinder Hjelm ud af storpolitik.
Der blev i mange år drevet hestestutteri, samt landbrug.
I 1856 blev der bygget et fyr på voldstedet Fyrbakken.
Dette blev passet af en fyrmester og en fyrassistent.

I start 1900-tallet boede der mellem 10-30 mennesker på Hjelm.
Efter 2. verdenskrig affolkedes øen langsomt.
I slut 1960’erne, hvor fyret blev automatiseret, har Hjelm været uden faste beboere.
Hjelm er i dag ejet af en familie kreds, bortset fra et område omkring fyret.

Fyret skulle tilses en gang om måneden efter det var blevet automatisk.
Dette var bla. for brændstofpåfyldning.
Der opstod dog et problem da øens anløbsmole skred sammen, og der skulel bruges en ekstra båd for at komme i land.
Dette blev afhjulpet med et solcelleanlæg i 2005.
Derefter er det kun nødvendigt med to årlige besøg.
Solcelleanlægget er Danmarks største *stand alone* anlæg.
Det har en maksimal effekt på 3,6 kW, og det reducerer CO2-udslippet med ca. 21 tons årligt.
Fyrbygningerne blev for dyre i vedligeholdelse, og blev i 2007 revet ned.
Ny står tårnet tilbage alene.
Derudover er der et mindre maskinhus, og to private beboelsesejendomme på øen.
Et af dem er fra det tidligere landbrug, der blev nedlagt i ca. 1960.

Hjelm indgår fra 2009 i Nationalpark Mols Bjerge.

Arkæologiske udgravninger
I 1999 blev der udført betydelige arkæologiske udgravninger på Hjelm.
Formålet var at komme dybere til bunds i Danmarks historien.
Udgravninger blev videreført i år 2000.
Resultaterne fremgår af et større værk:
Marsk Stig og de fredløse på Hjelm (ved Pauline Asingh og Nils Engberg, Ebeltoft Museum og Jysk Historisk Selskab, 2002, ISBN 87-88415-13-9).

Desværre har Rundt i Danmark ingen fotos fra Hjelm

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk