Jegindø

Æ Skipperhus
Restaurant ved Jegindø Havn.
Adresse: Havnegade 24B. Jegindø
Link

Johs. Jensen Fiske- & Muslingeeksport
Salg af muslinger, hummere, Østers mm. fra Limfjorden.
Link

Æ fywerhus
Dette er et mini museum.
Huset ligger lige nord for havnen, og var Ivar Holms gamle garnhus.
I huset udstilles Jegindøs gamle fisker-bonde kultur.
Denne kultur fandtes før industrialiseringsbølgen kom i 1960-1970érne.
Huset er restaureret og udenfor står en jernskulptur, der er  fyldt med en gammel mytologisk symbolik.
Denne skulptur er lavet af Holger Quist samt elever fra Søndbjerg Ungdomsskole.
Adresse: Havnegade – lige nord for Jegindø Havn.
Link

Jegindø Kirke
Jegindø Kirke kan ses langt fra man ankommer til Jegindø.
Kirkens hvide kirkegavle lyser smukt op på lang afstand.
Kirken indeholder, udover det gamle kirkeskib, en model af en lokal erhvervsfiskers moderne muslingekutter.

Oprindeligt var kirken fra 1100-tallet. Det var en lille romansk kvaderstenskirke med skib og kor og en klokkekam på vestgavlen.
Der blev i 1883 bygget til, da der var en stor tilstrømning af fiskere fra Harboøre.
På det tidspunkt søgte mange fiskere mod roligere fiskerfarvande, da mange Harboørefiskere og -redningsfolk havde mistet livet under Vesterhavets storme.
Disse tilflyttere troende og samtidig herskede der en generel indremissionsk stigning, som førte til en storm tilstrømning til gudstjenesterne.
Kirkens 84 pladser til øens 800 indbyggere blev for få.

Da dæmningen blev færdig i 1915, blev det nemmere at få byggematerialer til øen. 
Kirken stod derfor i 1919 færdig i sin nuværende form. Der er nu plads til 250 kirkegængere.
Der er det gamle romansk kor til sakristi i den nye, samt skib og en stor tilbygning mod nord, med tre gavle og tværtage. 
I dag videreføres det bedste af de gamle traditioner fra forrige århundredes indre missionske vækkelse.
Sognets åndelige rødder når blot endnu længere bagud i tiden.
Katolske kirkeskikke har overlevet helt til begyndelsen af sidste århundrede, og ved højtiderne ringes der stadig med den klokke, der har været i brug siden en augustdag i året 1463.

Hestevognkørsel
Der er i skolernes sommerferie hestevognsture rundt på Jegindø.
Link

Natur, Kultur og Historie
Jegindø har ingen skove, vandløb eller søer.

Til gengæld er der masser af enge, og disse ligger for lavt til almindelig opdyrkning. 
Landskabet er derfor nærmest tidløst, og her lever græssende kreaturer og vadefugle.

Fugle
Om foråret og efteråret raser tusinder af vadefugle, som bla. hjejler, viber og ryler.
I sommermånederne yngler mange svømme- og vadefugle på de store strandenge på det nordlige Jegindø.

På øens østligste del, ved strækningen fra Sandkrogen til Tappen, hvor der er stejle skrænter veksles der med grønne bakker og bevoksede skråninger, der går ned på en smal stenet strand.
Her er ofte en læ, og derfor en dejligt sted på en sommerdag.
Her kan man også se sjælden ler arter, der ikke forekommer andre steder i Danmark.

Limfjorden er et meget vekslende farvand.
Dette gør at Jegindø altid har været et godt fiskeri sted, og befolkningen har tidligere bestået af lige mange fiskere og bønder.

Flora
På engene er der vild flora.
Her vokser bla. sjældenheder som Gøgeurt, Klokke-Ension og Kattefod.
Ved held kan man finde insektkædende planter som Soldug, Blærerod og Vibefedt.

Strandfredningen betyder ikke indskrænkning i den frie ret til færdsel og ophold.
Alle har lov til at fiske og trække sin båd på land, til at bade og dase i solen.
Man kan være heldig at finde små souvenirs i form af potteskår fra jernalderen, samt flintredskaber kasseret af de stenalderfolk, der vandrede lang den samme strand for tusinde af år siden.

Nord og vest kysten af Jegindø
Nord- og vestkysten af Jegindø, strækningen fra Bøhløre over Bestholm og Skalmør til Koffehavn og Mølodde ved dæmningen, er flade strandenge omfattet af reglerne for strandfredning.

Dæmningen / Broen til Jegindø
Før forbindelsen over Tambosund, var der en færge mellem Jegindø og fastlandet på Thyholm til Tambohuse Kro, samt op i midten af 1900-årene var der yderligere en færge fra det nord-østlige Bøhløre til Hestør Odde på Mors.
Denne blev drevet af armkraft, altså en robåd.
Dæmningen blev bygget i fra 1913-15.
Byggeriet af dæmningen var et stort og dyrt projekt, og foregik ved håndkraft og hestevogne.
Man byggede fra begge sider, og dengang var dæmningen 1 m lavere end den nuværende, og der var anlagt en bro til gennemsejling.
Denne gennemsejlingsbro blev lukket i 1956.

I 2007 blev der lavet et 1,8 m højt hul i dæmningen, dvs. en forbedret stålbro, for at mindske lugtgenerne ved Tambosund.
Hullet i dæmningen har medført en forbedret vandkvalitet og er i dag et fint sted for en stop. 
Her er bla. gode fiskemuligheder.

Bøhl
Jegindø har i omkring 300 år hørt ind under Mors, mht administration og retsvæsen.
I denne periode hørte bønderne i en lang årrække under Lunds gods, som fæstebønder. De var dermed forpligtet til hoveriarbejde på Mors.
Dette skabte et behov for en færgeoverfart mellem Hesteodde og Bøhløre.
Denne færge blev nedlagt i 1961. 
Bøhl er nu forandret fra et færgested til et feriested, med sommerhuse og helårsboliger.
Det siges at det nok er Limfjordens bedste badestrand.

Hussted
I et arkiv materiale fra et sjællandsk kloster fra ca 1400-tallet er Jegindø omtalt. Her kaldes øen for *Eg-ø*.
Her oplyses det at Valdemar d. 2. ejede et *hus* her.
Denne kongelige bebyggelses rester blev gravet væk i omkring 1844, og nogen af stenene blev brugt til et have dige.
Disse er senere forsvundet, formentlig solgt til vejmateriale.
Mindet fra kongehuset er stednavnet *Hussted*.

Tidligere (oldtiden) var Jegindø 2 naboøer, som var adskilt af et lavvandet sund, lige syd for Jegindø Kirke. Sundet kan ses nu som lave enge syd for kirken tværs over øen.
Der er siden skabt en langsom landhævning, hvor flade enge er opstået og gjort øerne landfaste med hinanden.
Engang imellem, med oftest årtier imellem kommer et kraftigt efterårs højvandre, hvorpå saltvand kommer indover Krigelkjær, Bjerregård Dam og Lillefywer.
Hvorpå Jegindø igen er delt i to i noget tid.

På Jegindø er der også rester af bopladser fra stenalderen, hvilket viser at der har boet mennesker her i tusinder af år.

Jegindø var en overraskelse.

Vi (Alfred og jeg) anede ingenting om øen inden vi kørte over dæmningen / broen.

Det var en dag i påsken 2021, hvor vejret var med os, så på broen blev vi mødt af flere fiskere, der stod på broen, med stængerne i luften og snoren i vandet.

Vi kørte videre ad Kirkebakken og drejede til venstre ved Jegindø Kirke ad Havnevej.

Vi fortsatte her, indtil vi så et skilt mod havnen. 
Vi blev overrasket over hvor stor havnen var, og at der var fiskeri på øen. 

Vi parkerede bilen og gik en tur rundt på området. 
Æ Skipperhus var desværre lukket pga. corona, men det var tydeligt at der godt kunne være et godt miljø her.
Der var bla. en legeplads, mooncars, og petanque bane.

I selv havnen er der både plads til fiskekuttere og lystbåde.

Vi kørte videre ad Havnevej, og forbi Æ Fywerhus, som så fint ud.
Vi fortsatte videre til Bøhls Strand. Her gjorde vi også hold, hvor vi kunne se flere vandrestier, og veje til stranden.
Bøhl strand skulle eftersigende være en utrolig lækker strand.
Her skulle der også være et lækkert kitesurfing spot.

Herfra kørte vi tilbage ad Havnevej til Jegindø Kirke, hvor vi drejede ned mod Jegindø Tap ad Rønvej.
Turen ud til spidsen var mest af grusvej, men hold da os det så meget tropisk ud i solen da vi kom frem.
Det var tydeligt at vandet var rent og klart, og at det er et populært badested.
Her var der også flere vandrestier, på begge sidder af tappen.

Vi kunne begge forestille os en dejlig sommerdag på øen, samt en hård vestenvind på en kold efterårsdag.

God tur til Jegindø!