Rundtidanmark_flag

Kalø

kaloe-kort
kaloe-daemning
Dæmningen til Kalø

For at komme helt ud på Kalø skal man selv vandre over dæmningen til øen.

Parkering
Man kan parkere bilen ved Molsvej 31. 8410 Rønde
Her er der også foldere på p-pladsen.

Kalø Slotscafé
Ved Parkerings pladsen Molsvej 31, Rønde ligger Kalø Slotscafé.
Link

Guider
I skolesommerferien er her nationalparkguider. De står klar til at vejlede besøgende og tilbyde gratis guidede ture.

Vandretur
Fra Parkering pladsen kan man vandre afsted ud mod Kalø Slotsruin.
Turen er på ca. 3 km.
Der er tydelige stier og trampestier rundt.

Historien om Kalø Slotsruin
Tilbage i ca. 1313 lod Kong Erik Medved Kalø Slotsborg opføre.
Så et besøg ved Kalø Slotsruin er en rejse godt 700 år tilbage i tiden.
Vejen ud til øen og slottet er Danmarks længste middelaldervej, da den blev anlagt samtidig med opførelsen af Kalø Slot.

Kong Erik Menved fik opført borgen, for at nedkæmpe et jysk bondeoprør.
I datiden var den et modernet byggeri.
Der var bla. et flankeringstårn.
Dette er en slags sidefløj til det store tårn – den første af sin slags i Danmark.
Det var i virkeligheden de indre fjender borgen skulle holde i skak.
Det var bønderne med stormænd i spidsen som borgen skulle holde i skak.
Det var også dem, der opførte borgen under tvang.

Kalø holdt fanger indespærret.
Her var den mest kendte fange Gustav Vasa.
Han var fange i årene 1518-19, indtil han flygtede.
Han blev senere svensk konge.

Kalø Slotsruin Kalø Slot havde i middelalderen lensmandssæde med beføjelser over hele Djursland.
Nu står kun ruinerne fra borgen tilbage på Kalø.
Den første ladegård er helt borte, den anden udgør nu Kalø Hovedgård.

Det var Kong Erik Menved der fik Kalø Slotsborg bygget. Det var for at nedkæmpe et jysk bondeoprør i 1313. 
Der opførtes ialt fire borge i Jylland, heri Kalø i den inderste vig i Århusbugten.
Efter opførslen blev borgen udsat for store forandringer, indtil Kalø i 1343 kom under Kong Valdemar Atterdag.
Senere blev borgen pantsat til Århusbispen.
Her var borgen i besiddelse indtil dronning Margrethe i 1407 indløste den.
I de efterfølgende 250 år var Kalø et fast støttepunkt for kongemagten.
Det var Kongelige lensmænd der styrede Kalø Len.
Kalø Len omfattede hele Djursland.
Dette var indtil 1660, hvor de gamle len blev afskaffet.
Når det var fredstid var Kalø først og fremmest en storgård med vidtstrakte besiddelser, som blev passet fra borgen og dens tilhørende ladegård.
Lensmændene havde mange hjælpere og krigskarle.
Der var formentlig et folkehold på flere hundrede mennesker på Kalø Slot.
Derudover blev Kalø Slot også brugt som fængsel.
Som tidligere beskrevet var den mest berømte fange, den svenske stormand Gustav Vasa – han var Christian II’s fange, lige indtil det lykkedes ham at flygte i september 1519.

I 1600-tallet mistede Kalø Slot sin forsvarsmæssige betydning, hvorefter forsvarsværkerne og bygningerne forfaldt.
I 1672 skænkede Christian V Kalø Slot til Ulrik Frederik Gyldenløve.
Han lod bygningerne rive ned.
En del af bygningsmaterialerne blev derefter sejlet til København, hvor det blev anvendt til opførelsen af det nuværende Charlottenborg.
De vandfyldte voldgrave har efterfølgende strakt sig fra kyst til kyst, og de er i dag opfyldte ved enderne, så voldgraven ligner en langstrakt dam.
Der er en dæmning midt i voldgraven, som nok var en pælebygget overgang med vindebro oprindelig.

Skovene omkring Kalø Vig.
Disse skove er Hestehave Skov. Her er der udsigt over til slotsruinen og den mindre kendte Ringelmose Skov på den anden side af Molsvej.

Kalø området
Hele Kalø-området ligger under nogle morænebakker, som Det Ungbaltiske Isfremstød efterlod.
På en måde står naturen om vigen som et amfiteater med tilskuerpladser oppe på bakkerne ved Rønde.
Mens scenen er vigen med slotsruinen.
Bagtæppet er de maleriske Mols Bjerge.
På denne måde skriver den lokale historiker og forfatter Vilfred Friborg Hansen i sin bog *Kalø – Slottet og godset i 700 år* (Boggalleriet 2013).

Kalø har et varieret godslandskab.
Her er marker, levende hegn og skove.
Landskabet har fin natur, udsigter og kulturhistoriske seværdigheder.
Det sidste fremstød fra istidens kom fra sydøst.
Her stoppede det, ved Ebeltoft, Mols Bjerge og Kalø.
Den flade hedeslette nord for ses fra St. Bavnehøj.
Dette er skyllet flad af det tordnende smeltevand fra Kalø-gletcherne.
Kalø Slotsruin knejser i havet og sammen med det nyere Kalø Hovedgård og den sært ensomme Bregnet Kirke de mest iøjnefaldende kulturhistoriske seværdigheder.

Vejen derud er bulet og ujævn, men er en unik gammel fungerende vej som tydeligt er blevet slidt gennem 700 år.
Grunden til vejen er besværlige er en del af den militære logik.
Selve Kalø-borgen er anbragt på en naturlig 20 m høj ø i Kalø Vig.
Denne har stejle sider, skabt af havets gnaven.
Hvis der angribes fra land skal man først over dæmningen.
Her kan forsvarerne let ramme dem fra et palisadehegn, hvor dæmningen møder øen.
Efterfølgende kom de til en forsvarskæde med en voldgrav på tværs af hele øen.
Her ligger de to damme i dag.
Her var der igen palisader – med kun vindebro over graven.

Kalø Slot
Borgen rummer i sig selv 2-3 forsvarskæder.
Med borgbanken, voldgrav, vindebro og porttårn som første forhindring.
Borgmuren (ofte husenes ydermure) var næste forhindring.
Sidste forhindring var Hovedtårnet med op til 3 m tykke mure.
Her var der kun en indgangsdør i anden etage og en trætrappe op.
Borgens achilleshæl var vandet.
Eneste gode brønd lå neden for borgbanken mod nordøst.
Borgen blev dog aldrig angrebet.
Derfor blev den efterhånden administrationscenter for Djursland.
Borgen rummede derfor mange beboere og medarbejdere.

Se folder fra Naturstyrelsen
Link

Fotos fra Kalø

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk