Rundtidanmark-flag

Bågø

baagoe-kort

SE HVOR
BAAGØ
LIGGER ⇨

rundtidanmark.dk

Indtil 1948 hed øen Baagø – Idag hedder den Bågø.
Øen har 24 indbyggere, og ligger 5 km nordvest for Assens – Hvor man også sejler fra.
Bågø´s areal er på 6,23 km² – ca halvdelen af øen er opdyrket. Mod øst er der en række husmandssteder, og syd på er der sommerhuse nær havnen.

Bågø er delt i 3 lave morænebakker, samt store engarealer med 2 store indsøer, der har direkte forbindelse med havet, disse er delvist sikret med små diger. Bågø´s højeste punkt er 8 m over havets overflade.

Midt på Bågø ligger Bågø By. Den oprindelige byplan er fhv bevaret, og der blev ikke foretaget en jordudskiftning, men 5 af gårdene er flyttet ud pga. brande og pladsmangel.

Bågø skole er idag Naturskolen, den fungerer også som øens forsamlingshus. 

Bågø har også fine badestrande, og gode fiskeri forhold, især på den vestlige kyst.
Der er et rigt fugleliv, især i yngle tiden.

Bågø website

Færgen til Baagø sejler fra Assens.
Sejltiden er ca 30 min.
Der er mellem 4 og 6 afgange hver dag.
Link

Bågø Lystbådehavn
Havnen er populær, da den ligger midt mellem Jylland og Fyn, og den er godt besøgt gennem sommeren.
Havnen har et færgeleje og en lystbådehavn, hvor der er 49 pælepladser.
Der kan også fortøjes langs molen.

Postition 55°17,8’N  /  009°48,2’E

Havnen er forholdsvis nyrenoveret og har en god servicebygning.

Bågø Havn – Link

Shelter
På en naturgrund midt på Baagø ligger et shelter. Pladsen er på en privat grund, men alligevel diskret.
Her er 1 shelter, hvor der er plads til 4 personer. Der er toilet, vand og EL 100 m fra.
Man må gerne slå telt op i forbindelse med bookningen af shelter.
Link til booking

Baagø Camping
Campingpladsen ligger på Prinsehøjsvej tæt ved øens bedste badestrand.
Pladsen deler bad og toilet med Baagø Marina.
Cykler udlejes ved selvbetjening på havnen.
Læg pengene i kassen, tag en cykel og aflever den igen samme sted.
Link

Bågø Naturcenter
Ferieværelser & Lejrskoler
Adresse: Prinsehøjsvej 17
Naturcenteret er placeret midt på øen, ca. 1,5 km fra havnen.
Booking – Link

Sommerhus – Link

Sommerhus 2 – Link

Sommerhus 3 – Link

Feriehuset – Baagø – Link

Bågø Gårdbutik
Gårdslagteriet fremstiller okse, lam og frilandsgris.
I butikken finder du alt fra pølser til leverpostej, skært og hakket kød.
Adresse på Bågø Gårdslagteri : Prinsehøjsvej 4, Bågø By

Bågø Havnekiosk
Havnekiosken har åben fra maj til september.
Her kan man købe de mest nødvendige dagligvarer, sandwich, kaffe, is, øl og vand.
Her er også et udvalg af af souvenirers.
Adresse: Prinsehøjsvej 30, Bågø

Større indkøb skal gøre i Assens.

Vandreruter
Hvis man vil følge stier, er der 4 ruter på Bågø. De har forskellige længder, og der er rig mulighed for at tage hvil og se på fugle.
Link

Cykelleje
Du kan leje cykler på Bågø, de udlejes ved selvbetjening på havnen. Læg penge i kassen, tag en cykel og aflever den igen samme sted.

Kitesurfing
Nord for Baagø i læ af Egholm er et ideelt spot for kitesurfere.

Strande
Ved havnen er Bågøs bedste badestrand.

Fiskeri
Bågø er et populært fiske sted i dag. Øen har kilometervis af fiskevenlige kyster. Det bedste sted er omkring det sydvestlige hjørne, lige ved Bågø Fyr og videre op langs vestsiden af øen. På nordsiden af Bågø findes også flere fine fiskepladser. Bågø Naturcenter er certificeret som Havørred Fyn overnatningssted, her har du bla.  mulighed for at opbevare og tørre dit fiskegrej og –tøj i tørreskab, og der er rense- og frysefaciliteter til fangede fisk samt affaldsfaciliteter.

Fiskehusene
Nogen hundrede meter vest fra havnen ligger, de fem grundmurede huse på stribe, som hedder Fiskerhusene.
Her havde fiskerne stejleplads på strandengen og ophalingsplads til bådene på strandbredden.

Skotsk Højlandskvæg
Midt på Baagø går Skotsk Højlandskvæg – de står oftest og græsser fredeligt 50 meter fra shelteret.

Naturhavn
På Bågø´s gamle naturhavn er der størst chance for at se marsvin. Man skal kigge efter den trekantede rygfinne og lytte efter det lille pust, når marsvinet kommer op efter luft.

Grisevognen
Vogn med bænke der trækkes efter en traktor – Rundtur på Øen i *Grisevognen*. Strækningen er fra havnen i Bågø og til Bågø by – ca 3,5 km

Bågø Naturcenter
Den tidligere naturskole på Bågø er blevet til et modernet naturcenter. Her kan man kombinere en stribe muligheder, som lejrskoler, konferencecenter, vandrehjemforeningsophold og turister som er naturelskere.

Bågø Fyr
Det blev bygget i 1816, og er Danmarks 3. ældste.
Det første blev allerede opført i 1705, dette skyldtes den dengang vigtige postrute fra København til Hamburg gik over Assens – Aarøsund, derfor valgte postvæsenet at opføre et vippefyr. Men tændte et bål i en jerngryde, som efterfølgende blev hejst op i en vippe.

Baagø Kirke
Kirken er fra 1861. Den ligger i udkanten af Bågø By. Oprindeligt havde Bågø Kirkes tårn pyramidespir over 4 spidsgavle. I 1930 blev det ændret til det nuværende.
Bågøs sidste præst stoppede i 1956, siden har en præst fra Assens forestaget handlingerne.
Der er ikke blevet afholdt månedlige gudstjenester siden 2011, men der afholdes 8 gudstjenester om året.

Kirken har plads til 125, dens orgel stammer fra Saxild Kirke. Kirken var udstyret med 2 klokker, den første stammede fra kirkens oprindelse, og den mindste blev skænket til kirken i 1932 og stammede fra Bågø Fyr, hvor den blev brugt til at kime ved højtiderne. I anledningen af kirkens 125 års jubilæum blev en ny bestilt. I 2002 fik Bågø Fyr sin klokke tilbage igen.

Russisk-ortodokst Kloster / Kirke
En russisk nonne ved navn Amvrosija etablerede i 2012 et russisk-ortodokst kloster på Prinsehøjsvej. I 2014 blev en ny russisk-ortodoks Kirke indviet. Ved siden af er også et lille feriested til pilgrimme og gæster overvejende fra Rusland og tidligere sovjetlande.

Hestestalden
Hestestalden er placeret midt på øen i Bågø By. Her er en samling af gamle redskaber, fotos mm. som er indsamlet rundt på øen. Man kan nyde sin medbragte mad her, dtr er plads til ca. 70 mennesker.

Natur
Øen på store åbne landskaber, småskov og lavvandede brakvandsområder.

Landskabet
Bågø har mange laguner og strandenge. Det er værdifulde naturområder, hvor der strømmer havvand ind og oversvømmer store af arealerne ved højvande og storm. Der er et rigt liv i lagunerne pga det lave og varme vand.  Det er dyr som krebs, snegle og muslinger. Ænder og vadefugle kan også æde sig mætte i yngletiden, og under deres træk, når tusindvis passerer gennem Lillebælt. I strandengene kan vadefuglene gemme deres reder i græsset.
Engene bliver afgræsset, hvilket gør at det lavt voksende græs- og urtevegetation kan bevare de mange forskellige arter og med gode oversigtsforhold for de kystfugle, der har reder på jorden. Strandengenes planter er bla keller, strandarve og strandvejbred.

Gammelmoses åbne land
I dag er området omkring husmandsstederne hovedsageligt landbrugsjord. Dette var fordi man i 1960 valgte at dræne den nærliggende Gammelmose, for at indvinde mere landbrugsjord.  Der er mange rådyr, harer og fasaner og masser af skovduer på øen. Har du øjnene med dig, oplever du dem ude på markerne og langs de levende hegn. I hegnene er også fugle. Her bygges reder af  gærdesmutten og mange andre fugle.
Om efteråret og vinteren kommer drosler til i store flokke for at æde bær og vilde æbler. Om vinteren er markerne pyntet hvidt af sangsvaner, som er fløjet ned fra de nordøstlige egne i Sverige, Finland og Rusland for at overleve vinteren i Danmark. Og pludselig er marken overstrøet med brune knolde, det er en hjejleflok.

Vestermosen
Vestermosen er det næststørste strandeng område på Bågø, med sine 35 ha.
Den består af en større sammenhængende flade af især strandenge, og disse er kystnære og dermed saltvandspåvirkede arealer, hvor der vokser salttålende planter. 
Mosen er et vigtigt område for en række kystfugle, bla. klyder, ryler, rødben, strandskader og viber. Man kan tydeligt se at området har en kompleks struktur af naturligt dannet afvandingssystem. Denne struktur af afvandings systemet skaber en høj grad af variation, der giver bedre leveforhold for de fuglearter, der er tilknyttet området.

Nymose
Dette er en drænet mose på Bågø. Derfor er der i dag opstået en skov, som har mange birketræer, som er hvad der sker i Danmark hvis man ikke dyrker jorden.
Her findes også trævlekone og engforglemmigej i de afgræssede områder af mosen. Trævlekronen kan blive 0,5 m høj og har fligede kronblade. Dens blomster er bordeaux farvet, og blomster fra maj til august. Engforglemmigej har lyseblå blomster med 5 kronblade og en gul midte. De bliver 15-40 cm og blomstre fra april til august.

Tidligere var Nymose sammen med Gammelmose, som et stort sammenhængende mosedrag. Alle gårdene på øen havde en part i enten Nymose eller Gammelmose. Fra mosen fik man rør til tagene på øens huse, og der blev gravet efter tørv i mosen til gårdene og øens mejeri.

Dræning af Nymosen
Tilbage i 1950érne valgte landmændene at dræne Nymose og Gammelmose, og anvende jorden til landbrug. For at dræne byggede man diger og gravede åbne kanaler.

Egholm
I den nordvestlige del af Bågø ligger Egholm. Dette er hjemsted for hættemågekolonier.
Her blev der samlet mågeæg i gamle dage, samt i Vestermosen og Gammelmosen. Disse æg blev solgt i Tyskland, hvor der blev produceret æggepulver af dem. Optil 3000 æg blev samler hver anden dag. Hættemågen er i dag fredet.

Fugle
Der er et meget rigt fugleliv på Bågø, som du kan observere fra de to fugletårne ved Vestermosen og Noret. Her kan du bl.a. se klyder, edderfugle, lille præstekrave og den store smukke fiskehejre. Havørn, fiskeørn, blå kærhøg og lærkefalk gæster også Bågø indimellem, så hold øjnene åbne og du kan være heldig at se dem. På strandengene kan du finde mange forskellige planter bl.a. gul snerre, engelskgræs, blåhat, strandmalurt samt strandkål, sangsvane, gærdesmutte, knopsvane, edderfugle og toppet skallesluger.

Haren
Haren er det mest almindelige pattedyr i Danmark. Selvom man faktisk ikke ser den så ofte, fordi det er et skumrings- og natdyr. De lever oftest på åbne land, så den kan høre evt. fjender. Den findes i de fleste naturområder i hele Danmark, og der er ca. 500 harer på Bågø. Haren kan løbe op mod 80 km/t, og er derved Danmarks hurtigste pattedyr. Den bliver 60-70 cm lang og vejer omkring 4 kg. Den er gråbrun med hvidlig mave, og har sorte aftegninger på ører og hale.

Sæler
Sæler er et tilpasset rovdyr i havet. Sælens krop er dråbeformet, og dens glatte pels giver den minimal vandmodstand, og den kan nå en fart helt op på 35 km/t.

Omkring Bågø findes den spættet sæl. Det er den mest almindelige i Danmark, og den eneste der yngler fast i Danmark. Den lever i nær de danske kyster i uforstyrrede sandbanker, revler og småøer. Dens pels er gråbrun med mørkt plettet mønster, lidt lysere på maven. Dens hoved er rundt, med en sort snude. Den vejer 80-125 kg og har en længde på 1,5 – 2 m. Hun er en smule mindre end hannen. Den har et ca 4 cm spæklag rundt på kroppen, som hjælper den med at holde varmen, samtidigt med at det hjælper sælen med at flyde og dermed spare energi.

Den kendes ved sin lysegrå eller gråbrune pels med et mørkt plettet mønster. Pelsen på maven er lysere. Dog er hver enkelt sæls pels forskellig, deres pelsfarve varierer og mønsteret er unikt for hver enkelt sæl. Den har et rundt hoved med en kort snude, der ofte beskrives hundelignende. Den spættede sæl vejer som regel 80-125 kg og har en længde på 1,5-2 meter. Kønnene ligner hinanden, blot er hunnen lidt mindre end hannen. En voksen spættet sæl skal spise ca 5 kg fisk om dagen.
Sælen kan sove i vandet, tyngdekraften får den til at synke langsomt, men den kommer automatisk op hvert 5-6 min for at trække vejret, uden at vågne! Den kommer dog op på land, hvor den hviler, yngler og fælder sin pels. Sælunger kan findes på strandbredden liggende og hyle. Disse venter på moren der er ude og finde føde. Men skal lade ungerne være, da vi kan gøre at moren ikke vender tilbage til ungen.

Danmarks største rovdyr er gråsælen. Den er stor, og har et hesteagtigt hoved. Dens snude er lang og en lige næseryg, hvilket er en modsætning til  den spættede sæl. Hannens pels er mørkegrå, med få lyse pletter, og hunnens er lidt lysere grå, med mørke pletter. Hannen kan veje op til 300 kg og blive 2 m lang, og er ca dobbelt så stor som hunnen. Gråsælen kan lever i områder langs kysterne hele året, samt på revler, klipper og kystområder på øer. Tidligere var gråsælen almindelig i Danmark, men den blev desværre udryddet. Den er heldigvis genindvandret og antallet er steget. 

Strandtudserne
Strandtudserne foretrækker at yngle i små vandhuller der er lavbundede. De skal være lysåbne, og der må ikke være for mange vandplanter, rovinsekter eller fisk i.
Dødeligheden er stor hos strandtudsens haletudser. Hunnen kan lægge op mod 3000-4000 tudseæg, men kun ca 1% af haletudserne bliver til voksne tudser. Strandtudsen lever af edderkopper, orme og larver. 

Strandtudserne er en af Danmarks tre tudsearter, udover den, er det den grønbroget tudse og skrubtudse. Strandtudsen er den mindste, og den har ret korte bagben, som gør den løber mere end den hopper ifht de andre. Dens hud er ujævn og vortet. Ryggen er enten lysebrun eller gråbrun med rødbrune eller mørkegrønne pletter. Dens øjne er genkendelige med sin gulgrønne farve. Vigtigste kendetegn er den gule stribe ned langs ryggen.
Det er kun hannernes kvækkene man kan høre fra strandtudsen, de kvækker for at lokke hunner til deres vandhul i yngletiden. De kvækker om natten, og lyden er rullende, langstrakt snerren.
Antallet af strandtudsen er lokalt spredt udover Danmark, men bestanden er gået stærkt ned af bakke de sidste 20 år.

Havørnen
Havørnen er en del af dansk natur, men i 1800-tallet begyndte man at bekæmpe rovfugle som skadedyr. Dette medførte at havørnen blev udryddet i Danmark i ca 1900. Havørnen geninvadrede igen i 1996 og sidenhen er der i 2019 registreret 85 ynglende par, som fik 130 unger på vingerne. Derved er den igen et almindelig syn i dansk natur.

Havørnen er ca 78-102 cm lang, og er som ungfugl ensfarvet brun, men som voksen havørn er den karakteristisk med et lyst hoved. Dens næb er stort kraftigt og dolkformet, Halen er hos voksne hvid, og der findes hvide dækfjer på vingerne. Man kalder havørnen for den *flyvende dør*, pga. dens spredte håndsvingfjer, med 7 tydelige fingre, så vingekanten bliver rektangulær.
Dens føde er oftest fisk og mindre fugle. Den er stor og stærk, men ikke hurtig. De er kønsmodne som 5-7 årige, og her danner de par og finder territorier, som de holder hele deres liv. Reden bygges oftest højt oppe i gamle løvtræer, og i nærheden af vand. Havørnen har 1 kuld om året, og lægger ca 1-3 æg i slutningen af februar til starten af april.

Marsvin
Den er en af verdens mindste hvaler, og den eneste hval i Danmark, og der findes omkring 300.000 i Danmark. Marsvinet er oftest i kystnære eller andre lavvande områder, hvor der er mindre end 200 m dybde. De er sky af natur, men man kan se dem bryde vandoverfladen, hvor blåsthullet, derefter finnen og til sidste bageste del af ryggen ses. Den lever ikke i faste grupper, men kan samles i små a 10-15 stks. Den har en bule i panden, en fedtklump, som kaldes for *melonen* – det er dens ekkolokalisering, til at finde føde. Den sender højfrekvente og stærke lydbølger i en stråle, når den så rammer et bytte, bliver lydbølgen kastet tilbage. Refleksionerne opfanges af dens underkæbe, der er i forbindelse med øret, og derved kan den bestemme afstand og retning.

Marsvin er gode jægere, og den kan fange op til 550 fisk i timen, hvilket er vigtigt da den skal fange op mod 3000 fisk i døgnet for at kunne klare sig – den skal spise hvad der svarer til 10% af dens kropsvægt pr. døgn. Heldigvis er marsvinet ret fleksibelt mht føde, den spiser alle fiskearter, samt blæksprutter. 
Dens længde er 130-180 cm og vejer mellem 50-90 kg.

Fiskeri
Erhvervsfiskeri har aldrig været stort på Bågø, men det er et populært sted for lystfiskere på jagt efter havørreder.

Tilbage i 1800-tallet var ålefiskeri en blomstrende forretning. Men ikke før i 1901 slår Jørgen Hansen sig ned i Fiskerhusene, som første erhvervsfisker på Bågø. I 1920érne boede der 5 familier der ernærede sig ved at fiske. Fiskerne havde deres stejleplads på strandengen. Overfor fiskehusene findes en langdysse fra bondestenalderen

Jørgens søn Jeppe, blev den sidste erhvervsfiske på Bågø, da han døde i 1972.

Bågø havn blev bygget i 1938, inden da havde eneste havn været en lille anløbsbro til Turisten, som øens færge hed.

Historie
Oldtidsfund viser at Bågø allerede var beboet i stenalderen. Antallet af oldtidsfund var stort, hvilket vidner at Bågø var tæt befolket. De er fundet flinteredskaber, pilespidser, dolke, slebne økser og keramik, samt 2 smukke guldarmringe, som nu opbevares på Nationalmuseet. Man kan stadig lave fund på markerne og langs kysterne.

Bågø er første gang nævnt omkring 1300 i formen Bokø. Bok betyder bøg, og ø betyder landområde omgivet af vand til alle sider. Baagø´s gård- og husmænd var fæstebønder under grevskabet Wedellsborg.

Langdysser
Der har tidligere været 9 gravhøje på Bågø. De fleste blev dog fjernet i slutningen af 1800-tallet. I dag er der kun en langdysse tilbage. Det er Bågø´s bedst bevarede oldtidsminde, den er 21 m lang, 11 m bred og 1 m høj. Den er dateret tilbage til 3950-2801 f.Kr. og første gang registreret i 1897. I 1920 foretog Nationalmuseet en udgravning af højen. Her blev der fundet skeletdele, flinteredskaber og en stridsøkse. 
De blev brugt i bronzealderen til at begrave de døde. De første var små, og kunne indeholde 1-2 personer. Senere udvidede man de eksisterende grave, og byggede større eller flere, så de kunne rumme flere personer. De døde blev begravet med deres ejendele, samt mad og drikke, som skulle følge dem på deres rejse til dødsriget.

Landbrug
På Bågø var gård- og husmænd fæstebønder fra 1666-1916 da Wedellsborg Gods ejede øen.
Fæstebønderne betalte en årlig afgist til godset i form af penge, korn eller naturalier. De skulle derudover stille deres arbejdskraft til rådighed flere gange årligt. Der var livsfæste på Bågø, hvilket betyder at fæstekontrakten galt på længstlevende ægtefælles liv. Dvs. hvis fæsteren døde, skulle konen hurtigt finde en ny mand til gården.

I slutningen af 1700-tallet blev landbrugsreformen indført, hvilket betød at jorden skulle udmatrikuleres, så hver mand fik sin egen jord, og derudover skulle gårde og huse udflyttes fra byerne. På Bågø fik hver gård sin andel af bymark og overdrev, og noget gårde flyttede ud. Der blev lavet husmandslodder i den sydøstlige del af øen, hvor efter husmandsstederne blev til. 

Stormfloden
I 1872 ramte den største stormflod i de indre danske farvande, som var en af de værste naturkatastrofer i Danmark. Den voldsomme østenstorm kulminerede d. 13. november 1872, hvor orkanstyrken var på 32 m/s og pressede Østersøens vand mod vest i en stormflod. Den kostede 90 mennesker livet og satte kystområder under vand i den sydlige og østlige del af Danmark. Huse blev skyllet til havs af vandmasserne.
Der omkom flere hundrede sømænd, da skibe kæntrede og strandede, og idag omtales stormfloden som Danmarkshistoriens største strandingskatastrofe. Bågø var kun ca 25% af sin normale størrelse under stormen, hvorved man kunne sejle direkte ind til Bågø By. Stormen var hård for øen, men heldigvis døde ingen på Bågø. Til gengæld døde mange af bøndernes dyr, kornet skyllede i havet, kartofler forsvandt, sand og tang blev efterladt på markerne, og gjorde dem ubrugelige i flere år. Livsgrundlaget var derfor mistet for mange.

Bågø var under stormen kun ¼ af sin normale størrelse. Det var altså muligt at sejle direkte ind i Bågø by. Og selv om ingen mennesker omkom på Bågø, gik det hårdt ud over materiel og dyr. En stor del af bøndernes dyr druknede, kornstakke blev skyllet i havet, 100 tønder kartofler forsvandt. Sand og tang blev efterladt på markerne, hvilket gjorde dem ubrugelige i flere år. Huse og indbo blev fuldstændigt ødelagt. Kort sagt havde flere familier mistet både hjem og livsgrundlag.

Bågø By
Bågø by kan spores tilbage til 1200-tallet. På Bågø blev gårdene placeret i en vej-forteby (landsbytype fra middelalderen), hvor by gaden, som er fortet, ligger mellem rækken af gårde. Kort fra 1700-tallet viser at der lå 16 gårde meget tæt (nogle som dobbeltgårde). Foruden gårdene, blev der også bygget huse og husmandsbrug ved by gaden, hvilket sikkert skyldtes Wedellsborg gods, der ejede Bågø fra 1666-1916, da der var brug for extra arbejdskraft. 

Bågø Skole & Kirke
Det var Bågøs præst, der fungerede som skolelærer tilbage i 1861. Der blev undervist i præsteboligen, men da der ikke var særlig gode forhold blev der i 1888 købt en ny bolig til præstebolig og skole.
I 1941 blev der ansat en lærerinde, så der var ansat 2 lærere. Derfor blev der bygget 2 skolestuer. I 1956 blev fællesembedet ophævet. Præster kom nu fra Assens for de kirkelige handlinger.
Herefter begyndte børnetallet at falde, og i 1964 blev skolen lavet om til at kun gå til 5. klasse, 6. og 7. måtte fortsætte i Assens. Skolen blev lukket helt i 1986.
I 1987 åbnede den gamle skole som Naturskolen. Her fik man også bygget et beboerhus. I 2015 blev navnet ændret til Bågø Naturcenter, hvor man kan leje og overnatte.

Vores Ø-besøg var lidt anderledes end normalt!!
Vi var tilmeldt løbet *Baagø Løbet* 2020 – hvor jeg skulle fotografere for arrangøerne – Lillebælt Halvmarathon. Det var det første løb efter en lang corona-ufrivillig pause for de fleste. Det var virkelig vel arrangereret med max 100 mennesker på færgen som var det tilladte antal i corona-reglerne.

Vi var tilmeldt sammen med vores gode venner, Kaj & Malene som kommer fra Vejle, og det var Alfreds første løb – det var jeg lidt spændt på!

Vi sejlede fra Assens, og der var opvarmning ombord på færgen, hvilket var ldit af en udfordring, da der var massere af vind, og færgen derfor gyngede en del!

Da færgen lagde til land på Bågø, blev der talt 3-2-1 og folk løb afsted!

Ruten gik øst på lige med det samme, ud til mose området og de gamle fiskerhuse. Vi fortsatte af Klintende og drejede med vejen og videre hen og ind på øen, vi tog en sti nordpå og hen til Noret, hvor vi ramte Bågø By. Her var der fine huse og bygninger. 
Fra byen løb vi syd på, forbi den Naturcenteret, den russiske kirke og videre gennem Nymosen. Vi fulgte Prinsehøjvej og drejede med den hen mod en gran-skov – hvor det højeste punkt på Bågø ligger. Vi passerede Baagø Camping og hen til Sandhammeren og videre ned til stranden, hvor man kunne se Bågø Fyr. Herfra løb vi hen mod havnen, hvor målstregen var sat op.

Dette var en tur på ca 6 km. En fin tur rundt, hvor vi fik et godt indtryk af Bågø. Vi nåede ikke op på den nordlige del.

Havnen var fht ny. Her var en Havne Kiosk, hvor vi bla. fandt Øpas-stemplet og fik ordnet det til passet 🙂 

Det var et dejlig besøg – vi ville gerne have set lidt mere – men sjovt at være med til et løb på denne måde!

(Ps. Alfred klarede det så fint 😉 )

- Fotos fra Baagø -

Kontakt
Kristina Møller RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk