Rundtidanmark_flag

Helnæs

helnaes-kort

Helnæs er egentlig en halvø (deraf næs) på Sydvestfyn.
Men pga. dens lange dæmning føles det som en ø, hvorfor den er med under øér her på Rundt i Danmark.
Navnet er fra gammel tid, og betyder *det hellige næs*.
På Helnæs er landsbyen Helnæs By, hvor Helnæs Kirke ligger. På Helnæs vestside på spidsen Lindhoved ligger øens Fyr.
På Helnæs er der et naturområde der hedder Maden.
Helnæs udgør hele Helnæs Sogn og er forbundet med Agernæs og dermed Fyn med den 1,5 kilometer lange, naturlige dæmning Langøre.

Helnæs website
Link

1,5 km Dæmning
Helnæs ligger i sydvest delen af Fyn. 
20 km sydøst fra Assens.
Man kan fra Fyn følge Helnæsvej hele vejen til Helnæs – dog skifter vejen navn til Helnæs Byvej midt på dæmningen.
Det er en 2 km lang dæmning gennem Lillebælt, der fører en helt ud til Helnæs.

Der er ingen havn på Helnæs.

Nærmeste havn er Agernæs Havn, som ligger lidt nord for Helnæs.

Helnæs Camping (& Hytter)
Adresse:  Strandbakken 21 Helnæs. 5631 Ebberup
Link

Helnæs B & B
Adresse: 
Link

Helnæs Kro
Adresse: Strandbakken 2.  Helnæs  5631 Ebberup
Link

Helnæs Camping
Her er et minimarked.
Adresse: Strandbakken 21. 5631 Ebberup
Link

Nærmeste dagligvarebutik ligger i Ebberup.

Vandreture
Bobakkerne og Helnæs Made byder på gode vandreture.
Fra parkeringspladsen ved Bobakkerne er der en afmærket vandrerute på ca. 2 km.
Ruten er lidt kuperet og byder på mange flotte udsigter.
På turen kommer man rundt om ét af Helnæs’ højeste punkter, Galgebakken.
Fra toppen af den 29 m høje Galgebakke er der en storslået udsigt.
Ved parkeringspladsen er der et toilet og borde.

Vil man gå længere, kan man tage en afstikker ud langs Halen, der navnet på åsen på Helnæs.
Denne strækker sig mod den nordlige spids af Helnæs.
Fra 1. april til 15. juli skal man dog ikke gå helt ud mod nordøst til Flødebøtten, da de ynglende fugle brug for fred og ro.
Det er en god idé at medbringen en kikkert.
Fra åsen er der i øvrigt en glimrende udsigt over Nørrefjord mod Fyn.

Fra parkeringspladsen ved Helnæs Made er der en afmærket vandrerute på ca. 3 km.
Helnæs Made er efter fynske forhold relativt uberørt.
Her er der langt til gårde og huse, der ellers ligger tæt i det fynske landskab.
Her er ingen master eller vindmøller, kun et pumpehus der er med til at gøre området storslået.
En travetur på stien på fællesmaden her på den vestlige del af Helnæs giver mulighed for at nærstudere det rige dyre- og planteliv.Badning

Badestrand
– Helnæs Made kan man gå til badestranden på Helnæs vestkyst. Parkering ved Maden.
– Helnæs sydøstlige ende. Parkeringsplads for enden af Strandbakken eller Gammelhave.
– Feddet, som ligger ved Åkrog Bugt lige nord for Helnæs.

Havkajak / Smakkesejlads
Havkajakkerne kan anbefales, når kysten på den østlige side af Helnæs skal udforskes. 

Kitesurfing
Der er mange kitesurfing spots omkring Helnæs.
– Langøre (dæmning)
– Maden
Link

Paragliding
Ved Bobakkerne kan man paraglide.

Fiskeri
Vandet omkring Helnæs byder på gode muligheder for fiskeri.
Der er rundt på øen mange gode og let tilgængelige kystpladser.

Helnæs Fyr
Link

Helnæs inderside
Link

Helnæs strand (ved Helnæs Camping)
Link

Langøre – Helnæs Dæmningen
Link

Lige nord for Helnæs ligger *Agernæs Put & Take* med saltvands-ørred-søer.

Bobakkerne / Bogården / Mindesten Boeslægten

Bogården
Der har været mennesker på Helnæs i århundreder.
Det bakkede landskab Bobakkerne på Helnæs’ nordlige del, fik sit navn efter Bogården, der stadig eksisterer i dag.
Peder Hansen Bomand fik i 1546 en del af Hagenskov gods’ jord på den nordlige del af Helnæs i fæste.
I 1546 fik Bomand Kong Christian den 3.s bekræftelse af fæstemålet, og samtidig blev Bomand ansat som Hagenskovs foged over Helnæs og blev udnævnt som tilsynsførende over skovene på Helnæs.

Peder Hansen Bomand var egentlig slotsfoged på Hagenskov gods’, der var ejet af lensmand Reinholdt von Heydersdorf.
Men da lensmanden afgår ved døden i 1544 gifter enken sig med Jens Nielsen Rotfeldt, og overtager Hagenskov.
Om det var Rotfeldt, der ville af med sin slotsfoged, eller om det var Bomand selv, der ville væk, vides ikke i dag.
Bomand bliver dermed skovfoged og ryddede et skovareal og opførte sin gård Langørsbo, der siden skiftede navn til Bogården.
Overfor gården står i dag en mindesten, som Boslægten har opsat.

Mindesten Boeslægten
Ved p-pladsen i Bobakkerne kan man studere en mindesten, der er rejst af Boesamfundet.
Stenen er rejst til ære for de flittige bønder af Boeslægten.
Slægten er efterkommere efter Peder Hansen Bomand, der i midten af 1500-tallet var Hagenskov Gods’ foged over Helnæs.
I 1546 byggede fogeden gården Langørsbo, der senere skiftede navn til Bogården.
Stenen blev fundet i 2010 nedgravet under pløjelaget lidt nord for Bogården i ageren på østsiden af vejen.
Stenens riller er sandsynligvis forsøg på at kløve den med kiler.
Et borehul afslører, at stenen har været forsøgt sprængt med sortkrudt. Forsøgene mislykkes.
Stenen var for stor til at fjerne fra marken med heste og stenslæde, så bonden ved Bogården valgte i stedet at grave den ned.

Helnæs Mølle
I dag har man omdannet Helnæs Mølle til et natur- og friluftscenter.
Her er der mange muligheder for aktiviteter.
Møllens beliggenhed ved Helnæsbugten danner perfekte rammer for kystnære aktiviteter, som sejlads i joller, kanoer og kajakker. Disse kan lejes på stedet.
Området er lavvandet hvilket giver gode badeforhold og udforskning af livet ved vandet.
Ring i forvejen på tlf. 64 77 13 60, hvis du vil bruge centeret.

Helnæs Mølle er opført i 1843.
Dette skete efter, at Helnæs-boerne havde brugt kronprins Frederik (Kong Frederik d. 7.) som lobbyist.
Inden var de lokale bønder tvunget til at transportere deres korn til møllen ved Hagenskov.
Godsbestyreren på Hagenskov var ikke begejstret ved udsigten til at miste kunder fra Helnæs.
Derfor krævede godsbestyreren, at Helnæs-boerne skulle svare 36 tønder korn i fæsteafgift.
Ellers ville han ikke tillade møllebyggeriet.
Denne pris var urimelig og igen måtte Helnæs-boerne gå til kronprins Frederik.
Kronprinsen fik fæsteafgiften nedsat til 20 tønder, hvorefter møllebygger Erik Hansen fra Ærø fik lov til at opføre en stråtækket hollandsk mølle i 1843.
Den blev bygget på en trekantet jordlod på 3 skæpper land.

Helnæs Made
I hjertet af Helnæs Made findes der en parkeringsplads.
Herfra har du adgang til den afmærkede vandrerute, der fører dig igennem det smukke naturområde.
Turen er ca. 3 km. lang. Den fører jer igennem et område, der efter fynske forhold er relativt uberørt.
Her er ingen master eller vindmøller til at bryde udsigten.
Der er et pumpehus og det er med til at gøre området storslået.
En gåtur på stien giver mulighed for at nærstudere det rige dyre- og planteliv.
Man kan fx. være heldig at se Mosehornugle, som er aktiv om dagen, og flyver lavt over landskabet på jagt efter mus.
På Maden yngler også Viber, Strandskader, Rødben og Bekkasiner.
Strandtudser og grønne frøer yngler også i vandhullerne på Maden.
Om efteråret er der mange grågæs og til tider også blisgæs.

Indtil midten af 1700-tallet sejlede man ind til Helnæs By via Maden.
Dengang var dette en vig.
Holmene i vigen blev brugt til græsning af kreaturer, og der var et godt ålefiskeri i vigen.
I 1783 besluttede den daværende ejer af Hagenskov, Niels Ryberg, at indvinde Helnæs Made til dyrkning.
Efter inddæmningen var gennemført, besluttede de lokale bønder at tage den bedste jord. Det ringeste sandede jord blev tildelt til Helnæs’ husmænd.
I dag er der spor efter dette, når man går på vandreruten.
I det nordvestlige hjørne af vandreruten kan man se et usædvanligt system af små marker på begge sider af en fægyde.
Markerne er omgivet af diger.
Det var disse marker, som husmændene fik tildelt.
Området kaldes i dag for Sanddalen, pga. den meget sandet jord.

Der har levet mennesker på Helnæs siden stenalderen.
De tidligste spor er de fem gravhøje.
De ligger markant i landskabet på bakkerne syd for Maden.
Stedet har været ideelt, for der var let adgang til føden fra både bælt og land.
Halvøen var en god beskyttelse mod angribende fjender, og det har været let at nå ud til det åbne hav.
Helnæs blev nævnt første gang i 1231 i formen *Hælghænæs*, hvilket betyder *hellige næs*.

Det store engareal Maden, er i dag delvis beskyttet af dige og strandvolde som er skabt af havet.
Før stod højvandet ind i engene om vinteren.
Ved den store storm i 1872 var hele Maden et sydende hav.
Vandet stod helt op til husene i Helnæs By og på muren ved Søgård er der markeret, hvor højt vandstanden stod.

Maden, som er ejet af Skov- og Naturstyrelsen, er tilholdssted for tusinder af fugle.
Her er mange vadefugle, måger, ænder, gæs og utallige andre arter fugle, som ynder fugtige engarealer.
Der lever også fiskeørne, samt havørne.
Her findes også sjældne planter, bla. Majgøgeurten.
I det hele taget er naturen på Helnæs enestående og rig på flora og fauna.

Helnæs Fyr
Fyret står for enden af Lindhovedvej.
Her er en parkeringsplads og et offentligt toilet.
Fyret blev opført i 1901 og er 28 m. højt.
Indvendigt adskiller fyret sig fra andre danske fyr. Det er opdelt i etager med reposer.
Dets oprindelige lyssystem afveg fra andre danske fyr, da det bestod af et vinkelfyr, hvor de røde og grønne lys var erstattet med henholdsvis ét og to blink.
Derved undgik man det lystab, der opstår ved passage gennem farvet glas.
I dag er fyret et gængs vinkelfyr i to retninger med et blink hvert 5. sekund og en rækkevidde på ca. 30 km.
Fra fyrets top kan man i klart vejr se til Als.
Fyret og bygningerne omkring er i dag i privat eje.

Helnæs by og kirke
Helnæs By blev formentlig anlagt i overgangstiden mellem vikingetiden og middelalderen.
Helnæs By kaldes i det historiske fagsprog for en *løst opbygget slynget vejby*.
Det er betegnelsen for den måde, gårde og huse er placeret på langs med vejens forløb.
Vejen slynger sig på den nemmeste måde gennem landskabet, altså den slynger sig uden om bakker og lavninger og andre naturlige forhindringer.
På Helnæs har der i århundreder været omkring 19-20 gårde.
Det gode fiskeri omkring Helnæs har også været en afgørende faktor for, at her har været grundlag for så forholdsvis mange huse.
Den nyere beboelse omtales sporadisk i begyndelsen af 1500-tallet, hvor mange af gårdene ganske sikkert allerede var grundlagt.
Læs mere under Historie.

Galleri Langager
Galleri Langager er en forening af kunstnere og kunstinteresserede.
Et fællesskab der skaber smukke kunstudstillinger og sjove events.
Der er skiftende udstillinger hver måned.
Alt salg af kunst går ubeskåret til kunstnerne.
Adresse: Det gamle Mejeri Ryet 13. Helnæs. 5631 Ebberup
Link

Helnæs Antik
Adresse: Bøgeskovsvej 9. Helnæs. 5631 Ebberup
Link

Rundt på Helnæs er der små butikker med bla. antikviteter, lopperier og kunst.

Natur
Efter dæmningen møder man som det første de smukke, istidsskabte Bobakker.
Stop op og nyde den storslåede udsigt fra toppen udover halvøen Helnæs, der ligger der, som en dråbe i havet.

Bobakken og Halen på Helnæs udgør en sjælden ås.
Denne fortæller om istiden og de kræfter, der formede landet til Danmark for 17.000 år siden.

Bobakkerne
Lige når man ankommer på Helnæs kommer Bobakkerne.
Der er en parkeringsplads så snart du har krydset vejdæmningen.
Herfra er en smuk udsigt, især fra  Helnæs’ højeste punkt, den 29 m høje Galgebakke.
Bobakkerne har også mange forskellige planter som fx. Bredbladet Timian og Bakketidsel.

Helnæs Ås – Halen
Fra parkeringspladsen ved Bobakkerne, kan du krydse vejen, hvorpå der er adgang til Helnæs Ås, Halen, en usædvanlig velbevaret ås.
Bobakkerne blev dannet under den sidste istid.
Selve den langstrakte ås er dannet af en smeltevandsflod, der strømmede under det tykke isdække.
Åsen opstod som en lang aflejring af sten og grus.
I dag står den fortsat med stejle skrænter i landskabet.
Grus og sten fra Åsens har i mange år været eftertragtede materialer til veje og huse.
Tilbage i 1960’erne var man ved at grave alle åse væk for at få adgang til materialerne.
Der blev dog imidlertid indført en råstoflov i Danmark, for at bremse den uoprettelige udnyttelse af naturen.
Huller i åsen på Helnæs vidner i dag om, at udnyttelsen var begyndt, men heldigvis blev stoppet her af fredningen.
Farverne i åsen, skifter farve med årstiderne, da forskellige blomster dominerer gennem året.
Åsen strækker sig mod Helnæs’ nordspids.

Klyden
På Helnæs’ nordspids, om foråret og sommeren, kan man iagttage den smukke og særprægede Klyde i det lave vand ved Halen.
Klyderne fanger smådyr ved fejende bevægelser med det krumme næb i vandoverfladen.
Medbring evt. kikkert og HUSK, at man ikke må gå ind i området i forårsperioden, når fuglene yngler.
Hvis man forstyrrer fugle-forældrene væk fra deres afkom, giver det måger og krager mulighed for at angribe.

Helnæs Made
En gåtur på stien giver mulighed for at nærstudere det rige dyre- og planteliv.
Man kan fx. være heldig at se Mosehornugle, som er aktiv om dagen, og flyver lavt over landskabet på jagt efter mus.
På Maden yngler også Viber, Strandskader, Rødben og Bekkasiner.
Strandtudser og grønne frøer yngler også i vandhullerne på Maden.
Om efteråret er der mange grågæs og til tider også blisgæs.

Indtil midten af 1700-tallet sejlede man ind til Helnæs By via Maden.
Dengang var dette en vig.
Holmene i vigen blev brugt til græsning af kreaturer, og der var et godt ålefiskeri i vigen.
I 1783 besluttede den daværende ejer af Hagenskov, Niels Ryberg, at indvinde Helnæs Made til dyrkning.
Efter inddæmningen var gennemført, besluttede de lokale bønder at tage den bedste jord. Det ringeste sandede jord blev tildelt til Helnæs’ husmænd.

I dag er der spor efter dette, når man går på vandreruten.
I det nordvestlige hjørne af vandreruten kan man se et usædvanligt system af små marker på begge sider af en fægyde.
Markerne er omgivet af diger.
Det var disse marker, som husmændene fik tildelt.
Området kaldes i dag for Sanddalen, pga. den meget sandet jord.

Der har levet mennesker på Helnæs siden stenalderen.
De tidligste spor er de fem gravhøje.
De ligger markant i landskabet på bakkerne syd for Maden.
Stedet har været ideelt, for der var let adgang til føden fra både bælt og land.
Halvøen var en god beskyttelse mod angribende fjender, og det har været let at nå ud til det åbne hav.
Helnæs blev nævnt første gang i 1231 i formen *Hælghænæs*, hvilket betyder *hellige næs*.

Det store engareal Maden, er i dag delvis beskyttet af dige og strandvolde som er skabt af havet.
Før stod højvandet ind i engene om vinteren.
Ved den store storm i 1872 var hele Maden et sydende hav.
Vandet stod helt op til husene i Helnæs By og på muren ved Søgård er der markeret, hvor højt vandstanden stod.

Maden, som er ejet af Skov- og Naturstyrelsen, er tilholdssted for tusinder af fugle.
Her er mange vadefugle, måger, ænder, gæs og utallige andre arter fugle, som ynder fugtige engarealer.
Der lever også fiskeørne, samt havørne.
Her findes også sjældne planter, bla. Majgøgeurten.
I det hele taget er naturen på Helnæs enestående og rig på flora og fauna.

Bogården
Der har været mennesker på Helnæs i århundreder.
Det bakkede landskab Bobakkerne på Helnæs’ nordlige del, fik sit navn efter Bogården, der stadig eksisterer i dag.
Peder Hansen Bomand fik i 1546 en del af Hagenskov gods’ jord på den nordlige del af Helnæs i fæste.
I 1546 fik Bomand Kong Christian den 3.s bekræftelse af fæstemålet, og samtidig blev Bomand ansat som Hagenskovs foged over Helnæs og blev udnævnt som tilsynsførende over skovene på Helnæs.

Peder Hansen Bomand var egentlig slotsfoged på Hagenskov gods’, der var ejet af lensmand Reinholdt von Heydersdorf.
Men da lensmanden afgår ved døden i 1544 gifter enken sig med Jens Nielsen Rotfeldt, og overtager Hagenskov.
Om det var Rotfeldt, der ville af med sin slotsfoged, eller om det var Bomand selv, der ville væk, vides ikke i dag.
Bomand bliver dermed skovfoged og ryddede et skovareal og opførte sin gård Langørsbo, der siden skiftede navn til Bogården.
Overfor gården står i dag en mindesten, som Boslægten har opsat.

Mindesten – Boeslægten
Ved p-pladsen i Bobakkerne kan man studere en mindesten, der er rejst af Boesamfundet.
Stenen er rejst til ære for de flittige bønder af Boeslægten.
Slægten er efterkommere efter Peder Hansen Bomand, der i midten af 1500-tallet var Hagenskov Gods’ foged over Helnæs.
I 1546 byggede fogeden gården Langørsbo, der senere skiftede navn til Bogården.
Stenen blev fundet i 2010 nedgravet under pløjelaget lidt nord for Bogården i ageren på østsiden af vejen.
Stenens riller er sandsynligvis forsøg på at kløve den med kiler.
Et borehul afslører, at stenen har været forsøgt sprængt med sortkrudt. Forsøgene mislykkes.
Stenen var for stor til at fjerne fra marken med heste og stenslæde, så bonden ved Bogården valgte i stedet at grave den ned.

Helnæs by og Kirke
Helnæs By blev formentlig anlagt i overgangstiden mellem vikingetiden og middelalderen.
Helnæs By kaldes i det historiske fagsprog for en *løst opbygget slynget vejby*.
Det er betegnelsen for den måde, gårde og huse er placeret på langs med vejens forløb.
Vejen slynger sig på den nemmeste måde gennem landskabet, altså den slynger sig uden om bakker og lavninger og andre naturlige forhindringer.
På Helnæs har der i århundreder været omkring 19-20 gårde.
Det gode fiskeri omkring Helnæs har også været en afgørende faktor for, at her har været grundlag for så forholdsvis mange huse.
Den nyere beboelse omtales sporadisk i begyndelsen af 1500-tallet, hvor mange af gårdene ganske sikkert allerede var grundlagt.

Før Helnæs-boerne fik deres egen kirke, var de nødsaget til at benytte de nærmeste kirker i Dreslette eller Sønderby.
Dette var en rejse på ca. 14 km.
I 1617 valgte borgerne på Helnæs at forsøge at få deres egen kirke.
Helnæs hørte under Hagenskov Gods, og derfor måtte godsejeren give sin tilladelse.
Godset var i 1617 under ledelse af lensmanden Jørgen Brahe.
Helnæs-boerne klagede til lensmanden over den lange og farlige vej til kirken, og ved hans hjælp fik borgerne i januar 1617 afsendt et brev til Kong Christian IV.
Her står at Helnæs-boerne allerunderdanigst bad om at få bygget en kirke på Helnæs.
Efter lidt tid blev tilladelsen givet i april 1617.
Folkene på Helnæs kunne i samarbejde med Hagenskov Gods opføre en kirke, hvis man altså til gengæld gav 16 okser i bytte.

I 1738 blev et egentligt præsteembede givet på til Helnæs.
Grunden var tragisk, en kapellan fra Sønderby Kirke druknede undervejs til gudstjeneste på Helnæs.
I 1694 blev det besluttet at udvide Helnæs Kirke mod vest.
Fem nye gårde var kommet til på Helnæs, og de skulle have deres egne stole i kirken.
Indtil 1740 hang kirkeklokken i en klokkestabel af træ, der stod på kirkegårde.
Men den daværende ejer af Hagenskov, major Dewits, opførte nu et klokketårn af sten i kirkens vestlige ende.
Samtidig blev kirkens østgavle opført, og det gav kirken det udvendige udseende, som ses i dag.

Helnæs by er formet i to karakteristiske områder.
En vejby som strækker sig fra møllen og ned til kirken, og en stor åben kreds af gårde og huse.

På vejen ud mod fyret og Lindhoved står gamle stensatte grave fra bondestenalderen.
Der er en fælles skov langs kysten i sydøst og i Hegnedskov ved Helnæs by.

Fra stranden på det sydøstlige hjørne har der altid været drevet fiskeri.
Her er bådelejet, og her lå fiskejoller og småskibe for anker.
Der drives endnu lidt bundgarnsfiskeri her.

På Helnæs website kan man læse om Huse og gårde på Helnæs.
Link

Helnæs historie på deres website
Link

Kommer i sommeren 2021

Fotos fra Helnæs

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk