Previous
Next
Rundtidanmark_flag

Langeland

langeland-kort

Øen i det Sydfynske Øhav har alt.
Natur – Byliv – Havne – Slotte

På Langeland bor der omkring 12.300 mennesker.
Heraf bor ca. 4500 i Rudkøbing.

Af andre byer på Langeland er:
– Tullebølle (ca. 785 indbyggere)
– Humble (ca. 650 indbyggere)
– Bagenkop i syd (ca. 450 indbyggere)
– Lohals i nord (ca. 450 indbyggere) 
– Spodsbjerg i midten (ca. 215 indbyggere)

Mange stednavne på Langeland har endelsen -bølle. 
Det kommer af ordet bol, der betyder lille sted.
Her er Emmerbølle, Ennebølle, Fuglsbølle, Haugbølle, Illebølle, Kassebølle, Klausebølle, Korsebølle, Lejbølle, Næstebølle, Simmerbølle, Skattebølle, Svalebølle, Tressebølle og Tullebølle.

Langelands website
Link

Langeland Kommune
Link

Bro
Langelandsbroen 
Fra Siø kan man køre direkte til Langeland.
Turen kan tages helt fra Svendborg, hvor turen først er over Svendborgsundbroen, så hen over Tåsinge, og derfra over dæmningen/broen til Siø.

Færge
Færge fra Lolland – Tårs til Langland – Spodsbjerg.
Overfarten tager 45 min.
Link

Færge fra Langeland (Rudkøbing) – Strynø
Overfarten tager 30 min.
Link

Færge fra Langeland (Rudkøbing) – Ærø (Marstal)
Overfarten tager 50 min.
Link

Rudkøbing Havn
Havnen ligger tæt på byen, samt strand.
Herfra er der en flot udsigt til Langelandsbroen og ø-havet.
Adresse: Havnepladsen 22. Rudkøbing
Link

Ristinge Havn
Langelands mindste havn. Her er 30 pladser.
Den ligger i bunden af Ristinge Hale på Sydlangeland.
Adresse: Ristinge Havn. Humble
Link

Lohals Havn
Beliggende bare 6 km. fra nordspidsen af Langeland på vestsiden.
Herfra er der en smuk udsigt til det Sydfynske Øhav.
Adresse: Havnen 5. Tranekær
Link

Bagenkop Havn
Største fiskerihavn i Syddanmark.
Her er et aktivt fiskemiljø, charmerende fiskehuse og gode havnefaciliteter for lystsejlere.
Adresse: Bagenkop Havn. Bagenkop
Link

Spodsbjerg Turistbådehavn
Eneste østvendte lystbådehavn på Langeland.
Adresse: Spodsbjergvej 234. Rudkøbing
Link

Dagelykke Havn
Lille hyggelig og meget rolig havn.
Adresse: Dagelykke. Tranekær
Link

På Langeland kan man overnatte på alle måder.

Shelter og Teltpladser
Fuglsang
På Gården Fuglsang er der både shelter og teltplads.
Der er kun adgang til shelteret og teltpladsen for gående eller cyklende.
Gæster skal henvende sig til ejeren på tlf. 20 48 15 94.
Shelter kan opdeles i 2 med hver sin indgang.
Ved dårligt vejr kan den lukkes helt.
Prisen er 100 kr pr nat for hele shelter.
For toilet/bad og vand – 35 kr pr. person.
Adresse: Skattebøllevej 20. 5953 Tranekær
Booking
Link

Bookenshelter.dk – har 7 muligheder for shelter / teltplads på Langeland.
Hønsebjerggård
Her er 2 sheltere, her er i alt 10 sovepladser.
Link

Lohals Havn
Her er 2 sheltere helt ud til vandet, her er i alt 8 sovepladser.
Link

Pæregårdstrand
Her er 2 sheltere, med i alt 9 sovepladser.
Link

Rinstinge Havn
Her er 3 sheltere, med i alt 6 sovepladser.
Link

Tullebølle Fritidspark
Her er 2 sheltere, med i alt 11 sovepladser.
Link

Vester Stigtehave
Her er 2 sheltere, med i alt 4 sovepladser.
Link

Østerskov – Bukkemose
Her er et madpakkehus og teltplads.
Link

Udover Shelter og Teltpladser er der:

  • Overnat hos de lokale

  • Hytter

  • Camping

  • Glamping

  • Autocamperpladser

  • Herregårde

  • Kroer

  • Hoteller

  • Lejrskoler

Link

Indkøb
Rudkøbing har:
– Netto
– Fakta
– Aldi
– SuperBrugsen

Dagli´Brugsen:
– Hou, Lohals
– Snøde
– Tullebølle
– Humble
– Bagenkop

Spar – Humble

Min Købmand – Lindelse

Spise
Restauranter

På VisitLangeland er der en god guide omkring Langelands restauranter.
Link

Caféer
På VisitLangeland er der en god guide omkring Langelands caféer.
Link

Lokale smagsoplevelser
På VisitLangeland er der en god guide til lokale butikker som:
Slagter, fisk, kager, mejeri og gårdbutikker mm.
Link

Indkøb
Rudkøbing har:
– Netto
– Fakta
– Aldi
– SuperBrugsen

Dagli´Brugsen:
– Hou, Lohals
– Snøde
– Tullebølle
– Humble
– Bagenkop

Spar – Humble

Min Købmand – Lindelse

Spise
Restauranter

På VisitLangeland er der en god guide omkring Langelands restauranter.
Link

Caféer
På VisitLangeland er der en god guide omkring Langelands caféer.
Link

Lokale smagsoplevelser
På VisitLangeland er der en god guide til lokale butikker som:
Slagter, fisk, kager, mejeri og gårdbutikker mm.
Link

Vandreture

Øhavsstien 
Denne vandreruter er i alt 220 km., som er delt op på 7 ruter.
Øhavsstien er meget alsidig og kommer rundt til mange naturområder, herregårde, landsbyer, købstæder mm.
Stien går igennem fugleområder og har smukke udsigter.
Øhavsstien er en trampesti, som er forbeholdt vandre. Den er afmærket.

Rute 4, 5, 6 foregår på Langeland.

Rute 4. Fra Svendborg til Rudkøbing
Kort 4

Rute 5. Fra Lohals, Tranekær til Stengade Strand
Kort 5

Rute 6. Fra Stengade Strand, Rudkøbing og Henninge Nor.
Link 

En fodtur Langeland rundt langs kysten.
En tur på 139 km. 
Den er delt op i 10 ruter, hvor turene er mellem 10-19 km.
Turen begynder i Spodsbjerg og går sydom og hele vejen op til Lohals.
Læs om turene 
Link

Vestre Stigtehave – 3,3 km afmærket gåtur
Link

Skov- og moseområde Lunden
Link

29 vandreruter på Langland
Gratis udgave til download her:
Link

Cykelferier på Langeland
VisitLangeland har en god guide:
Link

Cykeludleje
Link

Badestrande/anstalter
– Emmerbøllestrans
– Dagelykkestrand- 
– Snøde/Hesselbjerg Strand
– Ristinge strand
– Hesselbjerg strand
– Bukkemose strand
– Lohals strand
– Hou Nordstrand
– Stoense Udflytterstrand
– Drejet, Spodsbjerg
– Bagenkop Sommerland
– Rudkøbing Badeanstalt
Link

Rudkøbing Badeanstalt
Opført 1926 og ligger på Rudkøbing Havn ved siden af færgelejet.
Badeanstalten blev renoveret i forbindelse med sin 90 års fødselsdag i 2016.
Badeanstalten består af flere kabiner og en badebro.
Åbent 365 dage om året – og flittigt brugt af vinterbadere fra Langeland.
Adresse: Havnepladsen 72. Rudkøbing

Ridning
Oplevelser til hest med Turridning Langeland
Adresse: Almindingen 1. Tranekær
Link

Vilde Heste
Der er flere steder på Langeland vildheste. Disse plejer naturen sammen med  kvæg.
Der lever under åben himmel hele året.
Det betyder, at dyrene ikke fodres og aldrig kommer på stald, dvs. de lever vildt på arealet og selv finder føde i naturen.
De lever her:
– Gustav Mose (Langelands sydspids)
– Klise Nor
– Flådet, Tranekær
– Skovgaard
Link

Lystfiskeri
Der er mange fiskepladser på Langeland.
Kig her på Lystfiskeri.dk
Link
Eller på VisitLangeland
Link

Færgegårdens Discgolf
I disc golf er målet over jorden.
De ligner lidt en storkerede af kæder.
Man spiller med en disc (frisbee). 
I Spodsbjerg ligger en fin 10 hullers bane på et naturområde bagerst på campingpladsen. 
Adresse: Spodsbjergvej 355. Tranekær
Link

Langelands Fodboldgolf
Det gælder om at sparke en fodbold i hul på færrest mulgie spark.
Spillet er en mellemting mellem golf, fodbold og minigolf.
Adresse: Langøvej 6. Humble
Link

Laddergold
Ladder Golf spilles med kugler på en snor, kaldet bolaer, og man kaster efter mål på stiger.
Kan spilles af hele familien uden at have kendskab til spillet.
Adresse: Tryggelev 7. Humble
Link

Minigolf
I Spodsbjerg ligger en fin bane ved campingpladsen. 
Adresse: Spodsbjergvej 355. Tranekær
Link

Lohals Camping
Adresse: Birkevej 11. Lohals
Link

Ristinge Minigolf
Adresse: Ristingevej 104. Rinstinge
Link

Besøgslandbrug
Kom på rundtur og besøg kalvene.
Adresse: Vesteregnsvej 16. Humble
Link

Vandsport
Havkajak
Link

SUP-Spots & Udlejning
Link

Undervandsjagt
Link

Vragdyk
Link

Naturdyk
Link

Snorkling
På Langeland kan også børn og unge få en oplevelsesrig dykkeroplevelse med snorkel på lavt vand.
Link

Kys Frøen – Skovsgaard
Kys Frøen har en række tilbud om oplevelser i naturen eller kulturhistorien.
Her kan man låne al det nødvendige udstyr – GPS til skattejagten, lydoptageren til fuglefløjtene, net til efterforskningen i vandhullet, gips til afstøbninger og meget mere – og snuppe en trykt vejledning, der guider jer sikkert gennem aktiviteterne.
Adresse: Kågårdsvej 12. Rudkøbing
Link

Rasmus Klumps Skib
I Bagenkop havn kan man hoppe ombord på Rasmus Klumps skiv *MARY*.
Her kan du som Rasmus Klump og hans venner udforske livet i vandet.
Du kan fange krabber til den store guldmedalje og se hvis krabbe, der først går planken ud. 
Husk at medbringe fiskenet og spand!
Skibet kommer i vandet omkring påske og bliver taget op igen sidst i oktober.
Adresse: Bagenkop Havn
Link

Fuglereservater
Langeland har et rigt fugleliv.
Fuglene, også trækfuglene, elsker Langeland.
Den varierede flora, giver fuglene et paradis.
Langeland ligger perfekt for trækfuglene, især sydspidsen.
Fuglereservater:
– Tryggelev og Nørballe Nor
– Gustav Mose
– Botofte Skovmose
– Rudkøbing Vejle og Fredskov
– Holmsmose
Link

Museer 
På Langeland er der flere museer eller seværdigheder:
– Koldkrigsmuseum Langelandsfort
– Tobaksladen
– Skovsgaards Museer
– Tranekær Slotsmølle
– H. C. Ørsted Udstilling
– Langelands Museum
– Fiskeriets Hus
– Hollænderhuset
– Langelands Biavlerforening
– Naturama. Her er elge, moskusokser, hvalskeletter og fugle.
– Bogby Langeland på Lejbøllegaard
– Rudkøbing Byhistoriske Arkiv
Link

Fortidsminder & Ruiner
På Langeland er der massere af fortid.
Her er bla.:
– Høje
– Djævlestenen
– Bronzealderen
– Guldfund
– Smøhøje
– Jættestuer
– Langdysser
– Dyssekammer
Link

Kunst
På Langeland er der mange kunstnere.
– Atelierer
– Fotograf
– Keramik
– Landskabsmaler
– Guldsmed
– Potteri
– Kunsthåndværk
– Billedkunstner
Link

Gallerier & Kunsthaller
Link

Kunsttårne
Danmarks Længste Kunstudstilling – den er fordelt på 12 forskellige tårne.
Man kan gå på opdagelse i kunstens mange facetter. Her kan man se hvordan de forskellige kunstnere tager udfordringen op, når *galleriet* måler 1,5 m x 1,5 m og med 8 m til loftet!
Tårnene kan besøges hele året, da de er åbne.
Link

Tranekær Slot
Det ældste beboede hus i Danmark.
Slottet bebos af familien Ahlefeldt-Laurvig.
Slægten kom til slottet i 1659. Det var en del af en medgift ved et bryllup mellem Margrethe Dorothea Rantzau, datter af Christian Rantzau og Frederik Ahlefeldt.
I 1672 ophøjedes Frederik Ahlefeldt  i den danske grevestand. Han samlede Tranekær og sine andre besiddelser til at danne Grevskabet Langeland.
Adresse: Slotsgade 84. Tranekær
Link

Medicinhaverne i Tranekær
En medicin-botanisk park med små 650 forskellige planter.
Det er Nordeuropas største samling af medicinplanter.
Medicinhaverne drives af frivillige pensionister.
Adresse: Botofte Strandvej 2A. Tranekær
Link

TICKON – Tranekær Internationale Center for Kunst Og Natur
Tranekær Slotspark og man kan opleve internationale kunstneres organiske Land-art i samspil mellem kunsten og naturen.
Adresse: Botofte Strandvej 4. Tranekær
Link 

Møller
Skovsgaard Mølle
Adresse: Påø 1. Rudkøbing
Link

Tranekær Slotsmølle
Her drejes og males der stadig mel.
Adresse: Lejbøllevej 3. Tranekær
Link

Rudkøbing Bymølle
Adresse: Rue 1. Rudkøbing
Link

Lindelse Mølle
Adresse: Møllebanken 1. Rudkøbing
Link

Kirker
De fleste kirker på Langeland er bygget i middelalderen.
Der opført i romansk eller gotisk stil med altertavler eller prædikestole i renæssance- eller sen-renæssancestil. 
Link

Fyr
Tranekær Fyr
Adresse: Bukkeskovvej 9. Tranekær
Link

Hou Fyr
Adresse: Hou Fyrvej. Tranekær
Link

Keldsnor Fyr
Adresse: Rathvej 8A. Bagenkop
Link

Langelandsfortet
Fortet blev bygget under Den Kolde Krig og var i drift fra 1953 til 1993.
Derefter over Miljøministeriet både areal og anlæg.
Fortet er museum i dag, hvor man kan besøge et komplet anlæg med ildledecentral, mandskabsrum og 150 mm kanoner.
På området er der også udstilling af fly, et polsk MIG 23 og et dansk Draken, samt flådefartøjer fra perioden.
Et af dem er *Springeren*, en af det danske forsvars sidste ubåde.
Adresse: Vognsbjergvej 4B. Bagenkop
Link

Sekskanten på Rudkøbing Havn
Kiosken blev opført i 1914.
Denne er opbevaringsværdig.
Det er ikke muligt at komme ind i bygningen.

24 Timer Ur på Rudkøbing Gl. Station
Formentlig det eneste ur af sin slags i Danmark.
Urskriven har 24 felter og minutviseren foretager som normalt en hel runde hver time.
Timeviseren går hele vejen rundt én gang i døgnet.
Selve urværket er opbygget som et pendulværk med lod, og er placeret i stationens ventesal. 
Uret er håndlavet af Rudkøbing urmageren Gorm Wilhjelm.
Det blev opsat på stationens perron i 1928.
Adresse: Havnegade 7. Rudkøbing

Pakhuset på Rudkøbing Havn
DFDS pakhus fra 1916. 
Pakhus-delen af bygningen er opført af træ, mens den tidligere ventesal og dampskibsekspedition er bygget af mursten i bindingsværk.
Link

Maltkøllen i Rudkøbing
En del af den fredede Hestehandlergård.
Det er ikke muligt at komme ind i bygningen.
Adresse: Rue Stræde. Rudkøbing

Shopping på Langeland
Link

Biavler
Oplev den smukke besøgsbigård.
Link

Natur / Nordlangeland

Dyrelivet
På Nordlangeland er der efterkommere af de tre rådyr, som greven på Tranekær udsatte i skovene omkring 1850.
Nordlangelands sorte egern er i den oprindelige danske race, men nu kun Langeland og Fyn.
I skovene er den ret sjældne springfrø, og på Hønsebjerg er der mange fine sommerfugle om sommeren.

Rådyr
Greven på Tranekær genindførte rådyret på Langeland i omkring 9000 år har rådyret levet i Danmark.
De var for 200 år siden mange steder helt udryddet, nok pga. jagt og skovrydning.
I ca. 1850 besluttede greven på Tranekær at indførte tre rådyr til Langeland. Det er deres efterkommere der nu har bredt sig til store dele af øen.
De trives godt pga. det varierede landskab med marker, levende hegn og skove.
Rådyrene lever af planter. Især nye skud af eg og ask og bøgens kimplanter er eftertragtede.
Derfor sætter man hegn om nyplantede træer, indtil de er så høje, at rådyrene ikke kan nå topskuddene.
Bukkene danner i løbet af foråret territorier. Disse markeres ved at feje eller gnide deres opsats og gevir mod små træer.
Dér hvor bukken har fejet, er barken flået af i lange strimler.

Sommerfugle
I juli er der på Hønsebjerg masser af sommerfugle.
Den alm. blåfugl med det fine mønster er omkring planter fra ærteblomstfamilien.
Engrandøje ses på mange slags blomster i det åbne land.
Dennes slægtning skovrandøje foretrækker derimod et liv i halvskygge blandt skovens træer.
Den ravfarvede stregbredpande holder til blandt høje græsstrå.

Sorte egern
For mere end 200 år siden udryddede jagt og skovrydning Langelands egern.
I 2011-12 udsatte Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening 27 sorte egern i de nordlangelandske skove.
De blev hentet i skovene på Sydfyn, hvor der findes både sorte og røde egern.
Disse er samme art og kan derfor parre sig og få afkom.
Den røde farve er dominant, og derfor vil den oprindelige stamme af sorte egern efterhånden forsvinde.
Målet med udsættelsen er at få en levedygtig bestand af sorte egern.
Racen anses for at være den oprindelige egernrace i Danmark.
Men fra 1800-tallet og frem blev de sorte egern blandet op med røde egern fra Mellem- og Sydeuropa. De røde egern blev bla. importeret for at udsætte dem som jagtbytte.
Disse sorte egern trives tilsyneladende fint på Nordlangeland.

Springfrøen i Bræmlevænge
Den brune springfrø findes i Bræmlevænge. Den er op til 7 cm lange, har kraftige bagben, der kan få den til at lave et længdespring på op til to meter, hvis den bliver forskrækket.
Frøen har en alsidig smag med bla. insekter, edderkopper, græshopper og regnorme. Den yngler som andre frøer vandhuller.
Uden for yngletiden kan man støde på den i skove og skovbryn, på græsmarker og i haver.

Planter
I Nordlangelands skove er der flotte bevoksninger af gamle bøgetræer.
Disse er krogede og eventyragtige ege.
Ved strandvolden uden for skovbrynet lever planter,som er tilpasset det ekstreme salte miljø.
Der vokser i skovene mange velkendte haveplanter, der har fundet vej hertil fra haverne omkring skovene.

Danmarks nationalsang er inspireret af Langelands bøge
Bøgen lever godt på Nordlangeland.
Her er nogle af de ældste og flotteste bevoksninger af bøg.
Bøgen vokser flere steder helt ned til kysten og *spejler sin top i bølgen blå*, som digteren Oehlenschläger skrev i *Der er et yndigt land*.
Denne inspirationen fik han fra de langelandske bøgeskove.

Skovbrynet i Vestre Stigtehave
Disse lever som urørt skov og passer sig selv.
Bøgen vokser her sammen med eg, nogle steder så tæt, at træerne er flettet ind i hinanden.
Nogle af træerne er mere end 150 år gamle.
Nogle af bøgene ser ud, som om de har mange stammer, men der er tale om flere træer, der vokser tæt sammen i en klynge.
En sådan bøg kaldes *musebøg*, fordi den er spiret ud af en samling bog, en mus har gemt til vinterforråd.

Strandvoldens planter næres af tang
På strandvolden uden for skovbrynet vokser planter, som lever i sand, i saltet miljø, hvor de får deres næring fra tang.
Det er bla. strand-mælde, spyd-mælde, hjælme og sandkryb, som får fine, rosarøde blomster.

Nåletræer
I Østre Stigtehave og i Vestrevænge domineres også af bøg og eg blandet med ahorn, ask og el.
I Bræmlevænge og i Mørkholm Skov findes desuden større partier med nåletræer.
Her kan man også støde på ægte kastanje, og den østlige del af skoven rummer en usædvanlig bevoksning af tuja.

Haveplanter i skoven
Nogle af Nordlangelands skove ligger tæt på byområder. I disse skove kan man møde mange forvildede haveplanter.
Det er både træer og buske som valnød og liguster, men også løgplanter som vintergæk, skilla og påskelilje og sommerblomster som solsikke og blomsterkarse.
Tomat, havejordbær og græskar er også dukket op i Vestre Stigtehave.

Flere orkidéarter
Orkideerne tyndakset gøgeurt og skov-hullæbe lever også her.

Kronens Have
Her lever flere sjældne arter som Randhåret vinterkarse.
Men den lille plante med de gule blomster vokser i Bræmlevænge.
I området Kronens Have syd for Vøjremosevej findes bølgekronet storkenæb med sortlilla blomster på høje, oprette stilke.
Den vilde, gule tulipan kan også ses her.
I Pebermosen er vandplanten krebseklo. Den overvintrer på bunden af søen, men om sommeren stiger den op mod overfladen.

God svampeskov
Svampejagt er godt i Bræmlevænge.
Her kan der findes både spisesvampe, både almindelige samt de sjældne og anderledes svampe som elastik-foldhat og oksetunge. Den sidste findes på skovens gamle egetræer og bærer sit navn med rette.

Vintergrøn fortidsplante
Skavgræs vokser i Mørkholm Skov.
Skavgræs hører til padderokfamilien og er dermed blandt planterigets dinosaurer.
Deres hule stængler bliver op til 90 cm høje og er grønne året rundt.

Smukke skærmblomster
Ved Hov Østerstrand findes den smukke sjældne strand-kvan med de, hvide blomsterskærme.
Planten kan blive én meter eller mere høj.
Den har en fin, aromatisk duft, men smager mere bittert end sin slægtning fjeld-kvan.
Begge kan benyttes til kryddersnaps.

Natur / Sydlangeland

Dyrelivet
De vilde heste
En stor seværdighed på Langeland er de vilde heste.
Mellem Dovns Klint og Søgård (omkring Langelands sydspids) lever ca. 60 heste i flok, på helt egne betingelser.
Racen på hestene er exmoor-ponyen. De klarer sig selv året rundt med minimal menneskelig indblanding.

Er vinteren hård, bliver der lagt stråfoder ud.
Førerhingsten udskiftes med mellemrum, for at undgå indavl.

Denne race ponyen er meget tæt på fortidens nu uddøde, europæiske vildhest.
Racen stammer fra det sydvestlige England´s hedeområder, hvor den har levet siden oldtiden.
Det menes at den nedstammer fra vildheste, som for 200.000 år siden vandrede fra det centrale Europa over den sump, der senere blev til Den Engelske Kanal.

Exmoor-ponyerne på Sydlangeland stammer fra Tærø ved Møn.
På Tærø lever en flok heste vildt. Dette har de gjort siden 1964, hvor de blev udsat som led i et privat forskningsprojekt.
Da Naturstyrelsen har sidenhen besluttet at benytte heste i naturplejen af Sydlangeland, hvor de fik mulighed for at købe heste fra Tærø.
Lidt nord for Bagenkop blev de første 12 heste sat ud på strandengene ved Klise Nor i 2003.
I 2006 kom flokken på det store areal ved Dovns Klint til.

Hestene opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere.
Hvis græsset ikke blev holdt nede af dem, ville området gro til med skov eller rørskov.
Nu afgræsses området og sollyset kan nå helt ned til jordoverfladen.
Dette er vigtigt for mange plantearter, og  det giver føde til mange forskellige dyr.
I disse landskaber lever mange truede arter af både planter og dyr.

I dette område i omkring Langelands sydspids har hestene ca. 120 ha.
Dette gør at de kan være svære at få øje på.
Der er et godt view fra højdedraget Ørnehøj.
Er det en varm dag, kan de opleves bade i en af de små søer på området.

Hesteracen er Exmoor-ponyer. De er ca. 130 cm høj, målt over skulderen.
Farven er brun, i forskellige nuancer, med sorte ben, man (som er det lange hår langs hestens hals) og hale.
På mulen er pelsen lidt lysere, og omkring øjnene og i lysken.
I munden er der plads til store kindtænder, da hovedet er kraftigt, hvilket er en fordel, når man skal tygge næring ud af tørt græs, lyng og magre urter.
Deres øjne er lidt udstående, med tykke øjenlåg.

Exmoor-ponyen racen er særligt egnet til at overleve under barske vilkår.
Dens vinterpels består inderst af et tykt lag uldhår, hvilket fungerer som en varm sweater.
Udenpå er der et lag af længere dækhår, som beskytter mod vind og vand.
Racens pels holder godt på kropsvarmen, så sne kan blive liggende på hestens ryg uden at smelte.
Deres hårhvirvler sørger for, at dækhårene vender den rigtige vej, så vand kan løbe af.
Exmoor-ponyerne har under huden et tykt fedtlag, som dannes i løbet af sommeren, så ponyerne er godt isoleret om vinteren.
Deres sommerpelsen er kort og glat.

Sikkerhed
Ved besøg i området skal man overholde visse færdselsregler.
– Hold afstand til hestene – mindst 50 m
– Du må ikke klappe eller fodre hestene
– Gå ikke imellem hestene. De skal have plads til at kunne komme væk.
– Lad føllene være i fred
– Hunde må ikke medtages i det indhegnede område

Klokkefrø
Sydlangeland er et Natura 2000-område.
Det betyder, at naturen er særligt bevaringsværdig og beskyttet efter specielle EU-regler.
Den lille sortbrune klokkefrø er en af de arter, som gør området til noget særligt. De har orange eller gule pletter på undersiden.
Tidligere var de udbredt på øerne i Det Sydfynske Øhav, men var næsten udryddet i 1990.
De er nu udsat flere steder, bla. Sydlangeland for at forsøge redde bestanden.
Man kan ved vandhullernet få et glimt af den sjældne frø.
Man kan i yngletiden om foråret høre dens særprægede kvækken.
Det lyder som gøgens kukken eller som et pust i en flaske.
Lyden kan høres op til tre km væk.

Vandsalamander
Søen ved Ørnehøj er udgravet, og i dag yngler den lille vandsalamander her.
Dræning af levesteder og udsætning af fisk og ænder, som æder den, er de største trusler.
Den lille vandsalamander er fredet.

Skovfirben
Man kan ved Dovns Klint møde krybdyr. Det er skovfirbenet, som holder til i fugtige områder og sætter pris på den varierede natur her.

Fugle
Det effektive landbrug gør at mange fuglearter, som engang var helt almindelige på marker og enge, i dag er trængt.
På Sydlangelands åbne landskab kan der stadigt ses viber, sanglærker og agerhøns.
Ved Keldsnor og Søgård Sø holder mange ænder og grågæs til.
Den lille sø nord for Søgård er også blevet et yndet tilholdssted for ænder og vadefugle.Der flokkes om foråret andefugle som ederfugl og havlit på havet ved Dovns Klint.
Om efterårets er der store fugletræk mod syd, hvilket giver mulighed for at opleve rovfugle som spurvehøg, hvepsevåge, rørhøg og tårnfalk og mere sjældne arter som fiskeørn og rød glente.
Den sorte stork er også blandt trækgæsterne.

Grisehyl i mosen
I Gulstav Mose kan man høre lyden af grisehyl ved skumringstid. Det stammer næppe fra en gris.
Lydene er nok fra fuglen vandrikse, som findes i stort tal her.
Vandriksen tilbringer det meste af sit liv i rørskoven.
Den lavet et helt netværk af stier, som den bruger, når den leder efter føde.
Vandriksen spiser stærkt varieret med både insekter, frøer, snegle, småpattedyr og andre fugle på menuen.

Karmindompappen, en sjælden sanger
Denne fugl er mindre end en gråspurv.
Men den er noget mere iøjnefaldende og sjælden.
En voksen karmindompappen han, kan kendes på de røde fjer på hoved, bryst og overgump, som også har givet den navn.
Karmindompappen kommer til Sydlangeland fra vinterkvartererne i Indien og Sydøstasien i maj for at yngle. Hvis du er heldig, kan du høre den synge fra trætoppene omkring Gulstav Mose.

Svalerne
I klinter og skrænter holder digesvalerne til. Her graver den lange *rør* ind, hvor den så bygger sin rede.
De yngler sammen i kolonier, og i sommerhalvåret kan du møde dem ved klinterne på Sydlangelands spids.

Insekter
Da der er et afvekslende landskab, er der mange plantearter som tiltrækker en rigdom af sommerfugle.
Det er bla. det hvide C og den storplettet perlemorssommerfugl.
Mange arter af mariehøns lever også her. Man kan støde på arter med både 16 og med 22 prikker.

Planter
På de åbne landskaber på Sydlangeland er der enge, strandenge, overdrev og moser, hvor der lever masser af plantearter.
Da området græsses af, kan sollyset nå helt ned til jordoverfladen, og derfor kan mange forskellige plantearter vokse her.

Her er flere truede arter.
Bla. orkideer som skov-gøgeurt og maj-gøgeurt. Disse blomstrer om foråret.
Smalfliget brandbæger der har gule blomster er meget sjælden, og idag er Sydlangeland det eneste danske voksested.
Man kan også støde på tandrod med de lyslilla blomster og den gule tiggerranunkel.

Skælrod
Der er ved foden af visse løvtræer, især hassel, en sjælden og usædvanlig vækst.
Dette er skælroden, og den har i modsætning til de fleste andre planter ikke grønkorn.
Dens stængel og de få blade er kødfarvede. Om foråret får den velduftende, rød-hvide blomster.
Skælrod er en snylter og den suger næring fra værtsplantens rødder.

Hvas avneknippe – græs med knivskarpe kanter
Hvas avneknippe vokser i moseområder, og er sjælden i Danmark.
Det er en meterhøj halvgræs med knivskarpe, savtakkede bladkanter, der let skærer hul på en finger.
Dens brune blomster springer ud i august-september.

Stævningsskovene
Stævningsskovene Vestre og Østre Gulstav har et særligt planteunivers.
I stævningsskove *stævner*, eller beskærer man på skift træerne i ét område, men lader resten af skoven stå.
Dette giver en meget varieret skov.
Da træerne jævnligt beskæres, bliver de ikke så høje.
Her findes mange store og ofte hule stubbe, kaldet stød.
Nystævnede områder veksler med tættere bevoksning, større træer og buske.

Disse skove har træer der er flere hundrede år gamle, så formentlig de været drevet som stævningsskove i flere hundrede år.
Planterne i skovene er formentlig efterkommere af Langelands oprindelige bevoksning.
Derfor kaldes gulstavskovene naturskove.
En stævningsskov har typisk mange træarter. I Gulstavskovene er der registreret omkring 42 forskellige slags træer og buske.
Bla. hassel, ask, bævreasp, rødel, eg, elm, navr, tjørn, avnbøg og pil.

Skovbundene er om foråret dækket af hvide anemoner.
Du kan også opleve et udvalg af indfødte danske orkideer, bla. den stærkt rosafarvede tyndakset gøgeurt og ægbladet fliglæbe med beskedne små, lysegrønne blomster.
Ydermere den hulrodet lærkespore og storblomstret kodriver er her.

Gulstavskovene
Vestre og Østre Gulstav er to skove, som kaldes stævningsskove eller gærdselsskove. Det langelandske navn er stubhaver.
Stævningsdrift er en gammel form for skovdrift, som har været brugt siden stenalderen.

Træerne i en stævningsskov er arter, der kan tåle at blive stævnet. Altså at roden og den nederste del af stammen kan overleve, selvom træet fældes.
Det er fx. hassel, navr, eg og ask.
Når træerne stævnes (fældes) vokser der nye skud frem fra stubbene eller støddene.
Derved undgår man at skulle plante nye træer.
Træerne i stævningsskove kan være flere hundrede år gamle. Støddene kan have været stævnet mange gange, og hver gang have sat nye skud.
Dette gør at der ofte er store hule stød i stævningsskovene.
Træerne er ikke så høje, da stævningen betyder, at træerne aldrig når fuld størrelse.

En stævningsskov bliver inddelt i ca. 20 parceller. Hvert år stævner man én af parcellerne.
På den måde når man skoven igennem i løbet af en snes år.
Stævningsskove er levested for mange forskellige planter og dyr. Det er fordi der altid er partier i skoven, hvor sollyset kan nå skovbunden. Andre partier med unge tætte krat, og også ældre partier med tætte trækroner og en dunkel underskov. I disse Gulstavskove er der registreret 42 arter træer og buske. Her er en rig urtevegetation, et rigt insektliv, samt andre smådyr, og og stor bestand af rådyr.
Gulstavskovene er også gode fuglelokaliteter. Her er både ynglefugle og trækkende fugle, der raster og fouragerer i træer og buske. 

Stævningsskovene har i over 6000 år siden slutningen af jægeralderen forsynet mennesker med træ til tømmer, redskaber, brænde og hegnsmaterialer (gærdsel).
Gulstavskovene har leveret træ til den slags formål indtil ca. 1950.

I dag stævnes træerne i Gulstavskovene fortsat ca. hvert 20. år.
Dette træ hugges i dag til flis og anvendes i varmeværker.

I Gulstavskovene findes stendysser.

Gulstav Mose
Dette er et fuglereservat, som Fugleværnsfonden ejer under Dansk Ornitologisk Forening.
Der er et fugletårn lige nord for mosen, hvor udsigten over mosen kan nydes. Der er en P-plads ved Gulstavvej.
Der er ikke offentlig adgang i selve mosen. 

På mosejorden med rørskov yngler arter som vandrikse og lille lappedykker.
Mange sangfugle holder også til her, samt grønne frøer.
På engene rundt lever et stort udvalg af planter, bla. den purpurfarvede orkidé maj-gøgeurt i maj.

Fugletrækkenes hovedvej
Sydlangeland er en af trækfuglenes *hovedveje*.
Mellem sommeropholdsstederne i det nord Skandinavien og vinterkvartererne længere mod syd.
Fugle vil helst flyve længst muligt over land. Fra Sydlangelands spids er der omkring 40 km til den nordtyske kyst.
Dette fugletræk kan opleves fra fugletårnet i Gulstav Mose, Dovns Klint eller Fakkebjerg.
Trækfuglene ses bedst i efteråret i klart vejr, når vinden kommer fra øst eller syd.
Bruns Banke ved strandsøen Keldsnor er et godt sted at studere rastende fugle.
DOF driver en fuglestation med organiseret ringmærkning i både Keldsnor og Gulstav Mose.

Hatbakker
Detteer de runde, fladtoppede højdedrag, som Langeland er specielle for.
Disse blev dannet for 15000 år siden ved den sidste istid.
De ligger i flere kæder op over øen. Der er i alt mere end 1.000 hatbakker på Langeland.
Af de højeste er Fakkebjerg (37 m), Åbjerg (29 m) og Ørnehøj (20 m).
Man kan fra toppen af Fakkebjerg i klart vejr, se helt til Lolland, Ærø, Als og den nordtyske kyst.
Dovns Klint og Gulstav Klint er også hatbakker, men er blevet delvist “ædt” af havet.

Kugleflint
På Sydlangeland kan man på stranden neden for klinterne finde kugleflint,  runde flintesten, som er en langelandsk specialitet.
Det er forstenet svamp, som voksede i havet i urtiden.
Den rasler hvis man ryster den.
I gamle dage gav kugleflint folk på Langeland en ekstra indtægt.
Stenene blev samlet og solgt som knusesten til cement- og porcelænsmøller.
I dag bruges der stålkugler i stedet.
Der er kun i Danmark og Frankrig at der  findes kugleflint.

Søgård Hovedgård
Dette er en lille hovedgård.
Frederik Ahlefeldt, storkansler og lensgreve af Langeland (1623-1686) oprettede den, ved at samle tolv gårde i Søndenbro.
Bygningerne der er der nu, er fra 1850’erne.
Jorden blev tilbage i 1919 overdraget til staten og udstykket i statshusmandsbrug, da lensvæsenet blev afskaffet.
Miljøministeriet opkøbte i 1990 gården. Formålet var at rejse skov på den skovfattige ø og skabe bedre levesteder for dyr og planter.
I bygningerne driver en forening ferielejr for børn.

Hulbjerg Jættestue
Denne jættestue ved Hulbjerg er et af Langelands flotteste fortidsminder.
I 1982 blev den restaureret 1982. Den giver et godt indtryk af, hvordan jættestuer formentlig så ud, da de blev bygget.
Hulbjerg-jættestuen er fra yngre stenalder (5.000-6.000 år siden).

I 1961 blev den udgravet. Her fandt arkæologerne rester af 40 mennesker begravet.
De fleste var børn og voksne fra den tidlige del af den såkaldte tragtbægerkultur.
Knogler lå sorteret i bunker med lemmer og kranier hver for sig.
På et af kranierne er der fundet spor af verdens ældste, kendte tandbehandling. Formentlig en smertefuld rodbetændelse, der var blevet punkteret vha. et flintebor.

I kammeret var der også flintøkser og mejsler, samt flintdolke, tværpile, udsmykket keramik og ravperler.
Disse fund tyder på, at stenalderfolkene har besøgt deres døde og muligvis involveret dem i ritualer.
Disse ting kan ses på Øhavsmuseet i Rudkøbing.
HUSK lommelygte, hvis du vil opleve jættestuen indefra.

Lunden
Skoven ved Lunden ligger nord for Keldsnor Fyr. Her er en mindre stendysse fra yngre stenalder.
Gravhøjen, som engang dækkede den, er væk. Men man kan se konturerne af kammeret.
Stenen er formentlig de sidste af de randsten, der før stod hele vejen rundt om dyssen.
I 1974 blev højen udgravet, men arkæologerne fandt kun enkelte lerskår.
Der er en sti fra vejen fører hen til dyssen.
 

Ristinge Klint
Der er adgang til klinten og stranden via p-pladser og stier.
Klinten er en naturoplevelse.
Nogensteder er den op til 30 m. høj. Den strækker sig over 2 km og skal besøges til fods.
Der er en lille sti med udsigt over stranden og hele Østersøen.
Afhængig af årstid og vejr kan man være heldig at se edderfugle, knortegæs og marsvin.
Følger man stien helt ud til Ristinge Hale, er der udsyn til Marstal og de små holme, som næsten får Langeland og Ærø til at hænge sammen.
Man kan tage landevejen tilbage og kommer så til Ristinge by.

Nordlangeland

Vestre Stigtehave
Langelands har flotte bøgeskove, heriblandt er Vestre Stigtehave, som ligger lige nord for Lohals.
Skoven er noget af tætteste, og minder om en langelandsk urskov.
Skovbrynet vokser helt ned til kysten, hvorfra man kan kigge til Storebælt og den fynske kyst.

Tilbage i 1500-1600 tallet spillede teglsten en rolle på Nordlangeland. Her var både lerjord, træ til brændingen og kort afstand til kysten, hvorfra murstenene blev udskibet.
Nord for Vestre Stigtehave ved Stigtehavevej nær Stigtehavehus kan man støde på fordybninger i skovbunden.
Her har man engang gravet ler.
Flere steder i skovbunden kan du se forhøjninger på ca. 1 meter.
Disse er rester af rodkagerne fra de træer, som væltede under en orkan i november 1967.

Skovbrynet ved kysten i Vestre Stigtehave, har siden 1994 haft status som urørt skov.
Her blander mennesker sig ikke i træernes liv. De får lov til at spire, vokse op, ældes, dø og vælte, uden at mennesker blander sig.
De gode livsbetingelser er godt for forskellige arter af svampe og mange slags fugle.

Oehlenschläger på Langeland
Det menes, at Adam Oehlenschläger (1779-1850) hentede inspiration til *Der er et yndigt land* under et af sine ophold på Langeland.
Digteren var nær ven med brødrene H.C. og A.S. Ørsted. Disse to var sønner af apotekeren i Rudkøbing.
De brede bøge *nær salten Østerstrand* har han sandsynligvis oplevet i Stengade Skov øst for Tranekær.
Her kan man stadig i dag se et træ med navnet *Oehlenschlägers bøg*.

Østre Stigtehave
Vestre og Østre Stigtehave har ikke altid været skove.
De lave diger og terrassekanter i skovbunden er rester af jernalderbondens marker og skel.
Nordlangelands agersystem er blandt de største og bedst bevarede i Danmark.
Markerne blev dengang pløjet med en såkaldt ard, som er en tung, primitiv plov trukket af okser.
I Østre Stigtehave kan der ses spor af jernalderagre på begge sider af Uglebjergvej/Bastemosevej i skoven nær Stigtehavehus.

Firefaldsmosen i Østre Stigtehave har sit navn fra engang i 1800-tallet efter en lidt uheldig begravelsesfærd.
Kisten skulle bæres gennem skoven til kirken. Der var meget sne, så bærerne ville skyde genvej gennem mosen.
Da de havde både spist og drukket godt inden afgang, faldt undervejs med kisten, hele fire gange.
Til sidst nåede de dog frem til kirken.

Hollænderhus
Ved Hovvej i Hollænderhus, mellem de to skove kan du se en udstilling om skovene på Nordlangeland.
Husets navn skyldes formentlig, at det engang var et mejeri. I ældre dansk blev ordet *hollænderi”*brugt om den bygning, hvor man på større gårde fremstillede ost og smør.
Holland blev dengang anset som et foregangsland inden for mejeriproduktion.

Her kan du også se en mærkelig sten. *Djævlestenen*, som er udsmykket med mere end 100 såkaldte skåltegn. Disse er en af de ældste former for menneskeskabt udsmykning, vi kender i Danmark.
Skåltegnene stammer fra yngre bronzealder, ca. 1000 – 500 f. Kr. De har formentlig haft religiøs betydning.
Stenen vejer 3,5 tons og er på et tidspunkt blevet kløvet i to dele.
Rester af tjære på de to stendele afslører, at de på et tidspunkt har siddet i soklen på en større bygning i området.
Disse blev i 1997 fundet på Hov Nordstrand.

Skovhaven
I Skovhaven ved Hollænderhus er der en samling på 47 forskellige træarter, som vokser i de danske skove.
Alle træer er markeret med navn.
Dronning Margrethe åbnede officielt skovhaven i 2008.
Her plantede dronningen et egetræ, som er en aflægger af den berømte Kongeeg ved Jægerspris.
I Skovhaven er også et afsnit med mere eksotiske træarter, som typisk plantes i haver og parker.
Ideen bag Skovhaven er at fortælle om dansk skovbrug og at inspirere haveejere.

Vestrevænge
Ved Lohals ligger hundeskoven, Vestrevænge.
Skoven har stemning og er afvekslende med gamle egetræer, bakket terræn, vandløb og snoede, hemmelighedsfulde stier.
Her i skoven er også en skydebane. Dette bruges af den lokale skyttelav nogle gange om året. På de dage er skoven behørigt spærret af for andre skovgæster.

Bræmlevænge med Vøjremosen
Bræmle eller bremle er et langelandsk ord for brombær.
Dem er der mange af i skoven.
Bevoksningen er primært bøg, men omkring småmoserne kan du også finde ask.
I den østlige ende af skoven findes en usædvanlig tujabevoksning.
Den blev plantet i 1930.
I den vestlige ende af skoven står en stor sten kaldet *Lejrstenen*.
Oprindelsen er ukendt, men i egnens historie, sættes den i forbindelse med Svenskekrigene i 1600-tallet.

I midten af skoven ligger Vøjremosen. En stor, åben eng, hvor der om sommeren går køer.

*Vøjre* er et gammelt langelandsk ord for vidjer, som er pilegrene eller -kviste.
I gamle dage brugte man pil til bla. fletværk i bindingsværk, til værktøj, til kurvefletning og til tøndebånd.
På engen voksede der tidligere pil.
Når grene og kviste var skåret af, skulle de tørre, før de kunne bruges.
Det foregik i en *vøjrelade* som den, der står i den sydlige ende af engen.
I dag bruges det som læskur for køerne.

Mørkholm og Hønsebjerg
Mørkholm Skov præges af egebevoksninger med en underskov af hassel, tjørn, hyld og andre buske.
Desuden er der større bevoksninger af sitkagran.
Indenfor de senere år har Naturstyrelsen skabt forbindelse mellem Mørkholm Skov og Bræmlevænge ved at plante ny skov omkring Hønsebjerg.
Der rejses fortsat ny skov i området.
I Mørkholm Skov er der sorte egern, som ellers kun lever på Sydfyn.
Store dele af Nordlangeland kan ses fra Hønsebjerg. Denne bakke er en hatbakke.
De er runde og fladtoppede og blev dannet under den sidste istid for ca. 15.000 år siden.
Hatbakkerne ligger i flere kæder op over øen. Der mere end 1.000 af dem på Langeland.

Hov Østerstrand
På Langelands nordspids ligger det åbne naturområde Hov Østerstrand, som er omgivet af sommerhuse.
I 1973 blev det godt 2 ha. store areal med overdrev, hede og strand blev fredet.
Dette fordi det var et af de sidste steder med lynghede på Langeland.
Siden groede Hov Østerstrand til med bla. hurtig voksende ørnebregner.
Bregnerne er giftige at spise for både køer og får, og kan derfor ikke plejes ved afgræsning, så mennesker må fjerne bregnerne.
Målet er at få lyngheden til at vende tilbage.

Mere natur på Sydlangeland
Op i 1900-tallet var størsteparten af Langelands jord var i privat ejet.
Derfor havde offentligheden ingen mulighed for at opleve Sydlangelands enestående natur.
Dette har ændret sig siden 1970’erne, hvor Miljøministeriet begyndte at opkøbe store arealer her.
Dette havde formålet, at skabe bedre levesteder for dyr og planter og at plante skov på den skovfattige del af øen.
Samt at give friluftslivet nye muligheder.
Nu er der plantet områder med løvtræer, mens andre er udlagt til afgræsning.
Landbruget drives idag uden sprøjtemidler og med begrænset gødskning.
Naturstyrelsen administrerer i dag mere 300 ha jord bare på Sydlangeland.

Historie 
Langeland blev skabt og formet for 15.000 år siden af ismasser fra sydøst.
Mennesket slog sig senere ned for at udnytte den rige natur.
I omkring 1800 var grevskabet Langeland med ca. 60 % af øens areal formentlig den mest værdifulde, private ejendom i Danmark.
Miljøministeriet har siden 1980 opkøbt skov flere steder på Langeland for at skabe bedre forhold for naturen og friluftslivet.

Hatbakkerne afslører isens bevægelser
For mere end 15.000 år siden trængte ismasser fra Baltikum hen over Sjælland til Østjylland.
De delte sig i to, da de mødte det frosne Fyn.
Den østlige gletscher prægede Langelands landskab, som siden smeltede og blev til Storebælt.

De karakteristiske hatbakkerne på Langelands fortæller, hvor isen har bevæget sig.
De kuplede bakker indeholder lag af grus, sand og moræneler, har formentlig ligget i hulheder langs isens kant.
Da den så smeltede, blev hatbakkerne tilbage.
De findes flere end 1000 på Langeland.
 
Sand og grus afsnørede også bugter. Disse blev til strandsøer, eller nor, som Keldsnor og Klise Nor.

Stendysser og jættestuer
Allerede i stenalderen trak øens rige natur mennesket til.
På Langeland er jorden frugtbar, havet er rigt på fisk, og de skiftende landskaber gav gode muligheder for jagt.
På Langeland er der store koncentrationer af stendysser og jættestuer fra den tidlige bondestenalder, ca. 3600-3200 f. Kr.
Lave volde og terrasser, som er rester af jernalderbondens marker, i Østre og Vestre Stigtehave nord for Lohals fortæller om et veludviklet landbrug fra omkring år 500 f.kr.
Hulbjerg Jættestue, ved Søgård er imponerende. 

Landsbyerne / Bønder / Fiskere
Man flyttede i middelalderen landsbyerne til områder med den bedste agerjord. Dette skyldtes udviklingen af nye dyrkningsmetoder.
I årene 1000-1300 voksede antallet af landsbyer på Langeland til det tredobbelte, og de fleste af dem findes stadig.
De fleste ligger alle langs en linje midt på øen.
Her er jorden bedst og risikoen for oversvømmelse og stormflod mindst.

Norene – Keldsnor, Klise Nor og det nu inddæmmede Magleby Nor, nord for Bagenkop var steder der var rige på fisk.
Især ålefiskeriet gav godt.
Med tiden blev flere af norene dog inddæmmet, og derefter forvandlet til landbrugsjord.
Det gav stor grobund for konflikter mellem bønder og fiskere.

Svenskerne
Svenskekrigene var hårde ved Langeland.
I 1658 gik svenskekongen Karl X Gustav over det frosne Storebælt fra Langeland til Lolland. Det var med 2.000 ryttere, heste, kanoner og vogne.
Senere på året vendte svenskerne tilbage til Langeland, som de besatte i et halvt år.
Folk blev pint eller dræbt, og bygninger plyndret og brændt. Eller revet ned, så svenskerne kunne bruge træet til tømmer.
Det blev gjort med modstand.
Den danske kaptajnløjtnant H.C. Wardinghausen (1635-95) blev i folkemunde hædret med tilnavnet *Langelands Gøngehøvding* for sin indsats i modstandskampen.
Da svenskerne i 1659 omsider fik indtaget øen, lykkedes det ham at undslippe til Lolland, hvor han fortsatte kampen.

Greven af Langeland
Langelands historie og udvikling har fået sat sig præg af både kongen og adelen.
Hele Langeland hørte i en periode under Tranekær, som var kongens ejendom.
Krongodset blev solgt, da svenskekrigene tærede hårdt på statskassen.
Under en ny ejer, Frederik Ahlefeldt, blev det i 1672 ophøjet til et grevskab.
Ahlefeldt selv kunne kalde sig greve af Langeland. Til hans ejendom hørte 14 hoved- og forpagtergårde, 447 fæstegårde, 688 huse, en del møller og alle øens 14 kirker!
I Omkring år 1800 blev grevskabet Langeland betegnet som Danmarks måske bedste private ejendom.

Kanonbådsstation ved Lohals
I 1907 da englænderne havde bortført den danske flåde, gik danskerne i gang med at opbygge en ny flåde af kanonbåde.
Disse kanonbåde blev stationeret mange steder langs kysterne, hvor de kunne ligge i skjul bag en pynt.
Det var bla. ved bugten nær Lohals, hvor der dengang kun var skov, strand og et lille fiskerleje.
Med kanonbådsstationen fra 1808 blev grunden lagt til en egentlig by.
Senere kom havnen med fiskeri og færgeforbindelser til.
I 1850 lagde hjuldamperen *Zephyr* til to gange om ugen på sin rute mellem København og Rostock.
Der var færgeforbindelsen til Korsør i 130 år, den lukkede i 1998, da Storebæltsforbindelsen åbnede.

Grundtvig på Langeland
Salmedigteren N. F. S. Grundtvig (1783-1872) overværede kanonbådskrigen mod englænderne på tæt hold.
I 1807 holdt han en feltgudstjeneste for soldaterne i haven ved Lohalsgården. Denne var en fæstegård under Tranekær Gods.
Grundtvig der var nyuddannet teolog blevet ansat som huslærer ved herregården Egeløkke i Tranekær.
Han forelskede sig under opholdet voldsomt, og ulykkeligt, i husets frue, den seks år ældre Constance Steensen-Leth.
Denne oplevelse og tiden på Egeløkke prægede hans digtning stærkt.
I de tre år på Langeland forvandlede Grundtvig sig fra en snusfornuftig rationalist til en religiøs romantiker.

Skovene bliver statsskove
Indtil 1980 var skovene på Nordlangeland i privat eje.
Miljøministeriet købte i 1980 Østre og Vestre Stigtehave, Bræmlevænget, Vestervænge og Mørkholm samt Hov Østerstrand, i alt 340 ha., af godsejeren på Tranekær.
Siden er der købt mere jord. Så de offentligt ejede naturområder i dag dækker lidt under 400 ha.
I Vestre Stigtehave har en del af skoven status som urørt skov.
Her får naturen lov at passe sig selv, så skoven med tiden har fået et urskovsagtigt præg.
På nordspidsen af Langeland, ligger Hov Østerstrand, som har været fredet siden 1973.

Bagenkop
Byen blev anlagt i 1500-tallet, det var dengang et lille fiskerleje på en landtange ved den sydlige udmunding af Magleby Nor.
Strandsøen blev af byens fiskere brugt både til fiskeri og som havn.
I 1853 blev Magleby Nor inddæmmet, og det var slut med fjordfiskeriet.
Heldigvis kunne fiskerne tage en ny havn i brug i 1858.
I 1911 fik langelandsbanen endestation ved Bagenkop.
I samme år åbnede Sydfynske Dampskibsselskab med damperen *Rut*, en rute til Kiel i Nordtyskland.
Da Langelandsbroen åbnede i 1962, lukkede Langelandsbanen.
I 2002 sejlede den sidste færge til Kiel og også fiskerbådene er der blevet færre af.
Langelands største fiskerihavn, er stadig Bagenkop.
Bagenkop nyder en stigende popularitet blandt lystsejlere og turister.

Tranekær
Alle Naturstyrelsens arealer på Nordlangeland har hørt under Tranekær.
Slottet kan føres tilbage til 1160 og var oprindelig en stærkt befæstet borg med voldgrav og vindebro.
I 1358 under stridighederne mellem de sønderjyske hertuger og den danske kongemagt lykkedes det kong Valdemar Atterdag at indtage borgen. Dette var efter 14 dages belejring og gøre den til hovedsæde for Tranekær Len.
I ca. år 1800 blev grevskabet Langeland betegnet som Danmarks måske bedste private ejendom.
På den tid hørte ca. 60% af Langelands jord til godset.
Tranekær har i lange perioder været Langelands reelle magtcentrum, ikke mindst under lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1760-1832) og hans slægt bor fortsat på slottet.

Lohals
Allerede i 1600-tallet var Lohalskrogen med den beskyttede havn var hjemsted for et lille fiskerleje.
I 1807 da englænderne havde taget den danske flåde, måtte Danmark hurtigt stable et nyt søforsvar på benene.
Der var ikke meget tømmer tilbage, da man i årene forinden havde bygget masser af handelsskibe, så de private skovejere blev opfordret til at yde et bidrag.
Bla. trådte lensgreven på Tranekær til.
Han leverede egetræ nok til fem kanonbåde.
Disse var 20 m lange kanonbåde, som var bestykket med kanoner og haubitzere.
Bådene blevet drevet frem med 32 årer. Disse blev hver betjent af to mand.
Kanonbådene blev stationeret ved kyster, hvor de kunne ligge i skjul bag en pynt.
Det kunne de bla. ved Lohalskrogen, som lå strategisk godt i forhold til Storebælt, hvor der var en livlig trafik af engelske skibe.
I 1808 blev Kanonbådsstationen ved Lohals etableret.
I 1860’erne fik byen en rigtig havn med fiskerbåde og en færgeforbindelse til Rudkøbing, Lundeborg og Korsør.
Den sidste færge til Korsør sejlede i 1998.
Lohals har gennem tiden haft flere badehoteller.
I dag er der rimelig stille i Lohals, men fiskerhusene og det tidligere badehotel vidner om en tid, hvor både byen og havnen summede af liv.

Langelandsfortet
Fra Langelands under Den Kolde Krig, holdt man øje med skibstrafikken i de danske farvande.
Langeland var specielt, fordi man her benyttede både undervandsmikrofoner og magnetkabler.
Man brugte mikrofonerne til at opfange skruestøj og identificere skibe.
Derved kunne det afsløres, hvis fremmede ubåde forsøgte at passere gennem Storebælt i neddykket tilstand. 

Dette indgik i det danske koldkrigsberedskab.
Mandskabet på Langelandsfortet var de første til at opsnappe, at Sovjetunionen var i gang med at fragte atommissiler til Fidel Castros Cuba i 1962.

Efterfølgende har Miljøministeriet overtaget både areal og anlæg.
Fortet er museum i dag, hvor man kan besøge et komplet anlæg med ildledecentral, mandskabsrum og 150 mm kanoner.
På området er der også udstilling af fly, et polsk MIG 23 og et dansk Draken, samt flådefartøjer fra perioden.
Et af dem er *Springeren*, en af det danske forsvars sidste ubåde.

Magleby Kirke
Kirken ligger på et højdedrag og har udsigt over det nu inddæmmede Magleby Nor.
Noget af kirkens murværk er fra Middelalderen. Tårn, våbenhuse og nordkapel er formentlig bygget sidst i 1400-tallet. Spiret er dog fra 1828.
Under den svenske besættelse af Langeland 1658-59 oplevede præsten her at blive overfaldet midt under gudstjenesten, hvorefter svenskerne stak af med hans tøj og alterkalken.
På kirkegården kan man se en gravsten fra ca. 1200.
Stenen er udsmykket med kors og en menneskefigur.
På kirkegården findes også en begravelsesplads for allierede flyvere.

Keldsnor Fyr
Tilbage i 1870érne blev der sat mange fyr op overalt i Danmark. Dette skete pga. hav trafikken steg meget.
Keldsnor Fyr er et typisk eksempel på et af de fyr.
Fyranlægget er fra 1885. Det er et hvidt firkantet tårn med rød lanterne 34 meter over havet og tilhørende fyrmesterbolig.
Fyret og bygningerne er fredet.

Udvandring
Hver fjerde forlod øen i sidste halvdel af 1800-tallet. De tog til USA og andre oversøiske lande.
Dette er den kraftigste udvandring, Danmark har set.
For hele Danmark udvandrede hver 10. indbygger.
Det Langelandske folk udvandrede tidligere end fra andre steder i Danmark.
Den første danske bosættelse i USA blev grundlagt netop af langelandske udvandrere.
I 1848 i Wisconsin, fik en koloni navnet New Denmark af netop Langelændere.

Vi valgte at gøre Rudkøbing som base stedet for vores 4 dages Påsketur i 2021.

Dag 1
Vi kørte alle 5 fra København da børnene fik påskeferie.

Efter lidt påsketrafik ud af København tog det fart hen over Sjælland til Fyn og over Tåsinge, Siø og til Langeland.

Vi gjorde stop over Tåsinge og besøgte Valdemars Slot, hvor vi spiste vores medbragte aftensmad på stranden / broen ud for slottet.

Vi ankom til Rudkøbing havn, hvor vi fandt vores ferielejlighed.

Dag 2
Her var der planlagt en dagstur til Strynø.
Se Strynø siden: 
Link

Efter Strynø gik vi en tur i selve Rudkøbing.
Her var så hyggeligt, med masser af historiske og fine bygninger.
Byen var desværre meget corona-lukket, hvilket jo gjorde en del ved by-livet.
Men vi kunne nemt forestille os hvor hyggeligt der er.

Dag 3
Vi startede med at køre til Bagenkop Havn. 
Her fandt vi bla. ø-pas stemplet i havnen.
Vi gik også en tur rundt, og her er både fiskeri- og lystbådehavn.
Lige nord for havnen, var der stranden, og her kunne vi lidt op af bakkerne se nogen af de vilde heste.

Vi kørte herfra helt ned på Sydlangeland til Dovns Klint.
Vi blev virkelig positiv overrasket over hvor flot her var. De flotteste stejle og farverige klinter.

Vi gik langs kysten mod vest, forbi skoven og ud på en eng.
Her fandt vi de utrolig fine vilde heste.
Vi var ret imponeret (måske er vi nemme at imponere) – de stod fint stille og roligt og græssede længst ved vest.
Vi gik langsomt tættere, men holdt os naturligvis til reglerne, om ikke at gå tættere end 50 m. og ikke gå mellem dem.
Desværre var der nogen der ikke overholdt de regler, hvilket vores drenge påtalte højt! Moralens vogtere!

Vi gik langs vandet tilbage til bilen, hvorefter vi kørte nordpå igen. Vi kunne også være kommet ud til Keldsnor Fyr, men der var sultne børn på bagsædet.

Efter en gang frokost i Rudkøbing i lejligheden kørte vi mod nord.

Desværre var eftermiddagsvejret ikke lige på vores side, så vi gik kun en kort tur ved Tranekær slot.

Efterfølgende kørte vi til Lohals hvor vi kun var kort ude i regnen ved havnen.

Dag 4
Her var der dømt hjemturs dag.
Så vi pakkede vores ting, og kørte igen over Langelandsbroen, Siø, Tåsinge og til Fyn, og helt hjem til København.

Der er massere af flere ting at se på Langeland, så vi kommer helt sikkert tilbage 🙂

Fotos fra Langeland

Få 5 tips inden vandreturen på Øhavsstien

Det er en stor seværdighed på Langeland at se de vilde heste.
Mellem Dovns Klint og Søgård (omkring Langelands sydspids) lever ca. 60 heste i flok, på helt egne betingelser.
Racen på hestene er exmoor-ponyen. De klarer sig selv året rundt med minimal menneskelig indblanding.

Er vinteren hård, bliver der lagt stråfoder ud.
Førerhingsten udskiftes med mellemrum, for at undgå indavl.

langeland-vilde-heste
Vilde heste ved Langelands sydspids

Andre øer i det Sydfynske øhav

Andre oplevelser omkring det Sydfynske øhav

Dovns & Gulstav Klint – Sydlangeland

Dovns & Gulstav Klint

De tidligere Hatbakker på

Bjørnø Fyr

Bjørnø Fyr

På sydkysten af Bjørnø

Traktortur til Svelmø

Traktortur til Svelmø

Gennem Ebbevej i havet

Rudkøbing

Rudkøbing

Langelands Købstad & største

De Sorte Fiskerhytter

De Sorte Fiskerhytter

Thurø´s varemærke De sorte

Valdemar Slot

Valdemar Slot

Oplev Tåsinges smukke slot

Oplev vilde Heste

Oplev vilde Heste

Find Langelands vilde heste

Apotekerhave på Skarø

Apotekerhave på Skarø

Oplev duften i Apotekerhaven

Majtræet på Avernakø

Majtræet på Avernakø

Pinselørdag fejrer Avernakø Majtræet

Lægeurtehaven – Endelave

Lægeurtehaven – Endelave

Oplev flere hundrede Læge-

Badehusene ved Marstal

Badehusene ved Marstal

Oplev Badehusene ved Marstal

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk