Rundtidanmark_flag

Vigelsø

vigelsoe-kort

Vigelsø er en lille ubeboet ø i den nordfynske Odense Fjord.
Øens areal er på 1,32 km² og den er dermed den største ø i fjorden.
Vigelsø er yngleplads for mange ande- og vadefugle.
Den er en del af Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord og er både fuglebeskyttelsesområde og habitatområde.
Samtidig er den en del af vildtreservatet Odense Fjord.
Der er adgangsforbud på sydøen hele året, og forbud mod jagt på vandfugle på hele øen.

Vigelsøs – Fjordens dag.
Link

*Lunden* er navnet på færgen til Vigelsø 
Der er sejlads til Vigelsø fra marts til uge 42 (efterårsferien).
I den periode er der mulighed for at komme til Vigelsø hver anden søndag samt i påsken.
Ved den sejlads deltager der ikke naturvejleder eller guide på øen.
(Dette skal bookes på forhånd)

Grupper kan bestille færgen til at sejle på andre tidspunkter.

Der sejles fra Klintebjerg havn kl. 10 og der sejles retur fra Vigelsø kl. 13 – Der kræves ingen tilmelding.
Eventuelle spørgsmål ring til skipper på tlf. 2323 8453.

Det koster 40 kr. pr. voksen og 20 kr. pr. barn. Der afregnes kontant til skipper.

Cykling
Den regionale cykelrute 32 går fra Odense Havn langs Odense Kanal til Klintebjerg Havn.

Med offentlig transport
FynBus 553 fra Otterup mod Skovløkkeskolen-Otterup standser ved Klintebjerg Havn.

P-pladser
Biler kan ikke medtages på Vigelsø. P-pladser findes ved Klintebjerg Havn.

Find vej til Vigelsø i bil:
Kør ad rute 162 mod Otterup og drej fra mod Klintebjerg.

Sejl med kajak eller robåd
Man kan selv sejle til Vigelsø i robåd eller kajak.
Man kan lægge til ved pontonbroen nord for molen eller ved den primitive overnatningsplads på nordøen.

Husk, at der gælder særlige regler for sejlads på fjorden, der er beskyttet som vildtreservat.

Bål- og lejrpladser
I skovområdet ved nordenden af Vigelsø findes en primitiv overnatningsplads.
Der kan være grupper på op til 12 personer.
Pladsen må benyttes til én overnatning og kan ikke reserveres.
Robåd, kano eller kajak kan lægge til direkte ved pladsen.
Lejrpladsen på nordøen kan benyttes af spejdere eller andre friluftsorganisationer efter aftale med Naturstyrelsen Fyn.
Du må gerne samle dødt træ i skoven og tænde bål på overnatningspladsen.
Et myggenet er godt at have, hvis du skal overnatte på Vigelsø.

Der er INGEN mulighed for at købe mad eller drikke på Vigelsø.

Medbring selv det du skal bruge.

Adgangsforhold for handicappede
På grund af sejlturen er Vigelsø svært tilgængelig for dårligt gående eller kørestolsbrugere.

Toiletter
Offentlige toiletter findes ved informationscentret i Fodermesterhuset og ved Klintebjerg Havn.

Vandrestier
Der er afmærkede vandrestier rundt på Vigelsø.
På Nordøen kan man gå på opdagelse i den plantede skov eller følge den 2,3 km afmærkede rute.
Ruten går forbi den primitive overnatningsplads og fugleskjulet ved Gåsebadet.

Planetstien
En tur ad Planetstien giver en fornemmelse af dimensionerne i vores solsystem.
Hver planet er markeret med en rød pæl, og afstanden mellem pælene afspejler afstanden mellem planterne.
Planetstien benyttes især af elever på Naturskolen.
Stien begynder ved skolen og følger den gamle markvej gennem skoven mod nord.

På en tur ad den afmærkede rute på den nordlige del af Vigelsø kan du opleve øens afvekslende landskaber, fjorden og landet omkring den.

Fugletårne
Fugletårnet ved grænsen til det lukkede reservat kan nås ad to stier fra Naturskolen.
Hvis du overnatter på Vigelsø, bør du opsøge fugletårnet ved daggry. Husk kikkert!

Bål- og lejrpladser
I skovområdet ved nordenden af Vigelsø findes en primitiv overnatningsplads.
Robåd, kano eller kajak kan lægge til direkte ved pladsen.
Lejrpladsen på nordøen kan benyttes af spejdere eller andre friluftsorganisationer efter aftale med Naturstyrelsen Fyn.
Læs mere under *overnatning*.

Vigelsø Naturskole
Naturskolen byder på oplevelser og undervisning.
Det kan man i selskab med en dygtig naturvejleder.
Læs her om muligheder for booking af naturskolen og naturvejleder:
Link

Fjordens Dag
Danmarks største naturarrangement *Fjordens Dag* trækker hvert år op mod 50.000 besøgende til Odense Fjord og Kerteminde Fjord.
Fjordens Dag blev holdt første gang i 1991, og formålet er at vise alle de aktiviteter, der knytter sig til fjorden.
Fjordens Dag holdes den anden søndag i september.
Link

Fiskeri
Fjorden er rig på fisk, og her fiskes havørred, multe, ål, torsk og skrubbe.
Også aborre kan fanges i fjordens brakvand.
Ved molen kan man fiske strandkrabber.

  

Livet omkring Vigelsø

Odense Fjord
Kun en kort sejltur fra havnen i Klintebjerg ligger øen med skov og strandenge, som naturen har fået tilbage efter mange års menneskelig udnyttelse.
Her er hverken veje eller biler.

Udsigt
Fra Vigelsøs nordspids kan man se det tidligere Lindøværft.
Her er der fortsat aktivitet, selv om den sidste skib forlod værftet i 2012.
I dag er det store område ved fjorden som industripark især for virksomheder inden for offshore-industrien.

Skibe fra molen
Molen er også et godt sted at holde øje med trafikken på fjorden.
Sejlrenden benyttes af store skibe på vej til og fra havnen i Odense, mens lystbåde af mange slags krydser rundt på fjorden.

Stige Ø og Sortehusene
Sydvest for Vigelsø, langs østsiden af Odense Kanal, ligger halvøen Stige Ø.
Denne ø opstod i 1800-tallet, da man gravede Odense Kanal.
Stigeøs historie er, først var den badested og forlystelsespark, derefter blev den losseplads, og i dag er Stige Ø et natur- og friluftsområde.

2 kr. om året i husleje
På sydkysten af Stige Ø ligger Sortehusene.
Dette er en samling små, hjemmebyggede huse af træ og genbrugsmaterialer.
Byggeriet af dem startede i starten af 1900-tallet.
Fra 1945 og frem til området blev saneret i 1967. Husene var meget primitive, og beboet hele året.
Der var ingen vand, toilet eller elektricitet indlagt i husene.
Huslejen til Odense Kommune var 2 kr. om året.
Husenes beboerne levede af værftsarbejde, fiskeri og af at grave muslingeskaller op fra fjordbunden.
Da skalleindvindingen var på sit højeste, lå der 15 gravemaskiner på stranden.
Skallerne blev brugt til hønsefoder og i den keramiske industri.

Odden ved nordspidsen beskytter sejlrenden
Den lange odde ved nordspidsen af Vigelsø er kunstig.
Denne anlagde man i 1921 for at beskytte sejlrenden til Odense mod tilsanding.
Sejlrenden til Odense blev anlagt i 1903 løber mellem Klintebjerg og Vigelsø.
Skalø, der ligger vest for Vigelsø, er skabt af det materiale, der blev gravet op.

Naturen

Strandengene
Vigelsøs sydlige del er en del af Odense Fjord Vildtreservat og tilhører fuglene.
Der er skabt strandenge i det område, der blev inddæmmet i 1873.
Fuglelivet her er rigt.
Der er ikke adgang til selve reservatet, men fra fugletårnet kan du se ud over hele området. 

Strandengene skylles over af fjorden
Der findes en stor, lavvandet sø på sydøen af Vigelsø.
Dette vand kommer fra Odense Fjord og strømmer ved højvande ind gennem saltvandsindtaget vest for fugletårnet.
Ved lavvande strømmer vand ud af søen ved udløbet ved Store Ægholm.
Vanddybden i søens følges for at give fuglene de bedste betingelser for at finde føde.

Planterne er tilpasset til saltvand
Strandengens planter tåler saltvand og jævnlige oversvømmelser.
Strandengene afgræsses af kreaturer, som holder planterne nede.
Vade- og svømmefugle foretrækker åbne landskaber, og uden græsning ville det inddæmmede område hurtigt forvandles til tæt rørskov.

Fugle søger læ i Gåsebadet
Fra fugleskjulet ved Gåsebadet er der et godt overblik over det lavvandede fjordområde. Dette ligger i læ øst for Vigelsø.
Dette er et samle sted for mange fugle, især når vinden er i vest.

Skoven
På Vigelsøs nord er der en skov, som har en stemning af urskov.
Dens træer er dog ret unge.
I 1991 blev de ældste partier med eg og lind plantet, for at genoprette naturen på Vigelsø.
Der var tidligere dyrkede marker.
Skovens træer og buske er gamle danske arter, som eg og lind, plantet bøg og rødel og buske som slåen, benved og kvalkved.

Markukrudt vokser i skovbunden
Ved Naturskolen er der et stykke vild skov med el, poppel og bøg.
Dog mangler de traditionelle skovbundsplanter.
Til gengæld er her nælder, skvalderkål og hundegræs, som alle er planter, der hører til i det dyrkede landskab.
Dette fortæller om Vigelsøs fortid som landbrugsejendom.

Dødekassen
I skoven ved Naturskolen findes også *dødekassen*.
Heri lægges større døde dyr, som naturvejlederen finder.

Molen ved fodermesterhuset
Lange de fleste besøgende på Vigelsø ankommer med båden fra Klintebjerg Havn og lægger til ved molen.
Bygningen for enden af den er Vigelsøs gamle fodermesterhus.
I dag fungerer huset som informationscenter.
Her kan du kan se en udstilling om naturen, historien og genopretningen på Vigelsø.
I bygningen er der også et toilet.

Fuglelivet
Vigelsø er fjordens vigtigste ynglelokalitet for vandfugle.
Der raster hvert år mange tusinde fugle på øen.
Man kan komme tæt på dem i fugleskjulet øst for naturskolen.
Husk, at den sydligste del af øen er reservat.

Vigelsø er en del af Odense Fjord Vildtreservat.
Her yngler store flokke af svaner, måger, terner, ænder og andre vandfugle.
Andre gør ophold om forår og efterår for at spise sig mætte i de mange smådyr, der lever i mudderet og det lave vand.

Vigelsø er habitat- og EU-fuglebeskyttelsesområde
Odense Fjord og Vigelsø er et vigtige steder for ynglende og rastende fugle. Derfor er området udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde og beskyttet efter særlige regler.
Derfor gælder der begrænsninger for færdsel og jagt i området.

Masser af svaner, måger, gæs og ænder yngler på Vigelsø
På Vigelsø yngler mange vandfugle, fx. ederfugl, knopsvane, grågås, hættemåge, havterne og gravand.
Da strandengen blev genskabt var klyden var en af de første fuglearter, som flyttede ind.
Andre fugle, som nyder godt af de åbne, fugtige landskaber, er hjejlen, sortkliren og stor regnspoven.
Man kan også se dykænder som toppet skallesluger, stor skallesluger, troldand og hvinand.
Fuglene udgør også selv et spisekammer for andre fuglearter.
Havørnen jager fast på Vigelsø – selvom den endnu ikke yngler her.
Nogen er også heldige at se den sjældne mosehornugle lede efter markmus på strandengen.
Vandrefalken, der er et af verdens hurtigste dyr, ses af og til lige som blå kærhøg og rørhøg.

Planter
Plantelivet på Vigelsø er meget ungt.
De fleste arter er kommet til siden 1990, hvor øen blev omlagt fra intensivt landbrug til naturområde med strandenge, skov og krat.

Strandengenes planter skal kunne tåle salt
På strandengene holder kreaturer græsset nede, hvorved blomsterplanter kan få plads og lys til at vokse.
Strandengenes planter kan tåle salt for at overleve her.
Det kan bla. det ret sjældne strand-kvan, der ligner den mere velkendte fjeld-kvan.
Her finder man også den gråfiltede, stærkt duftende strand-malurt, som tidligere har været brugt til bjesk og snaps.
Husk at omgå den med varsomhed, da den er giftig i større mængder.

Småfuglene holder til i skov og krat
På Nordøen giver buske og krat mad og husly til mejser, gærdesmutte og andre småfugle og vintergæster som bjergirisk og tornirisk.
På strandengene leder den lille, hvidbrogede snespurv om vinteren efter frø.

Dyr
Ræve truer fuglekolonierne
På Vigelsø er der en fast bestand rådyr, hare og fasan.
Hvis fjorden fryser til, kan rævene gå over isen,  dette er til stor skade for fuglene.
Naturstyrelsen gennemfører årligt jagter for at holde vildtbestanden nede.

Rotteplage blev bremset
Tidligere var Vigelsø plaget af rotter.
Fra 1967 til 1994 blev der deponeret 10 mill. kubikmeter blandet affald på halvøen Stige Ø nord for Odense.
Fra Stige Ø er der kun få hundrede meter til Vigelsø.
I dag er rotterne bekæmpet.

Havbænkebideren – fortidsdyr ved molen
Under de store sten ved molen ved Fodermesterhuset lever et regulært fortidsdyr.
Havbænkebideren er Danmarks største af sin art og kan blive over 3 cm lang.

Fisk
Fjorden er rig på fisk, og her fiskes havørred, multe, ål, torsk og skrubbe.
Også aborre kan fanges i fjordens brakvand.

Grønt man kan spise
Læge-kokleare kaldtes i gamle dage *skørbugsurt* – dette er fordi den indeholder store mængder C-vitamin, og den blev brugt af søfolk på langfart for at forebygge mangelsygdommen.
I dag giver dens bitre smag et pift til salatskålen.
I nogen åbne områder kan man finde pastinak.
På nordøen i skovbrynene vokser der benved, kvalkved, slåen, glat hunderose og havtorn med de orangerøde bær, der kan bruges til saft eller marmelade.
Skoven består af især eg og småbladet lind og i mindre grad bøg, lærk og rødel.

Skoven producerer frø
Da Vigelsøs har en isolerede beliggenhed er bestandene af de forskellige arter rene, dvs. upåvirkede af frø udefra.
Skoven er derfor anlagt som produktionsskov med henblik på frøproduktion.

Årstiderne på Vigelsø

Forår
Her begynder trækfuglene at vende tilbage fra vinterkvartererne.
Fra midt marts høres gransangerenes *tjif-tjaf* i skoven på nordøen.
Stæren kommer tilbage til Danmark.
Fuglene danner par og begynder at ruge.
Der kan være godt fiskeri efter havørred på det lave vand i fjorden.

Fuglene ligger på æg, og sidst i april springer bøgen ud.
Slåen og mirabel blomstrer.
Landsvalerne ankommer omkring start maj.
Nu kommer der mange fugleunger, hvorved fuglesangen er intensiv.
Træerne eg og ask springer ud.
Kreaturerne sættes på græs på strandengene.
Mange urter og græsser blomstrer.
Der er hornfisk i Odense Fjord.

Sommer
Strand-malurt til kryddersnaps plukkes før det bliver Sct. Hans,  hvor fuglesangen kulminerer.
Gøgen flyver mod vinterkvartererne i Afrika.
Der er multer i Odense Fjord.
Odense Fjord har mange sejlbåde og småbåde.
Kajak og kanosejlere overnatter på Vigelsø.
Sommervarmen betyder masser af insekter.
Om dagen sværmer sommerfugle som påfugleøje, nældens takvinge og admiral sammen med fluer og gedehamse.
Om natten lever natsværmere et kort hektisk liv sammen med myg og stankelben.
Lerkutlingen, som er fjordens almindeligste fisk, går ind på det lave vand for at lægge æg.
På dybere vand gyder stimer af fede høstsild.

Efterår
Multer og hornfisk begynder at trække mod varmere vande.
Fugletrækket mod syd er i fuld gang.
Store flokke af grågæs, ænder og vadefugle raster på Vigelsø.
Vandrefalken og havørnen ses ofte på øen.
Fjordens Dag holdes 2. søndag i september.

Løvfaldet begynder for alvor.
Kreaturerne samles og sejles til Klintebjerg for at blive kørt på stald eller til slagtning.
Slåenbær kan samles.

Vinter
Vigelsø byder på smukke solopgange og solnedgange. 
En del af hejrerne, skarverne og gravænderne er stadig i området, og ude over fjorden høres måske den islandske rødben.
På solskinsdage kan enkelte musvitter begynde at synge.
På solskinsdage trommer den store flagspætte på tørre grene. Hasselbuskene blomstrer.

Historie

Vigelsø navn
Vigelsø blir for første gang nævnt i kong Valdemars jordebog fra 1231.
Øen tilhørte dengang kongen, og blev omtalt som *Wigelsø*.
Det menes, at den muligvis har fået sit navn efter en mand ved navn Wighisl.

Vigelsøs muligheder er i mange tusind år blevet udnyttet.
Adgangen til fisk, fugle og vildt trak allerede i stenalderen beboere til den lille ø i Odense Fjord.

Siden blev Vigelsøs jord brugt til græsning for kvæg, får og heste.
I 1873 fordobledes øens areal med en intensiv inddæmning.
I dag er en stor del af Vigelsø givet tilbage til naturen, og øen er, som resten af Odense Fjord, et vigtigt og EU-beskyttet fristed for fugle.

Oldtid
Vigelsø blev dannet under den sidste istid for ca. 12.000 år siden.
Da isen smeltede og blev til Odense Å og Odense Fjord, lå en klump af moræneler tilbage midt i den brusende flod. Dette var Vigelsø.
Fund af flinteredskaber på den nordlige del af Vigelsø beviser, at øen har været beboet siden jægerstenalderen for ca. 6.000-8.000 år siden.

Vikingerne i Odense Fjord
I vikingetiden var Odense Fjord et centralt samlingspunkt for skibene, når vikingerne tog på togt.
Trafikken af vikingeskibe har været tæt omkring Vigelsø, når de fynske vikinger rejste ud.

Varer til Odense blev omladet på Vigelsø
Inden 1903 hvor kanalen fra fjorden til Odense blev uddybet, måtte alt gods sejles på pramme ad Odense Å det sidste stykke ind til byen.
I 1579 gav Frederik II, som havde lejet Vigelsø ud til en rig storkøbmand, ham ordre til at bygge en færgebro og sørge for pramme til transporten.
Købmanden drev også et hestestutteri på øen.

Bygningerne på Vigelsø
I 1793 opførte Vigelsøs daværende ejer en firelænget gård på øen.
Den gule hovedbygning, hvor Naturskolen i dag holder til, stod færdig i 1891.
Hestestalden er fra 1907.

Indtil 1873 var Vigelsø kun på 66 ha.
Syd for øen var et stort lavvandet område med de to små øer, Store og Lille Ægholm.
Da man byggede diger mellem dem og Vigelsø lykkedes det at afvande og inddæmme så meget fjordbund, at Vigelsø voksede til det dobbelte, 132 hektar.

Det nyindvundne land blev i de første mange år brugt til græsning.
De store flokke af fugle, som også dengang holdt til på Store og Lille Ægholm, lod sig ikke forstyrre, men overtog snart også det inddæmmede område.
En gæst berettede i 1888, at man på Vigelsø *møder et Syn, som man kun meget få steder i Danmark finder mage til. I Yngletiden findes Rede om Rede over hele Arealet, og Unger i Hundredevis vrimle omkring i Græsset.*

Carl Nielsen holdt sommerferie på Vigelsø
I 1890’erne var muntre tider på Vigelsø.
Komponisten Carl Nielsen (1865-1931) tilbragte flere somre her hos Holger Møller, der var søn af øens daværende ejer.
Nielsen og Møller kendte hinanden fra Det Kongelige Kapel, hvor begge havde været musikere.

Eksport af mågeæg til England
Vigelsø har altid været rig på vildt, især harer, agerhøns og fasaner.
I 1930’erne blev der indsamlet mågeæg i store mængder, op til 30.000 på en sæson, som kunne sælges.
De fleste af æggene blev solgt til England.

Op gennem det meste af 1900-tallet blev Vigelsø drevet som traditionelt, blandet landbrug med kvæg, slagtesvin og forskellige afgrøder.
Fjordklimaet er mildt, og under 2. Verdenskrig blev der eksperimenteret man med dyrkning af tobak, hør og grønsager.

Fra 1969 var det dog slut med husdyrbrug på øen.
Landbruget blev lagt om, og dyrene på markerne blev erstattet af afgrøder, som raps, hvede og rug.
Den sidste bestyrer rejste fra Vigelsø i 1974.
Derefter var Vigelsø kun beboet i høsttiden.

Vigelsø skulle være kullager for Fynsværket
Under indtryk af energikrisen i 1970’erne foreslog Fynsværket og Odense Havnevæsen i 1980, at øen skulle være kullager.

For at få kullene frem til Fynsværkets kedler skulle der bygges et otte km langt, fast transportbånd tværs over fjorden fra Vigelsø til værket.
Samtidig skulle sejlrenden fra fjordens udmunding ved Gabet uddybes, så kulskibe på 64.000 tons kunne gå direkte til Vigelsø med deres last!

Heldigvis gik dette ikke.
I 1990 købte Miljøministeriet øen for at gennemføre en omfattende naturgenopretning og give offentligheden adgang til den hidtil lukkede ø.
Samtidig skulle der etableres en naturskole på Vigelsø.
Landbrugsdriften blev gradvist afviklet og ophørte helt i 1997.

Nordøen plantet til med skov
Da staten overtog Vigelsø, havde næsten al øens jord været dyrket intensivt med gødskning og sprøjtning i mere end 20 år.
På den nordlige del af øen er 25 ha plantet til med skov.
De valgte arter af træer og buske har det til fælles, at alle har vokset i Danmark siden stenalderen.

Genopretningen af de 66 ha inddæmmet fjordbund strakte sig over en årrække.
I 1993 blev Store Ægholm skilt fra Vigelsø ved en omlægning af diget.
Indtil 2005 forsøgte man, at holde områderne adskilte med saltvand og ferskvand.
Men vandstanden og saltindholdet svingede for meget til at opretholde et stabilt fødegrundlag for fuglene.

Vandforholdene er nu ændret, så hele vådområdet på Sydøen overskylles af saltvand.
Ved højvande løber vandet ind ved Vesterhoved.
Ved lavvande løber det ud ved Store Ægholm.

Odense Fjord er et vigtigt raste- og yngleområde for vandfugle.
Derfor blev hele fjorden i 1996 gjort til vildtreservat med særlige regler for jagt, sejlads og færdsel.
Reservatet omfatter også den sydlige del af Vigelsø med vådområdet.
Her er der adgang forbudt hele året.
Heldigvis kan fuglelivet opleves fra fugletårnet ved grænsen til reservatet.

Naturskole og informationscenter i de gamle bygninger
Bygningerne på Vigelsø var i 1990 stærkt forfaldne. 
Noget blev revet ned, mens man valgte at renovere hestestalden og bevare maskinhuset.
Den gule hovedbygning med de takkede gavle blev forvandlet til naturskole.
Det gamle fodermesterhus ved anløbsbroen blev indrettet som informationscenter for besøgende på Vigelsø.

Mange informationer kommer fra Naturstyrelsens side om Vigelsø:
Link

Kommer i sommeren 2021.

Fotos fra Vigelsø

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk