Rundtidanmark_flag

Borgø

Borgø er en ubeboet ø i Søndersø, syd for Maribo på Lolland.
Øen er den største af øerne i Søndersø.
Øen hører til Engestofte Gods / Lollands Kommune og har et areal på 0,17 km².
Øens højeste punkt er 15 m.

På Borgø blev der tilbage i 1100-tallet opført Refshaleborg, med et voldanlæg.
Borgen tilhørte kongen og blev ødelagt ved et angreb i 1256.
I dag kan man besøge ruinerne og resterne af voldanlægget.

Turbåden Anemone
Fra Maribo kan man tage turbåden Anemone.

 

Borgø ligger i Maribosøerne.
Her er der rig mulighed for at finde oplevelser på Naturpark Maribosøerne:
Link

Vandretur på Borgø
Fra anløbsbroen på Borgø kan man følge stien.
Stien fører resterne af det imponerende voldsted Revshaleborg.

Sejltur med på Maribosøerne med Anemonen
Borgø ligger i Søndersø, men Maribosøerne tæller også Hejrede Sø, Røgbølle Sø og Nørresø.
Området er hjemsted for Danmarks største bestand af havørne og et usædvanligt stort antal fuglearter.
Dette kan opleves fra sejlturen med Anemonen.
Fra sejlturen er det også muligt at opleve det til fods.

Anemonen sejler om sommeren, den har forskellige temaer:
– Non-stop turen – 1 times rundtur på Søndersø, uden stop.
Denne tur kan være inspiration til flere oplevelser i naturparken.
– Ø-tur. 2 timers sejltur, hvor der alt efter vejret sejles til Skelnæs eller Borgø.
– Oplevelsestur. 3 timers tur på Maribosøerne, hvor der er chance for at se havørn og fiskeørn mfl. på Søndersø.
Der er landgang på halvøen Skelnæs, samt hvis forholdene er til det, bliver der landgang på Borgø.
Anemonen sejler fra Maribo Domkirke, hvor der er en anløbsbro.
Anemonen har plads til ca. 60 personer, hvor ca. 48 er i tørvejr.
Der kan betales ombord, men det er en god idé at reservere på forhånd.
Link

Natur
Naturskov

I dag er næsten hele Borgø udlagt som naturskov , dvs. urørt skov.
Dog holdes selve borgbanken fri for vækst.
Øens gamle skov var engang domineret af elm.
De er nu stortset forsvundet pga. elmesyge.
Det er på de fugtige arealer nu el og ask, der er i overtal.

 

Udflugtsmål
Siden 1800-tallets begyndelse har Borgø været et populært udflugtsmål.
I 1900-tallet fragtede et dampskib og senere motorbåde gæster til øen.
Bådene sejlede fra Maribo til øen, samt gæsterne kunne også blive roet over fra Revshale.
Den tidligere beværtning på Borgø ligger nu kun som en ruin. 
Udflugterne stoppede omkring 1966, da der ikke var kunder mere.
Hvis man kigger nærmere efter, kan man dog finde resterne af tidligere tiders lindelysthuse, hasselhegn samt store træer af bøg, lind, lærk, buskbom, navr og ask.
Disse gror nu vildt, men som engang udgjorde øens lystskov. F
I 1993 blev det igen muligt at besøge Borgø med turbåden.


 

 

Borgø har været beboet indtil nyere tid, som den eneste i Søndersø.
Der var indtil 1965 et traktørsted på øen.

Dengang der var en borg var der også en træbro til fastlandet.

I middelalderen var øen halvt så stor som i dag, pga. højere vandstand.
I dag er øen udlagt som urørt skov, dvs. der ikke er forstmæssig drift.

Refshaleborg
Refshaleborg, der også omtales Revshaleborg, er et middelalderligt voldsted.
Det ligger på Borgø, ved Maribo i Søndersø på Lolland.
Det er formentlig opført ca. år 1100, hvor den sidste fase er opført i 1250’erne.

Selve voldstedet består af en borgbanke, med en diameter på 90 m.
Borgvolden er cirkulær og ringmuren har været oktagonal.
Borgen er placeret på øens vestspids og er beskyttet af vand fra 3 sider.
Den sidste side af borgen er beskyttet af fire volde og grave.

Historie
Går man tilbage til Valdemars Jordebog, bliver Refhaleborg nævnt som krongods i 1220-1240.
Refshaleborg kendes også fra Lundeårborgen, der under året 1256 beretter: *Hoc anno obsessum fuit castrum Ræfshalaburgh et destructum*.
Dette år blev borgen Refshaleborg besat og ødelagt.

Ødelæggelsen og angrebet af Angrebet Refshaleborg nævnes ofte som foretaget af *kådkarle, der var galne med køller*.
Dette citat skulle stamme fra Rydårbogen. 
I Rydårbogen bliver et bondeoprør nævnt.  Dette er dog et lokalt oprør i Jylland, som intet har med angrebet på Refshaleborg at gøre.
Arkæologiske fund af armbrøstbolte tyder på at Refshaleborg formentlig blev angrebet af soldater.

Der er på landsiden ved arkæologiske undersøgelser fundet en kirke, en kirkegård, en landsby samt en teglovn.
Dette kan dateres til at være nogenlunde samtidige med borgen.
Disse har spillet en væsentlig rolle i samspillet med borgen og i opretholdelsen af livet der.
Adgangen til borgen skete via landsbyen og en bro.
Denne er dendrokronologisk dateret til 1195-1200.
Angrebet i 1256 skete formodentlig ad denne vej, da et stort antal armbrøstbolte er fundet ved broen.

Mange af materialerne fra borgen er sidenhen blevet brugt til opførelse af boliger og andre bygninger i området.
I dag er der kun en række jordvolde med fragmenter af munkesten.

Arkæologiske udgravninger
Omkring
Refshaleområdet er de foretaget mange arkæologiske udgravninger igennem årene.
I 1969 blev den første undersøgelse af kirkegården for Nationalmuseet foretaget.
Her undersøgte han ca. 30 grave og lokaliserede også et stenfundament.
Dette tolkede han som fundamentet til en kirkebygning.
I 1970-72 blev der foretaget flere undersøgelser af kirkegården. Der blev undersøgt 68 grave og et korsformede fundament.
Dette blev tolket som en middelalderlig stubmølle, men der var snarere en klokkestabel, der hører til kirken, som blev lokaliseret i 1969.
Igen i 1989 blev der foretaget undersøgelser.
Her opstod Projekt Refshale.
Projektgruppen bestod af forskere fra Nationalmuseet, arkæologer fra Lolland-Falster Stiftsmuseum og forskere fra Odense Universitet samt Århus Universitet.
Målet var at undersøge borgens tilhørsforhold til de andre samtidige anlæg i området.
I 1980’erne var interessen i de arkæologiske kredse begyndt at dreje sig om bebyggelsestruktur og kulturlandskabet, og Refshaleområdet var perfekt til formålet.

I 1990-1993 undersøgte gruppen kirkegården, dele af landsbyen, en teglovn og dele af broen, der førte over til Borgø.
Kirkegårdens funktionsperiode kunne dateres bredt til 1100-1300.
Der er en ligelig fordeling af begravede mænd og kvinder. 
Der er kun få skeletter med trauma, og generelt skiller kirkegården sig ikke ud fra det generelle billede af middelalderlige kirkegårde.

Under Refshale landsbyen ligger den middelalderlige landsby. Derfor er den ikke undersøgt så meget.
Dog fremkom der spor efter håndværkeraktivitet. Bla. blev der fundet en klokkestøbergrube.

I 1991 blev teglovnen undersøgt.
Mange troede at der var tale om borgens ladegård.
I ovnen lå en portion ikke færdigbrændte munkesten.
De er dateret til 1190’erne og menes at være samtidige med borgen.

I 1992 undersøgtes det pæleværk, der i varme somre var synligt i søen.
Denne undersøgelse afdækkede 33 armbrøstbolte, en økse med bevaret træskaft, hestesko samt en mønt fra Christoffer I’s regeringstid (1252-1259).
Mønten er fra borgens sidste funktionsperiode og muligvis fra angrebet i 1256.

I 2004-2007 fortsatte Projekt Refshale.
Nu galt det med arkæologiske undersøgelser af selve borgen.
Projektet fokuserede på at lokalisere ringmuren og dens forløb.
Murene blev lokaliseret, og de arkæologiske resultater fortæller, at borgen efter angrebet blev plyndret for sten.
Det kunne også ses, at ringmuren var under opbygning i 1256.
Flere steder var muren end ikke påbegyndt.
Hvilket tyder på, at kongemagten i 1256 var ved at udbygge forsvaret på Borgø og i Syddanmark.
I 2004-2007 blev ca. 18 m regulær ringmur undersøgt.
Ved disse undersøgelserne blev det klart, at ruinen er meget udsat for vind og vejr, da stenene ligger lige under mulden.

Kong Christoffer havde god grund til at udbygge borgens forsvar.
Dette var fordi han ikke var vellidt blandt de gejstlige og adelen.
Bla. havde han Hvideslægten mod sig i kampen om tronen.
Soldater har formået at angribe denne enorme kongelige borg og ødelægge kongemagtens position på øen.

De arkæologiske undersøgelser giver indblik i et lille samfund i samfundet.
Landsbyen og kirken er koncentreret om borgen på øen.
De indgår i et samspil og har været afhængige af hinanden.
Borgen har været afhængig af landsbyen og de landbrugsmæssige ressourcer og landsbyen af borgens beskyttelse og den sikkerhed, en borg gav.

Fotos Borgø

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet