Rundtidanmark_flag

Musholm

musholm-kort

Musholm er en ubeboet ø på 0,25 km² i Musholm Bugt 3 km sydvest for Reersø. Højeste punkt er 9 m over havet.

Musholm er forpagtet af Musholm Lax.
De anvender huset og laden og har jagtretten på den lille ø. 

Hunde skal være i snor.
Færdsel indenfor 150 m fra huset er forbudt.
Det er forbudt at slå telte op, samt at overnatning på øen. 

Øst for øen ligger Danmarks ældste havbrug, etableret i 1979, der drives af virksomheden Musholm A/S. På øen ligger et enkelt hus, der benyttes som feriebolig for havbrugets ejere og ansatte.

På Musholm er der en naturhavn.
Denne ligger mellem lave sandstrande, og er et yndet mål for mange sejlere.
Når man sejler ind i bugtens er der lave landtanger af sand og græs.

Ved indsejlingen til Musholm kan man om styrbord se en masse garn og bure på vandet. Disse er indhegnet af røde bøjer og kugler. Man må ikke sejle ind mellem de røde kugler.
Der er rigelige med plads til lystbåde længere inde ved sandstrandene og de lave græskyster.

Bugten omkring havnen er et Danmarks mest berømte ankerbugter.
Dette er bla. fordi Musholm næsten er en hestesko, hvor åbningen mod øst giver læ i ankerbugten.

Fra Musholm er der stortset lige langt til Mullerup havn eller til Reersø havn – ca. 6 km.
Sejler man til Musholm og går i land, ser man et skilt, hvor der bl.a. står: Velkommen til Musholm.

Det er ikke tilladt at slå telt op / overnatte på øen, medmindre det er i det hus der er på øen.

Det er ikke muligt at købe noget mad eller drikke på Musholm.

Når man lægger til på Musholm, bliver man mødt af et skilt hvor der står: Velkommen til Musholm.

Færdsel indenfor 150 m fra huset og laden er forbudt.
Hunde skal være i snor.

Ved havnebroen er der et bænke / borde sæt, som kan benyttes til picnic.

Den sydligste del af Musholm, *Sønderlandet*, er et fuglereservat, hvor der adgang forbudt i ynglesæsonen fra 15. april til 15. juli.

Ude bag øen mod syd, kan man se de enorme pyloner fra Storebæltsbroen. Disse rager 254 m op i højde. 

Det meste af øen er flad med græs, marehalm og sandstrande, men hesteskoens udadvendte bue mod Storebælt er hævet i en lav bakke med kystskrænt.
Den giver lidt læ for vestenvinden til et enligt hus og en lade og øens 4-5 træer.
Skrænterne er kun 9 m høje, men de er næsten lodrette og får øen til at virke næsten *firkantet*, når man sejler mod den ude fra Storebælt.
Musholm og Reersø, der har tilsvarende skrænter er et tydeligt landemærke, når man passerer i Storebælt.

Musholm Lax
Øst for øen ligger Danmarks ældste havbrug, etableret i 1979, der drives af virksomheden Musholm A/S.
Dette er et stort fiskeopdræt i Musholm Bugten.
Ved indsejlingen til Musholm kan man om styrbord se en masse garn og bure på vandet. Disse er indhegnet af røde bøjer og kugler. Man må ikke sejle ind mellem de røde kugler.
Der er rigelige med plads til lystbåde længere inde ved sandstrandene og de lave græskyster.
Link

Natur
Strandengsvegetation.
På Musholm er bla. Strandmandstro, som er fredet. Denne vokser i nogle få eksemplarer.
Disse blev brugt til dekorationer og er derfor forsvundet fra flere af vore kyster. da de blev indsamlet kommercielt.
På Musholms nordlige del vokser der strandbede. De dyrkede sukkerroer nedstammer fra strandbeden.
Strandkål har meget kraftig vækst og kødfulde blade og stængler. De kan dyrkes stort set som asparges, så planten dækkes med jord og de blege skud høstes.
Denne er blevet dyrket i køkkenhaver fra midt 1800-tallet.
Strandkål er også blevet samlet som grønfoder til dyr.

Kaniner
I 1992-93 havde de vilde kaniner på Musholm gnavet vegetationen fuldstændigt ned.
Derefter blev en stor del af bestanden skudt bort. Det var ca. 3500 kaniner.
Der er stadig kaniner tilbage på Musholm.

Fugle
Musholm og Nordholm er ynglested for mange ande-, vade- og mågefugle.
Andre fugle på Musholm er gravand, toppet skallesluger, edderfugl, strandskade, rødben, klyde, stor præstekrave, hættemåge, sølvmåge, stormmåge, havterne og dværgterne samt digesvale og tejst.
Der yngler også nogen par tejster på øen, disse bruger de tidligere digesvalehuller. Tejsterne er større end digesvalerne, og derfor er deres huller også større. Hvis de er i brug er der ekskrementer nedenunder indgangshullet.

Man ved at flg. dyr har været på Musholm:
1682: På Musholm græssede 14 kvæg.
1703: Pastor Kiøning havde sat heste ud på Musholm.
1907: Der er et stort ålefiskeri ved Musholm.
1960: Mullerupgård har 80-100 hun får på Musholm.

Musholm har givet navn til Musholm Bugt.
Øen ligger i farvandet mellem Halsskov og Reersø.

Musholm har en høj del, hvor det højeste punkt er 9 m over havets overflade, samt 2 flade områder.
Mod syd er der en klint, som slides ned af havet, hvorpå der lægges sandrevler til mod øst og nord.

Sydøst på Musholm ligger Sønderland, hvor der er små vandhuller og mosejord.
Her og på Musholms nordlige del kan det tydeligt ses, at det flade land er dannet af sandrevler.
Nordøst på Musholm er et undersøisk stenrev ca. 1 km ud i vandet.
Dette slutter med Nordholm, en 0,015 km² stor ø, der er dannet fuldstændigt af havet.
I syd er der også en 1 km lang undersøisk stenrev, kaldet Landløse Rev.

Historie
Musholm nævnes for første gang i Kong Valdemars Jordebog fra ca. 1231. Den gang kaldtes den for Reersø Holm.
I 1569 nævnes Museholmen ved Reyersø i Løue herred blandt ulovlige havne, som ikke hidtil har betalt told.

Reersø og Musholm har helt fra gammel tid hørt sammen som kongelig ejendom, men i kongebrevene, der giver Reersø tiendefrihed, nævner ikke Musholm.

Omkring 1660 blev Musholm sammen med Ågård ved Gørlev skødet til rentemester Müller. De ejede flere herregårde, bla. Bødstrup og Dragsholm godser.
Bønderne på Reersø havde da Musholm i fæste. De sejlede kreaturer til Musholm om sommeren, og da de senere pga. fattigdom ikke havde nogen kreaturer at sende på græs på Musholm, sejlede de hjem til Reersø.

I 1703 fik pastor Kiøning i Kirke Helsinge fæstebrev på Musholm for 4 rigsdaler årlig.
I 1712 mistede bønderne Musholm for altid.

Ejeren af Ågård, grev Moltke til Nørager solgte Musholm til ejeren af Mullerupgård, købmand Hans Jacob Schou, Slagelse.
Han havde købt Mullerupgård i 1866 med 200 ha, og tilkøbte Musholm. Det var også ham, der byggede huset derude.

Normalt boede der en familie på Musholm hele året, de holdt opsyn med kreaturerne.

Fra 1908 til 1917 var Julius Frederiksen opsynsmand på Musholm.
Han blev gift med en ung pige fra Langeland, og de fik sammen 2 døtre. En af døtrene Anna, har sidenhen fortalt om livet på Musholm.
Under 1. verdenskrig samlede hendes far de ilanddrevne søminer og bandt dem fast med reb.
Så kom Orlogsværftet og sprængte dem væk, hvorpå Frederiksen fik 30 kr. pr. styk.

I 1922 var Lars Peter Sørensen opsynsmand på Musholm.
Her boede han sammen med sin hustru Kristine, datteren Marie og sønnerne Laurits og Marius.
De samlede i 1923 35.000 mågeæg. De fik 8 kr. pr. tusinde eller i alt 280 kr. Dertil havde de 400 kr. årlig i fast løn foruden husly og frit fiskeri.
Marius Sørensen fortsatte efter sin far som opsynsmand.
Han og sin familie, kone og tre børn boede på Musholm indtil den strenge vinter 1940.

I ca. 1921 besøgte digteren Kaj Munk Musholm  sammen med en studiekammerat.
Han beskrevet opholdet i sin erindringsbog: *Foråret så sagte kommer*.
Kaj Munk fortæller, at de overnattede i huset på Musholm, og at de samlede mågeæg, som blev brugt som betaling, da de skulle tilbage til Sjælland – *Så forlod vi det gæstfri rige, hvor befolkningen hed Petersen, og møntfoden var mågeæg*.
Kaj Munk skrev også, at *ophidsede måger spulede vore ansigter med deres styrtbombesaft*.

Det samme oplevede Achton Friis (der besøgte Musholm i 1923) med mågerne på Musholm. Han skrev: *Heroppe på højlandet gør de strålende fugles vrimmel opholdet til en fuldkommen plage, og nærgående er de på højst ubehagelig vis. En enkelt af dem, der slog ned på mig, kom over mig bagfra og gav mig en forsvarlig lussing med begge vinger, så det sang i hovedet på mig – samtidig med at den sendte mig en fuldtræffer fra agterkastellet, hvis kerneskud gik ned bag flippen, mens resten spredtes fra kasketten til støvlerne. Det er en højst ubehagelig skik over for fremmede*.

Thorkild Gravlund fortæller i *Herredsbogen* 1926, at 2. pinsedag sejler Reersøerne til Musholm for at hente foråret hjem til Reersø.

I 1996 fortalte Harald Larsen på Reersø, at de sejlede til Musholm blot for at få en festlig udflugt.
Da havde konen på Musholm kogt vand, og så spiste de kogte mågeæg til medbragt brød, smør, øl og brændevin.

Fotos fra Musholm

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet