Rundtidanmark_flag

Refshaleøen

Refshaleoeen-kort

Refshaleøen er en ø i Københavns Havn.
Fra 1872 til 1996 var øen hjemsted for skibsværftet B & W – Burmeister & Wain.
Da skibsværftet var størst, arbejde der ca. 10.000 mennesker.
I dag fremstår øen som et ikon i dansk industrihistorie.

Refshaleøen omfatter er 118 ha, og har en omkreds på ca. 5 km.
Øen har flere fredede fortidsminder, bla. Lynettefortet, Renseanlæg Lynetten, et erhvervsområde omkring Lynettehavnen, det tidligere skibsværft, opfyldte arealer samt Margretheholm Havn (Lynetten).
Refshaleøens Ejendomsselskab ejer 50 ha, og By & Havn 4 ha, mens Det Kongelige Teater har en enkelt bygning i området.

Refshaleøen er i dag i stor forandring.
Man kan gå på arbejde, til koncert, nyde et gourmetmåltid, spille beachvolley, gå på galleri eller nyde udsigten til Langelinie og Frederiksstaden i industrielle omgivelser.
Refshaleøen har billige arealer og lokaler, hvor alt kan ske.

Først var skibsværftet en maskinfabrik ved navn Baumgarten & Burmeister på Christianshavn i 1846.
Denne fabrik producerede bla. motorer, kedler og centrifuger.
I 1858 stod virksomheden bag det første danskbyggede, dampdrevne jernskib.
Fabrikken var i stor udvikling og havde brug for mere plads.

Inden 1872 var dette område sandbanker i Københavns Havn.
Københavns Havnevæsen fyldte derefter tonsvis af jord på det flade område, og i 1872 var der dermed skabt nyt land med plads til de første bygninger.

Mange veje fører til Refshaleøen
Man kan både cykle, gå og køre i bil, bus eller Havnebussen.

Vejene hedder:
– Refshalevej, som starter helt på Christianshavn.
– Forlandet, som kommer fra Amager.

Bus 2A
Bussen kører gennem København.
Bla. via Christians Torv, hvor metroen ligger.

Hop on-hop off både
Link

Hop on-hop off busser
Link

Havnebussen
Man kan tage Københavns Havnebusser til Refshaleøen og retur gennem havnen.
Havnebus 991 – Retning: Teglholmen (syd)
Havnebus 992 – Retning: Refshaleøen (nord)

Margretheholm Havn – Lynetten
Havnen er bedre kendt som Lynetten, men hedder Margretheholms Havn.
Havnen er Danmarks størst privatejede havn.
Tilbage i tiden blev den bygget med *bare næver* på en tid, hvor der var stor mangel på bådepladser i København.
Ånden på Margretheholms Havn er helt speciel. Den er præget af hygge og sammenhold.
Området omkring er i rivende udvikling.
Lystbådehavnen drives af Sejlklubben Lynetten.
Der er plads til 700 både.
Sejlklubben har to klubhuse til rådighed for havnens besøgende.
Sejlerstuen har en stor terrasse og flotte udsigt over Refshaleøen.
Yderligere er der en Bådudstyrsforretning, restaurant, slæbested, kran mv.
Adresse: Refshalevej 200. 1432 København
Link

Spise

Reffen – Copenhagen Street Food
Her kan man købe alt hvad hjertet begærer.
Adresse: Refshalevej 167A. Unit A. 1432 KBH K
Link

Rundt på Refshaleøen & Margretheholmen findes der masser af opstarts og etablerede spisesteder.

—-

Restaurant Lynetten
Restaurant Lynetten ligger på Refshaleøen med en fantastisk udsigt over bådehavnen og Øresund.
Adresse: Refshalevej 200. 1432 København K.
Link

Andre spisesteder i nærheden af Lynetten
Link

Bla. La Banchina, Amass Restaurant, Bread and Wine, 56°, NOMA AF 2003, Burger Anarchy Streetfood KBH.

Overnatning

Airbnb
Det er muligt at book overnatninger via Airbnb på Refshaleøen & Margretheholmen.
Link

Her er noget af det man kan opleve på Refshaleøen & Magretheholmen
– Skriv gerne hvis du har kendskab til noget der bør stå her – tak!

Badezone Søndre Refshalebassin
Adresse: Refshalevej 145A. 1432 København K

Amager Bakke
Amager Bakke er Københavns et affaldsenergianlæg der ligger på Refshaleøen.
Det er effektivt og omsætter byens restaffald sikkert til fjernvarme og strøm.
På toppen af anlægget kan man gå på opdagelse i den rekreative tagpark, hvor bla. Copenhill er.
Adresse: Vindmøllevej 6. 2300 København S
Link

Copenhill
Copenhill ligger på toppen af Amager Bakke.
Det er en idé af BIG – Bjarke Ingels Group, at bygge en skibakke ovenpå et forbrændingsanlæg.
Fra toppen kan man nyde udsigten udover København, havet, naturen og se på sport på en ny måde.
Man kan stå på ski uden sne, vandre, løbe, klatre og gå på café.
Adresse: Vindmøllevej 6. 2300 København
Link

Copenhagen Distortion
Den Københavns gadefest og elektroniske musikfestival har flere gange haft afsluttet festivalen på Refshaleøen med – *Distortion Ø* på Refshaleøen.
Link

COPENHELL
Dette er Danmarks største rock- og metalfestival.
Den begyndte i 2010.
Her samles tusindvis af rock- og metalfans fra både ind- og udland i København.
Link

Copenhagen Cable Park – CCP
CCP ligger på grænsen mellem Amager og Margretheholmen, der forlænges videre til Refshaleøen.
Kabelparken åbnede i 2007 og ligger dejlig tæt på Københavns centrum.
Adresse: Kraftværksvej 24. 2300 København S
Link

Københavns Klatrecenter Blocs & Walls
Adresse: Refshalevej 163D. 1432 København K
Link

CopenHot
CopenHot byder dig udenfor til en helt unik form for wellness.
Adresse: Refshalevej 325. 1432 København
Link

BungyJump CPH
Adresse: Refshalevej 325. 1432 København
Link

Skaterbane
Adresse: Refshalevej 169. 1432 København

Copenhagen Photo Festival
Adresse: Refshalevej 173c. 1432 København
Link

B&W Market
Loppemarked
Adresse: Refshalevej 171B. 1432 København

Bowcombat
Adresse: Refshalevej 114. 1432 København
Link

Paintballarena
Paintball Arena har Europas største INDENDØRS paintballbaner.
De ligger i det gamle B&W-værft.
Adresse: Refshalevej 177A. 1432 København K
Link

Urban Ranger Camp
Adresse: Refshalevej 177. 1432 København
Link

Copenhagen Contemporary (CC)
Dette er et kursuscenter på Refshaleøen.
Her vises installationskunst, videoværker og performanceart, der er skabt af samtidskunstnere.
Copenhagen Contemporary holder til i den gamle B&W-svejsehal.
Oprindeligt åbnede Copenhagen Contemporary i 2016 på papirøen, men flyttede i 2018 til den nuværende location på Refshaleøen.
Adresse: Refshalevej 173A. 1432 København
Link

Historie & i dag
Refshaleøens Navn

Den kunstigt anlagte ø har navn efter en naturlig ø, Refshalen.
Denne lå egentlig hvor bydelen Christianshavn er i dag.
Navnet kommer sikkert af, at Refshalen havde form som en rævehale.
Læs mere her:
Link

Skibsværftet B & W

Skibsværftet Burmeister & Wain begyndte sin historie som maskinfabrikken på Christianshavn.
I 1872 anlagde virksomheden et skibsværft på Refshaleøen, og her fortsatte produktionen indtil lukningen i 1996.
Frem til 1930’erne voksede B&W til at være Danmarks største arbejdsplads med næsten 10000 ansatte.
Skibsbygningen var i mange år en af landets største valuta indtjeningskilder og dermed en hjørnesten i Danmarks udvikling som moderne industrination.

I efterkrigstiden etablerede B&W sig som verdensførende leverandør af store containerskibe.
Dette ændrede produktionsmetoden, hvilket afspejler sig i bygningernes størrelse og karakter.
På det tidspunkt gik man gradvis over til at bygge skibene i mindre dele, hvorefter de til sidst blev samlet i store haller over beddingerne, det var det såkaldte sektionsbyggeri.
I 1970’erne og 80’erne blev konkurrencen hård, og som så mange andre sværindustrier i Europa måtte B&W gå i betalingsstandsning og lukke i 1996.
Historien bag B&W’s storhed og fald trak spor langt ind i den danske finansverden.

Skibsbygningshallerne
De mest markante bygninger på værftsområdet er de to store sektionshaller, der har tilhørende byggedok fra slutningen af 1950’erne.
Hallerne er 65 m høje, sammenbyggede i længden og placeret let forskudt i forhold til hinanden.
De fremstår med rå, nøgne og tillukkede facader, med store åbninger i gavlen, hvor hele bygningens bredde og højde udnyttes.

Svejsehallen
Ud for det nordre Refshalebassin ligger svejsehallen.
Det er en 124 m lang bygning med buet tag.
Den er opført i 1942 og udvidet i 1946 og  igen i 51.
I dag er der indrettet kulissefabrik for det Kongelige Teater, der med nærheden til Operaen på Holmen skaber en funktionel sammenhæng.

Hovedlængen
Den ældste del af værftet blev anlagt i 1872 på den nordlige del af den oprindelige Refshaleøen.
Hovedbygningen var et meget stort trelænget anlæg i 79 fag opført i gule sten.
Her var der indrettet magasiner og metal- og træværksteder.
Længerne er gennembrudte og de bærer præg af en række facadeændringer og tilføjelser.
Anlægget anvendes i dag til bla.: Madeleines Madteater, værksted, Galleri, busselskab, lager og 2012 åbnede et af Nordeuropas største klatrehal.

B&W – i dag et kulturmiljø
B&W på Refshaleøen afspejler en vigtig fortælling om København som havne- og industriby.
Her var B&W blandt de store, og har været et af de toneangivende værfter i Danmark gennem stortset 150 år.
Kulturmiljøet er som sådan typisk for teknologiens udvikling, hvor der løbende laves en tilpasning til nye produktionsformer og arbejdsprocesser.
Der er stadig mange spor fra områdets storhedstid, bla. med de gamle bolværker og kajanlæg, hvor tør- og flydedokkerne og de resterende dele af *Stållinjen*.
Disse går fra havnesiden ned gennem skibsbyggerianlægget.
Herefter gennem skærehallerne til sektionshallerne og til sidst ned gennem kransporene og ud til tørdokken på det opfyldte areal.

Lynettefortet
Lynettefortet er det ældste område på Refshaleøen.
Søfortets historie går tilbage til 1767.
Det blev anlagt nord for den senere opførte Refshaleøen.
Fortet blev armeret med tungt skyts i 1885, med et haubitsbatteri. Det blev nedlagt igen efter 1909, da søfortene fra forsvarsordningen fra 1909 stod færdige.
Lynettefortet blev nedlagt i 1922, og herefter anvendt som kommandostation og skolevirksomhed.
Anlægget havde flere forskellige opgaver helt frem til 1962, hvor det blev endeligt nedlagt som batteri.
Lynetten tilhørte søbefæstningens inderste linje, og omkring den lille havn er der bygningsanlæg fra forsvarets tid og på den sydlige del virksomheder med tilknytning til det marine.

Renseanlægget – Lynetten
Tilbage i 1980 blev renseanlægget indviet.
Renseanlæg Lynetten er Danmarks største anlæg til rensning af spildevand.
Det er siden blevet moderniseret og udbygget for at kunne leve op til nutidens krav.
Kravene i Vandmiljøplanen fra 1987, hvor der skulle ske en yderligere rensning af organisk stof, og rensning for kvælstof og fosfor resulterede i en omfattende udbygning af rensninganlægget. Dette varede i flere år.
Først i 1997 blev det nye Renseanlæg Lynetten åbnet.
Renseanlægget ejes af 8 kommuner.
Anlægget er tegnet af stadsarkitekten.
Navnet Lynetten kommer af fransk lunette. Dette betyder halvmåneformet skanse.

Vindmøller og opfyldning
Ud mod Øresund er et større areal til slamdepot, samt yderst på øen mod Lynetteløbet er der opstillet 7 vindmøller.

Kraftværkshalvøen
På den østlige del er Amagerværket og Amagerforbrændingen. Disse er store tekniske anlæg.

Margretheholm
Dette var en Luftmarinestationen – vandflyveplads på et opfyldt område øst for Holmen.
Her flyttede Marinens Flyvevæsen ind i 1915.
I 1921 blev den store hangar H bygget.
De fik siden navnene Catalina-hangaren og Vandflyverhangaren. 
I 1993 blev flådestationen officielt nedlagt.
Det har skabt mulig hed for en omdannelse af området til boliger.
Tegne stuen Vandkunsten har tegnet den nye bebyggelse.
Her afspejles de store kontraster i området mellem den tunge industri og de markante grønne områder og Margretheholm Havn (Lynetten Havn).

Nyholm & Quintus – Bastionen
Mod syd er Refshaleøen landfast med Amager.
Dette er via Refshalevej og Quintus Bastion.
Adskilt af Krudtløbet ligger Nyholm med Batteriet Sixtus.
Nyholm og den øvrige del af Holmen udgør det gamle orlogsvæft.
Dette har i mange år haft en tilknytning til skibsbygningen på Refshaleøen.

Trafik og forbindelser
Der er ikke mange trafikforbindelser til Refshaleøen.
De primære er Kløvermarksvej, Forlandet og Refshalevej for biler.
På cykel kan man også køre via Holmen.
Vil man med offentlig trafik, kører bus 40, samt havnebussen.
Det er muligt at gå via stier til Refshaleøen, dels via Refshalevej og Holmen.

Den Blå Rute
Dette er en rute i Københavns Havn for kajakroere, SUP og andre.
Den forløber gennem Erdkehlgraven og videre mod nord gennem Søminegraven og Krudtløbet til Refshaleøen.
Link

Særlige miljøforhold
I og ved Refshaleøen ligger der virksomheder med særlige krav.
Det er bla. virksomhederne, Renseanlæg Lynetten, Amagerværket og Amagerforbrænding.
Disse særlige krav kan skyldes lugtgener, fx. fra Renseanlægget og Amagerværket.
Her er der en 500 m planlægningszone.
Amagerforbrænding påvirker kun Refshaleøen i begrænset omfang.

Eurovision
Tilbage i 2014 blev Eurovision Song Contest afholdt i B&W Hallerne.
Dette gav anledning til en masse debat. Dette kyldtes at bygningerne og området omkring blev ombygget, samt renoveret for at kunne afholde musikkonkurrencen.
Efterfølgende skulle dette dog tilbageføres, da det var offentlige penge, som dermed var ulovlig støtte, hvis det blev bibeholdt.

Refshaleøens Ejendomsselskab
Efter B&Ws konkurs i 1996 blev Refshaleøens Ejendomsselskab etableret.
Det er pensionskasserne Sampension, PKA, PFA Pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond der ejer det.
De står nu for udlejning af lokaler på øen.
Selve grundarealet på Refshaleøen er 500.000 kvm.
Tilbage i 2013 indgik øen et samarbejde med Samsø Energiakademi og energiselskabet SE Big Blue.
Disse skal skabe Københavns første CO2-neutrale bydel på øen.

Her er i dag flere arbejdspladser, bla. i gallerier, strandbar og restauranter.
I de to tidligere B&W haller er både Det Kongelige Teaters lager, samt en paintball-bane.
Her har også været afholdt festivalerne Copenhell og Distortion.
På den østlige side har rumfartsprojektet Copenhagen Suborbitals hjemsted.
I 2011 åbnede Københavns Yacht Service Danmarks første yachtgarage på øen.
Dette er en indendørs marina til motorbåde.

Læs om Københavns Kommunes lokalplan for Refshaleøen.
Link

Fotos fra Refshaleøen

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk