Rundtidanmark_flag

Als

als-kort

Als – på tysk: Alsen
Denne ø ligger øst for Jylland, og har et areal på 321 km² og dens omkreds er 165 km.
Der bor ca. 49.200, hvor 27.700 bor i Sønderborg, der er den største by på Als.
Byen er delt af Alssund, dog med den største del på Als-siden.

Med Als´ befolkningstal og areal, er øen én af de tættest befolkede øer i Danmark.

Sproget på Als er en sønderjysk dialekt.
Udtalen er uden stød i lighed med sydfynsk, langelandsk og bornholmsk.
Det alsiske sprog har stadig stor prestige i befolkningen.

Visit-Als website:
Link

Sønderborgs website:
Link

VisitSønderborgs website:
Link

Bil
Als er forbundet med Jylland med Kong Christian den X’s Bro i Sønderborg, og Alssundbroen.
Kong Christian den X’s Bro blev bygget tilbage i 1930, og Alssundbroen er fra 1981.

Færge

Fynshav, Als – Bøjden, Fyn.
Link

Fynshav, Als – Søby, Ærø.
Link

Hardeshøj, Als – Ballebro, Jylland.
Link

Hardeshøj Færgebro
Adresse: Færgevej 70, Nordborg
Nord-Als Færgen Bitten, mellem Ballebro og Hardeshøj på Als.
Færgeturen varer 10 minutter, hvor man kan gå rundt på færgen og nyde udsigten mod Als eller Sundeved.
Der kan sidde 50 i færgens salon, og der er plads til ca. 30 personbiler.
Færgefarten har været i rute fra før 1683, og benyttes af turister og indbyggere på Nord-Als hele året rundt.
For at finde færgen, drej af mod Avnbøl ved frakørsel 13 på motorvejen.

Als´ Havne / Broer

Dyvig Bro
Adresse: Dyvigvej 31, Nordborg 
Link

Dyvig Bådelaug
Adresse: Hesnæsvej, Nordborg
Link

Mjelsvig Bådehavn
Adresse: Rødenæbvej, Nordborg
Link

Stevning Lille Nor
Adresse: Lille Nor Vej, Nordborg

Fynshav Bådehavn
Adresse: Nedergade 9A, Augustenborg
Link

Augustenborg Yachthavn
Adresse: Langdel 6, Augustenborg
Link

Sønderborg Lystbådehavn
Adresse: Marina Allé 12, Sønderborg
Link

Sønderborg Havn
Adresse: Nørrebro 1, Sønderborg
Link

Sønderborg Trafikhavn
Link

Mommark Marina
Adresse: Mommarkvej 382, Sydals
Link

Høruphav Havn
Adresse: Havnevænget 1, Høruphav
Link

Færgehavne

Fynshav Havn
Adresse: Færgevej, Augustenborg

Hardeshøj Færgebro
Adresse: Færgevej 70, Nordborg
Nord-Als Færgen Bitten,mellem Ballebro og Hardeshøj på Als.
Færgeturen varer 10 minutter, hvor man kan gå rundt på færgen og nyde udsigten mod Als eller Sundeved.
Der kan sidde 50 i færgens salon, og der er plads til ca. 30 personbiler.
Færgefarten har været i rute fra før 1683, og benyttes af turister og indbyggere på Nord-Als hele året rundt.
For at finde færgen, drej af mod Avnbøl ved frakørsel 13 på motorvejen.
Link

På Als er der flg. overnatningsmuligheder:

  • Shelter & Teltpladser
    Se på Naturstyrelsen:
    Link

  • Camping & Glamping

  • Hytter

  • Vandrehjem

  • Bed & Breakfast

  • Sommerhuse

  • Hoteller

Visit-Als har gjort det nemt!
Link

Der er supermarkeder i alle stor byerne.
Disse kan findes rundt på Als:
Super- & Dagli Brugsen, Fakta, Aldi, Netto, Kvickly, Bilka, Rema, Min Købmand mfl.

På Als er der flg. spisemuligheder:

  • Caféer

  • Fastfood

  • Restauranter

  • Specialiteter

  • Vejboder

Visit-Als har gjort det nemt!
Link

Vandreture
Der er massere af vandreruter på Als.
Fx.
– Fynshav – Mommark
– Mommark – Drejet
– Nordals
– Augustenborgstien
– Bundsøstien
– Hjertestien
– Holm – Dyvig, Oldenor og Mjels Vig
– Kegnæs, Kegborg – Kegnæs Ende
– Mjels Sø
– Stevning Nor stien
– Søerne på Nordals
– Det ældste Sønderborg – en byvandring
– Sønderborg – Jugendstil – en byvandring​
– Nordborg Sø
Link

Gendarmstien
Dette er en 84 km lang kystnær vandrerute langs den dansk-tyske grænse.
Det er en smuk kystvandreruter, med varieret landskab, der bugter sig langs fjordens kyster.
Ruten byder både på et rigt dyre- og planteliv, mange interessante biotoper og historie.
Link

Cykelruter
Der er massere af cykelruter på Als.
Link

Mountainbike Bane
Der er lavet en mountainbike bane i Nørreskoven.
På cykel eller på hesteryg er der mange ruter i Nørreskoven, i alt på ca på 17 km.

Strande
– Gammelskov Strand, Gammelskovvej, Nordborg
– Købingsmark Strand, Købingsmarkvej, Nordborg
– Augustenhof Strand, ved Augustenhof Camping, Augustenhofvej 30, Nordborg
– Odderkær Strand, Odderkærvej, Nordborg
– Lønsømade Strand, Lønsømadevej, Nordborg
– Hellesø Strand, Hellesøvej, Nordborg
– Pøl Strand, Brænmosevej, Nordborg
– Vinkelbæk Strand, Vinkelbæk, Nordborg
– Havnbjerg  Strand, Strandvej, Nordborg
– Lavensby Strand, Lavensby Strand Camping, Arnbjergvej 49, Nordborg
– Tranerodde Lighthouse & Himmark Strand, Skærveagervej, Nordborg
– Lusig Strand, Lusigvej, Nordborg
– Stevning Nor, Stevningnorvej, Nordborg
– Sandvig, Sandvigvej, Nordborg
– Karlsminde, Karlsmindevej & Ærvej, Nordborg
– Fjordmose ved Nørreskov, Fjordmosevej, Nordborg
– Nygaard Strand, Nørreskovvej, Nordborg
– Mommark Strand, Mommarkvej 382, Sydals
– Kærneland Badestrand, Kegnæsvej, Sydals
– Kegnæs Drej, Kegnæsvej, Sydals
– Fynshav, Augustenborg
– Sønderborg badestrand, Strandvej, Sønderborg
– Østerby Strand, Sydals
Læs mere her:
Link

Søer
– Nordborg Sø
Søen der ligger i en langstrakt tunneldal, har et areal på 56,5 ha.
Søen har en gns. dybde på 6,1 m., med en max. dybde på 8,4 m.
I søen er der flere slags fisk; aborrer, geder, ål og flere andre typer fisk.
Det er tilladt at fiske med fiskekort.
Dette kan købes hos Nord-Als Idrætscenter samt hos Nordborg Turistinformation, Storegade 15 A, Nordborg.
Der er lavet en spændende gå- cykelsti hele vejen rundt om søen, turen er på 7,5 km. og foregår gennem skov, marker og åbne områder, og gennem landsbyen Lavensby. 
Adresse: (p-plads) Slotsmosevej, 6430 Nordborg og Søvænget, 6430 Nordborg og (p-plads) Søvej, Langesø, 6430 Nordborg.
– Bundsø
– Mjels Sø
Mjels Sø. Fra Pumpehuset i Mjels ved Mjels sø følger man stien østpå, langs søens nordside. Vandreturen som er 4,5 km. kommer tæt på det enorme fugleliv i det 55 ha store naturområde. Ved Mjels sø er der 120 forskellige fuglearter registreret. Søen blev genskabt i år 2005-2006 efter mere end 100 års dræning. Ved Pumpehuset, hvor der er en p-plads, kan man sidde ved borde og bænke og nyde naturen. Hvis man ønsker mere information om søens historie og naturen, fås dette i Pumpehuset. Mjels sø kan også ses fra Broballesiden, hvor der også findes borde og bænke på p-pladsen.
Adresse: Mjels Sø, Færgevej (i Mjels) og Skolebakken (i Broballe), DK-6430 Nordborg
– Ketting Nor.
Indsøen på 67 ha, der ligger ca. 3 km. nord for Augustenborg, er blevet udpeget som fuglereservat. Her kan opleves sjældne og beskyttede fuglearter, som bl.a. blå kærhøg, bramgås, havørn, rørdrum og flere andre. Ketting Nor har på den sydlige bred et fugletårn med fugleinformationstavle i tårnet, (husk gummistøvler da tårnet der ligger ca. 700 meter fra vejen ofte er våd). Ketting Nor der er omgivet af røskovsområder, er et yndet leve- og ynglested for løvfrø, syd-dværg- og brunflagermus. Der ligger en p-plads ud for norets løb.
Adresse: Ketting Nor, 6440 Augustenborg
– Mølleparken i Sønderborg.
Parken er et dejligt rekreativt område i Sønderborg by. I Mølleparken er der et springvand, der står på et plateau på 7×7 meter midt i søen. Om aftenen på vandsøjlen, hvilket kan ses fra alle retninger. Der afholdes koncerter hele sommeren igennem. Scenen er udformet som amfiteater med rækker af siddepladser, bygget op som trapper. Parken ejes af Sønderborg Kommune og drives af fonden Mølleparken.
Adresse: Mølleparken, Kærvej 60, 6400 Sønderborg

Lystfiskeri
Als er et stort lystfiskeri sted.
Der er mindst 30 spot med rig mulighed for at fange fisk fra.
Link

Skove
Fjordmosen – Nørreskov
Her er der uberørt udlagt naturskov.
Her er rig variation af fugle og vilde planter.
Af fugle er der mange arter, bla. fiskehejre, duehøg, musvåge og tårnfalk.
Her er også en af Danmarks største bestande af løvfrøer.
Disse kan høres kvække højt.
Fjordmosen som ligger i Nørreskoven, har langs kysten en strandvold på ca. 2 km.
Strandvolden er 1-2 m. høj og består af rullesten.
Der er gode parkeringsforhold og mulighed for at sidde på de opstillede bænke på strandvolden.
Adresse: Fjordmosevej, Nordborg

Nørreskoven er en statsskov på ca. 700 ha.
Den er en del af Gråsten statsskovsdistrik og  har en længde på 9 km.
Nørreskoven der ligger på østkysten af Als ud mod Lillebælt.
Den er en af Danmarks længste kystskove.
Skoven har mange afmærkede vandrestier og grusveje.
Det er tilladt at køre i bil eller på cykel gennem hele skoven.

Stranden ved Fjordmosen har et fint badested.
Her er også gode muligheder for at fiske efter havørred, fladfisk eller hornfisk.

I Nørreskoven er der mindst ca. 80 fortidsminder.
Skovens mange rund- og langdysser er fra Bondesten-alderen, skålsten fra Bronzealderen og tuegrave fra Jernalderen.
En Jernalderkirkegård med tuegrave findes er ved kysten ved Troldhøj.
Ruinerne af en herregård fra Middelalderen kan ses i Østerholm.
Nygård er opbygget af genbrugt byggemateriale fra Østerholm ( gl. herregård).
Stedet har været brugt som skovriderens bolig i mange år.
I dag drives bygningerne af en forening som aktivitetshus.
Ved Havrekobbelhus findes nogle af de såkaldte brudgoms ege som er omkring 250 år gamle.
På enkelte arealer ca 45 ha er Nørreskoven udlagt til naturskov især langs kysten og ved Troldsmose.
Adressen: Nørreskovvej, Nordborg

Sønderskoven
Sønderskoven er på ca. 400 ha.
Egetofte Naturskole er i den gamle skovridergård, der blev bygget i 1864.
Skoven ender brat, med træer helt ud mod Sønderborg Bugt med stejle klinter, der stadig nedbrydes.
Den del af Gendarmstien, der strækker sig langs det sydlige skovområde, afpatruljeredes af Grænsegendarmerne i årene 1920 – 1958.
Hunde er velkomne i skoven, når de føres i snor.
Læs mere om dyre og plantelivet under Natur.

Slotte
– Sønderborg Slot
Link
– Augustenborg Slot
Link
– Nordborg Slot
Link
– Østerholm Slotsruin
Link

Møller
– Elstrup Mølle
– Nybøl Mølle
– Havnbjerg Mølle
– Sønderborg Slotsmølle
– Vibæk Vandmølle
Link

Fyrtårne
– Taksensand Fyrtårn
– Kegnæs Fyrtårn
– Augustenhof Fyrtårn
– Traneodde Fyrtårn
Læs om de danske fyrtårne og slå dem op her:
Link

Museums & Seværdigheder
– Munkegård Traktormuseum
Link
– Stolbroladen & Alsingergården
Link
– Jollmandsgård
Link
– Jørgen Riecks Arkæologiske Samling
Link
– Nordborg Lokalhistorisk Arkiv
Link
– Hjortspring Båden
Link
– Europas Højeste Solur
Link
– Augustiana, som er en skulpturpark ved Augusterborg
Link
– Tandslet Transformatormuseum
Link

Kirker
– Sct. Maries Kirke
– Christianskirken
– Asserballe Kirke
– Ulkebøl Kirke
– Nordborg Kirke
– Oksbøl Kirke
– Svendstrup Kirke
– Havnbjerg Kirke
– Augustenborg Slotskirke
– Vor Frue Kirke
– Kegnæs Kirke
– Ketting Kirke
– Egen Kirke
– Tandslet Kirke
– Lysabild Kirke
– Hørup Kirke
Link

Kultur steder 
– Multikulturhuset
– Alsion
– Sønderborghus
– Skansen
– Mølleparken
– Sønderborg Teater
Link

Als og omkring har et mildt klima.
Dette giver de frodige marker, omkranset af levende hegn, og stolte bøgeskove.

Øens areal er 321 km2, og er den største ø i Sønderjylland og Danmarks 7. største ø.
Als er en del af Sønderborg Kommune, og der bor ca. 50.000.
Heraf ca. 28.000 i Sønderborg by.
Als er blandt de tættest befolkede øer i Danmark.

Farvandet omkring øen har mange afsnit og navne.
Sønderborg Bugt grænser op til Als Sund og Als Fjord over mod Jylland.
Mellem Als og naboøen Fyn ligger Lillebælt.
Fra Kruså til Kegnæs Fyr, møder Als Østersøen.
Hvor grænsevandet Flensborg Fjord – en flydende grænse til nabolandet, Tyskland.

Landskabet og terrænet er meget som i den danske nationalsang – Der er et yndigt land!
Her står brede bøge, nær salten østerstrand passer næsten, vandet er ikke så salt – men Nørreskovens bøgetræer strækker deres kroner ud mod Lillebælt.
Samt det bugter sig i bakkedal på den nordlige del af øen Als, hvor du tydeligt kan se sporene efter istidens gletsjere der har udgravet dybe dale og skubbet jorden op i bakketoppe. 

Dyr & planter i Nørreskoven
I Fjordmosen i Nørreskoven lever en af landets største bestande af løvfrøer.
Her i skoven kan du møde både krondyr, dådyr og rådyr, og de hule træer er hjemsted for mange flagermus.
Der breder sig undslupne dådyr i hele skoven.

Engang gik hertugerne på jagt i Nørreskoven, og jagtretten tilhører stadigt kongehuset.
Dådyr holdes ofte i hjortefarme, og mange dådyr i de danske skove er undsluppet fra sådanne farme.
I Nørreskoven lever desuden bestande af krondyr og rådyr.

Der er guldsmede ved vandhullerne, hvor der i nogle vokser en vandplante, der minder om en agave.
Dette er krebseklo, der ser speciel ud, og er smukke og sjælden.
Heri lægger guldsmeden sine æg.

Her er vinbjergsnegle og røde skovsnegle, disse er udsat.
Det forlyder, at en tidligere skovfoged har taget disse arter med fra Sjælland.
I Fjordmosen, det fugtige landskab mellem skoven og strandvolden, lever der en stor bestande af løvfrøer.
Løvfrøen, som er en lille lysegrøn frø er truet i Danmark.
Grunden er, at mange af de vandhuller, den lever i, gror til eller den ædes af fisk.
Heldigvis stortrives den på Als, og bestanden er i fremgang.
Om foråret er der en imponerende larm af op til 1.000 kvækkende hanner.
Løvfrøen er nem at få øje på, når den klatrer i buske, da sen holder sig fast vha. sugeskiver på tæerne.
I mosen lever også skrubtudse og butsnudet frø, samt lille og stor vandsalamander, snog, stålorm og alm. firben.

Troldsmose og Lilleskov er udpeget som Natura 2000-område og beskyttet efter særlige EU-regler.
I dette våde landskab med salte og ferske enge og sumpskove lever bla. den sjældne sumpvindelsnegl.
Denne snegl bruger birkens frø til bevæge sig rundt.
Den lille snegl er på få millimeter, og hæfter sig fast til frøet og lader vinden gøre resten.

Ved kysten, i moserne og de våde enge holder der massere af fugle til.
Det er bla. de sjældne vand- og vadefugle som spidsand, atlingand, svaleklire, tinksmed og rødben.
Der er også de almindelige arter som svaner, ænder og vadefugle som ryle og klyde.
Ved Troldmosen yngler rovfuglene musvågen og rørhøgen.
Ved lidt held, kan man også se rød glente og fiskeørn her.
Husk kikkert!

I den urørte skov, er der mange hule træer.
Hér elsker flagermus at bo, og de sikre sig at de overlever.
Der lever mindst fire arter af i skoven.
Det er dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus og langøret flagermus.
Alle danske flagermus er totalfredet.
Arterne trues ofte af menneskers aktivitet i de områder, hvor flagermusene yngler eller sover vintersøvn.
Nogle af disse træer er markeret med en trekant, hvilket betyder, at de indgår i et projekt med at kortlægge flagermusenes levesteder.
Bag projektet står Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Naturstyrelsen og Sønderborg Kommune.

Planter
I Nørreskoven vokser nogle af Danmarks højeste og flotteste bøgetræer.
De er nogle steder helt ned til kysten ved Lillebælt.
Du kan også se egetræer fra 1770.
Disse blev plantet af unge mænd fra egnen, før de fik lov at gifte sig.
På engene ved Fjordmosen blomstrer orkideer, og den stenede strandvold har sin helt egen flora.
Bøg er Nørreskovens mest udbredte og betydningsfulde træart.
I skoven er der ca. 70%. bøg.
Disse træer bliver omkring 30 m høje, ranke og af meget fin kvalitet især pga. den næringsrige jord.
Oftest fældes de, når de er mellem 90 og 110 år gamle.
Når et modent træ fældes, kommer lyset ned til de små træer, hvorpå de vokser stærkt og blive til ny højskov.
Den lodne bøg, er et ganske særligt bøgetræ i Nørreskoven.
De siges, at generationer af unge fra egnen holdt stævnemøder og ridset deres navne i træets bark.
Den lodne bøg blev fældet i 2011, da der var fare for at vælte ud over Nørreskovvej.
Den blev ca. 250 år.

Eg og ahorn er også almindelige træarter i skoven.
Nogle steder vokser der også kirsebær, el og birk.
Brudgomsegene ved Havrekobbelhus er plantet af unge mænd fra egnen som en betingelse for at blive gift.
Træerne er plantet ca. 1770.

I den sydlige del af skoven og i Lilleskoven findes adskillige flotte eksemplarer af tyrkisk eg.
Arten kaldes også frynse-eg pga. de frynsede knopper og agernskåle.
Tyrkisk eg hører hjemme i Sydeuropa og Mellemøsten, men trives også mod nord.
Den er hårdfør, og i modsætning til andre egearter angribes den ikke af svampesygdommen ege-meldug.
De tyrkiske ege i Nørreskoven er ca. 100 år gamle.

Spredt i skoven kan man støde på orkideer.
Bla. ægbladet fliglæbe med de undselige, lysegrønne blomster, den purpurrøde tyndakset gøgeurt og den duftende, hvide skovgøgelilje.
Den sjældne, lillarosa skov-fladbælg er en ærteblomst og lige så flot som dem, vi dyrker i haverne.

Midt i skoven ligger Fjordmosen – dennem deler Nørreskoven i to.
På de våde enge, holdes græsset nede af kvæg og heste.
Om foråret og sommeren er her et mylder af blomster.
Typiske engplanter som den rødlilla orkidé maj-gøgeurt, hjertegræs og smalbladet kæruld er nogle af de urter.
På strandvolden vokser der planter, der har tilpasset sig livet blandt rullesten og med *rødderne* i saltvand.
Nogle kan spises, bla. strandkål, som er en af stamformerne til de kålsorter, vi bruger i køkkenet.
Andre spiselige planter på strandvolden er strandkarse, kaldet vild peberrod, bredbladet timian, sankthansurt med blade, der smager som ærtebælge, og sød astragel med smag af lakrids.
Hulrodet lærkespore med smukke lilla blomster er sjælden på Als.
Men den vokser ved den sydlige indkørsel til Nørreskoven.

Dyr & planter i Sønderskoven
I den sydlige del af Sønderskoven er vådområdet Fredsmaj.
Her tiltrækkes massere af ynglende og rastende vandfugle.
Den lille, lysegrønne løvfrø holder til i Staals Mose, på engene ved Egetofte Naturskole.
Den sjældne guldsmed grøn kobbervandnymfe er blandt skovens seneste tilflyttere.

Fugle
Ved Fredsmaj flokkes ænder og gæs, og den *tilhører* vandfuglene.
Her er især ænder og gæs vigtige yngle- og rasteområde.
Gråænder, blishøns og grågæs fylder godt op på vandet.
Skarven er også blandt de faste beboere.
Ydermere er der toppet skallesluger, stor skallesluger og gråstrubet lappedykker.
De søger ofte efter føde her, fx. siges det at den store skallesluger skulle have smag for ål, og de findes i Fredsmaj.
Den sort-hvide hvinand er på besøg i vinterhalvåret.
Ved trækkene forår og efterår kommer mange rovfugle forbi, for at søge føde, inden de flyver videre.
Hele året dukker havørnen også op, for at finde bytte, og fra platformen mellem Fredsmaj og stranden kan du følge livet i vådområdet.
Husk kikkert!

Staals Mose midt i skoven blev genoprettet som mose i 2005.
Det tog ikke fuglene lang tid om at flytte ind der.
Her er bla. stor skallesluger, troldand og blishøne.
I Danmark er lærkefalken en sjælden ynglefugl.
I 2004 ynglede denne lille, elegante rovfugl i Sønderskoven.
Den er dog meget sårbar over for forstyrrelser.
Lærkefalken lever af en alsidig kost, fx. guldsmede, svaler, mursejlere og sågar flagermus.
Dem fanger den i luften, og på jorden tager den bla. muldvarpe og kaninunger. 

Padder og krybdyr
Der lever store og kraftige bestande af løvfrøer ved Fredsmaj, i Staals Mose og i engene ved Egetofte Naturskole.
Denne lille lysegrønne frø er karakteristisk for området.
Den er truet mange andre steder i Danmark, da vandhullerne den lever i, desværre gror til – eller fordi dens yngel ædes af fisk.
Nord for Naturskolen på det kuperede overdrev er der anlagt damme, dette er for at hjælpe løvfrøerne med at yngle.
På lune dage i maj eller juni, kan man her opleve den imponerende larm af kvækkende hanner.
Der er også andre krybdyr og padder som markfirben, skovfirben, snog, lille og stor vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø.
Der blev i 2015 registreret en sumpskildpadde af arten rødøret terrapin i Staals Mose.
Denne art stammer fra Nordamerika og holdes herhjemme som kæledyr.
Arten betragtes som invasiv, fordi den ikke hører hjemme i Danmark.
Sumpskildpadden er formentlig sat ud, hvilket er ulovligt og en overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven.

Insekter
Den grønne kobbervandnymfe er en sjælden guldsmedeart i Danmark.
I 2005 blev den fundet for første gang i Sønderskoven.
Efterfølgende er den set flere gange i skoven og andre steder omkring Sønderborg.
Grøn kobbervandnymfe flyver langt senere på året end andre guldsmede, helt frem til sidst i oktober.

Planter
I Sønderskoven er ranke bøge og knortede, gamle ege er typiske.
Her er også en del af de gamle træarter, flere slags orkideer og sjældne svampe i skoven.

Træer
Den frugtbare morænejord giver basis for at få ege- og bøgetræ af høj kvalitet.
I Sønderskoven er hovedparten løvskov domineret af de to arter.
I mindre omfang findes nåletræer som rødgran, sitkagran og bjergfyr.
De trives ikke godt i den stive lerjord.
Ved 2 orkaner i 2013, gik det værst ud over nåletræerne.
Der blev plantet løvtræer på de bare pletter efterfølgende.

I Sønderskovens nordlige del er der en allé af egetræer.
Disse egetræer, er de såkaldte brudgomsege.
Tilbage fra 1737 og næsten 50 år frem var unge mænd i Sønderjylland tvunget til at plante træer, før de kunne blive gift.
Prisen for at kunne føre den udkårne til alteret var 10 ege- eller 15 bøgetræer.
Efter de var plantet, skulle de passes i 3 år, før brylluppet kunne finde sted.

I skovens nordlige del står et mammuttræ (Sequoiadendron).
Denne træart er en af verdens største og kan blive op mod 100 meter højt og leve i over 3.000 år.
Dette træ er dog kun 30 m. og ca. 100 år gammelt.
Denne træart var udbredt før istiderne over hele den nordlige halvkugle, i dag vokser den kun vildt i det Californien.

Blomster og urter
Der er 3 slags orkideer i Sønderskoven, det er den tyndakset gøgeurt, skovhullæbe og rederod.
I vådområdet Fredsmaj ses strandloppeurten.
Denne er ret sjælden, og den gule kurvblomst vokser kun nær kysterne i det sydlige Danmark.
Blomsterne ses i juli-august.
Kær-svinemælk er en anden gulblomstret sjældenhed ved Fredsmaj.
Denne kan blive op til 3 m. høj, hvilket dermed er én af de største urteagtige planter i den vilde danske natur.
Tornblads gule blomster dufter lidt af karamel.
Den tornede busk kan minde om gyvel.
Man kan støde på tornblad ved vandhullet øst for Fredsmaj og ved et skred ud mod stranden ud for Vonshøj.

Skovløg kaldes også *den fattiges porre*.
De kan blive op mod 1 m. høje og kan kendes på de rødviolette blomster.
Skovløg er set ved kysten ved Fredsmaj ud for fugleplatformen.

Svampe
I Sønderskoven er der flere sjældne svampearter.
Fx. rod-rørhat, skæv muslingesvamp, rødplettet huesvamp og gul spatelsvamp. 

Mange beskrivelserne om naturen på Als er fundet på Naturstyrelsens website:
Link

Geografi
Als er omgivet af Als Sund, Als Fjord, Lillebælt, Østersøen og Flensborg Fjord.
Vestkysten af Als har mange indskæringer, Augustenborg Fjord (med øen Katholm) og Dyvig.
På østkysten ligger langs med Lillebælt den 700 hektar store Nørreskov.
Nørreskoven ligger mod nord tæt på landsbyen Elstrup, som indtil 1940’erne havde en stor mølle, der siden er indrettet til café og museum.
Nørreskoven går ned langs kysten til Fynshav fra nord til syd.

Øen opdeles i Als Nørre Herred bestående af sognene Egen, Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl og Svenstrup, og Als Sønder Herred med Augustenborg og Sydals med halvøen Kegnæs.
Dertil kommer Sønderborg, som er kommunebyen.
Sønderborg Kommune ligger i Region Syddanmark.
Als er tæt knyttet på Jyllandssiden til Sundeved, Broagerland og Gråsten.

Øen er forbundet med Jylland med Kong Christian den X’s Bro i Sønderborg, bygget 1930, og Alssundbroen fra 1981.
Der er færge fra Ballebro i Jylland til Hardeshøj på Als, fra Søby på Ærø til Fynshav og fra Bøjden på Fyn til Fynshav.

Als er en frugtbar ø, der tidligere var kendt for sine frugtplantager, hvoraf der endnu er nogle få i drift.
I dag er der intensiv svineavl.

Byer på Als
Sønderborg
Navn på tysk, Sonderburg, på sønderjysk: Synneborre / Synnebo.
Sønderborg er hovedby i Sønderborg Kommune.
Byen er del af Region Syddanmark.
Kommunen har i dag omkring 75.000 indbyggere.
Andre byer i Sønderborg Kommune er:
Nordborg, Augustenborg, Guderup, Fynshav, Høruphav, Vester Sottrup, Broager, Havnbjerg og Gråsten.
I Sønderborg By bor der ca. 27700 mennesker.

Størstedelen af byen ligger på øen Als, som er forbundet med Sønderjylland af broerne Kong Christian X’s Bro og Alssundbro.
Byen er Sønderjyllands største by og er vokset op omkring Sønderborg Slot.
Byen blev anlagt lidt før år 1200.
Arkæologiske udgravninger forskellige steder i byen viser middelalderens Sønderborg på Humletorvet.
Søfart var et vigtigt erhverv fra 1500-tallet.
Skibe sejlede fra Sønderborg ud i hele Østersø-området med varer fra Als.
Det preussiske bombardement i 1864 gik meget hårdt ud over Sønderborg.
Her nedbrændte eller blev beskadiget mere end 80% af byens huse.
Genopbygningen skete langsomt, og først efter 1900 voksede befolkningstallet mærkbart, mest pga. tysk tilflytning.
Sønderjylland hørte i perioden 1864-1920 til Tyskland.
Der mistede byen mange borgere, da de udvandrede til Danmark.
Dengang lå Danmark nord for Kongeå grænsen.
Sønderborg fik på det tidspunkt flere tyske militære institutioner, hvorpå byens industri og handel udvikledes yderligere.
Efter Genforeningen i 1920 udvandrede en del tyskere.
Hvorpå befolkningstallet igen faldt fra 11.500 før 1. verdenskrig til 8.500 i 1921.
Havnen og vejnettet blev udbygget, bla. afløste Christian X’s Bro den gamle pontonbro.
Byen voksede især efter 2. verdenskrig.
Fra 1960 havde den befolkningsmæssigt overhalet Haderslev og var blevet Sønderjyllands største by.

Sønderborgområdet rummer i dag et dynamisk erhvervsmiljø.
Det er indenfor højteknologi, maskin-, levnedsmiddel og tekstilindustri og har mange uddannelsessteder og kollegier.
Syddansk Universitet i Sønderborg udbyder bla. erhvervsøkonomi, erhvervssprog og ingeniøruddannelser.
Desuden findes der bla. Sønderborg Idrætshøjskole og kunstskole.
Byen er endvidere hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester. 
Sønderborg Sygehus er byens største arbejdsplads med 1.500 ansatte.
Link

Nordborg
Tidligere også Nørborg, på tysk: Norburg.
Nordborg er med sine ca. 5.700 indbyggere den næststørste by på Als.
Den ligger ca. 21 km nordvest for Fynshav og 26 km nord for Sønderborg.
Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Danfoss – Det internationale danske selskab har sit hovedkvarter i byen.
Link

Augustenborg
Navnet på tysk: Augustenburg.
Det er en havneby med ca. 3.200 indbyggere.
Byen ligger 18 km sydøst for Nordborg, 9 km sydvest for Fynshav og 8 km nordøst for Sønderborg.
Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Link

Historie
Der er Arkæologiske fund der bevidner at Als har været beboet siden istidens slutning.
Der findes fra de efterfølgende perioder bla.
– stenalderbopladsen Bundsø
– bronzealderhøje & Hjortspringbåden fra jernalderen
– bopladsen Brovold fra vikingetiden.

Borgene Nordborg og Sønderborg blev anlagt i 1100-tallet.
Disse var som forsvar mod venderne (samlebetegnelse for en række vestslaviske folkeslag).
I 1287 kom Als under det sønderjyske hertugdømme.
I slutningen af 1400-tallet under kronen.
I 1564 tilfaldt store dele af øen hertug Hans den Yngre (1545-1622).
Han nedlagde med hård hånd landsbyer og oprettede ladegårde.
Efter hans død blev Als delt.
I 1730 overtog kongen den nordborgske del og efter 1848 også den augustenborgske.
Under de slesvigske krige (1848-50 og 1864) spillede Als en central rolle.
Fra 1867-1920 var Als en del af den prøjsiske provins Slesvig-Holsten.
Als hørte tidligere under Fyns Stift og fra 1819-64 sammen med Ærø et bispedømme.
Fra 1922 blev den lagt ind under Haderslev Stift.

Als har særdeles mange bopladsfund og stendysser, ifht. øens areal.
Mange af stendysserne ligger i skovene, bla. i Nørreskoven ved Blommeskobbel.
Her er der to langdysser og en runddysse står samlet på ét sted.
Hjortspringsbåden blev fundet på Als – den er i dag udstillet på Nationalmuseet.
I dag kan en kopi af båden i fuld størrelse er af lokale blevet fremstillet med historisk korrekte metoder, ses i Nordborg.

På Nordals har man også fundet resterne af et lig i en egekiste fra bronzealderen samt bronzeskåle – er også på Nationalmuseet.

Ved Ketting er der fra vikingetiden fundet en mand begravet med sin stridshest og sværd.
Ved Augustenborg er fundet et befæstningsanlæg, kaldet Svenskeskanse.
Det er et voldanlæg, der i sin struktur minder om anlægget ved Hedeby.
Der er i volden fundet forskellige brugsgenstande fra den tid.

I middelalderen var øen opdelt mellem herremænd, der rådede over lokale borge. 
Christian 3.’s søn, hertug Hans, fik øen som slesvigsk delhertugdømme, og han købte adelen ud.
Als blev senere delt op i flere mindre delhertugdømmer, hvilket ikke var levedygtige og gik fallit.
Frem til 1819 var Als en del af Odense Stift.
Præsterne var derfor uddannet i Danmark, hvilket fik afgørende betydning for Als’ danske sindelag.
Als – Ærø stiftet opstod i 1819.
Bispesædet lå i Ketting, og hovedkirken lå i Egen.
Efter at Slesvig og Holsten blev afstået til Preussen efter krigen i 1864, blev Als underlagt biskoppen i Slesvig.
I 1700-tallet blev hertugen af Augustenborg øens dominerende magthaver.
Hertugdømmet blev inddraget af kronen efter augustenborgernes landsforræderi i 1848.
Fra 1848 til 1920 under nationalitetskampen var øens befolkning afgjort dansk.
Dette gav sig også til kende ved afstemningen i 1920.
Her stemte Als sig hjem til Danmark med et stort flertal.
Dog var byerne mere tyskprægede, mest pga. tilflytning.
Sønderborg havde således stadig tysk flertal i 1920.
Det tyske flertal i Sønderborg var opstået i 1890’erne.
Her byggede man artilleriskole i Sønderborg og torpedostation i Hørup, hvortil der kom mange rigstyskere.
Efter 1945 har øen været præget af voksende industri, især Danfoss, som er vokset til en international koncern.

Fotos fra Als

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk