Previous
Next
Rundtidanmark_flag

Christiansø & Frederiksø (Ertholmene)

ertholmene-christiansoe-frederiksoe-kort-grafisk

Christiansøfarten sejler til Ertholmene, oftest bare kaldet Christiansø.
Færgen sejler fra Gudhjem, og har oftest flere daglige afgange. Sejltiden er ca 1 time.
Link til Christiansøfarten

Havnen mellem Christiansø & Frederiksø
Havnen er Ertholmenes centrum, og årsagen til at Christian V valgte Ertholmene til etablering af en søfæstning i 1684.
Havnen har plads til 70 både.

Havnekontoret
Er ved broen på Christiansø. Havnefogeden har åbent mellem 16-17 på havnekontoret. På havnekontorets gavl mod nord, er en automat, hvor havnebiller kan købes.

Toiletter, bad og vaskeri
Toiletter findes på havnen på Christiansø.
Der er supplerende toiletter i den gule Magasinbygning øst for kirken.
Bad og vaskeri findes ved at gå på stien mellem kirkegærdet og Magasinbygningen. Værdikort dertil kan købes i havneautomaten. 
HUSK at følg havnens ordensregler.

Christiansø Teltplads
Åben fra 1. maj til 15. september. (Dog kan den benyttes efter aftale udenfor de datoer).
Det er nødvendigt at bestille plads, især i sommerferien. Telt størrelsen, må max være op til 3,5-4 m i længde.
Teltpladsen har basisfaciliteter i Hertugindens vaskehus:
lille køkken med komfur, to køleskabe (ikke frost), mikroovn, kaffemaskine, vandkoger, gryder, pander og køkkenudstyr. Udendørs vask med koldt vand og gasgrill.
OBS. I skal selv medbringe tallerkener, bestik, krus og glas, viskestykker mm.
Der er også en toiletbygning med en lille håndvask.
Badefaciliteter og supplerende toiletter findes nord for Store Tårn.
Link.

Fængslet Ballonen
Tidligere statsfængsel, kaldet Ballonen, idag et lille vandrerhjem med fem celler til overnatning for 1-2 personer.
Ballonen har åbent hele året.
Bestilling tlf. 5646 2013 (kl. 10-12) kontor@christiansoe.dk

Christiansø Gæstgiveri
Lille hyggeligt hotel med 6 værelser. Bestilling på tlf. 56 46 20 15

Havnen
Har plads til 70 både.

Hestehytten
Er en af øens soldaterhytter, som Christiansø Administration råder over.
Hestehytten er mest for personer med nær tilknytning til Christiansø. Fx. efterkommere af tidligere øboer. Hytten er opvarmet og kan benyttes hele året.
Bestilling, Tlf. 5646 2013 (kl. 10-12) eller skriv til kontor@christiansoe.dk

Christiansø Administration
Råder over 10-12 værelser og lejligheder. Bruges primært til administrationens gæster og samarbejdspartnere (håndværkere, præst, organist, tandlæge mv.) samt kroens personale. Hvis ledige, kan udefrakommende leje dem.
Tlf. +45-56462013 (kl. 10-12) eller mail kontor@christiansoe.dk

Købmanden
En lille velassorterede butik. Der har det meste, bla. friske mejerivarer, kød og grønt. Købmanden har helårs åbent, dog med skiftende åbningstider afhængig af sæsonen. Åbningstiderne står på et skilt ved indgangen. Det er en god idé at orientere sig om dem, ved ankomst til Christiansø.

Kiosken
Kiosken, ligger overfor kroen. Her er slik, snacks, is og fastfood, samt lidt souvenirs. Åben fra 1. maj til 25. september, se tiderne ved døren.

Kro / restaurant
Her kan man enten spise indendørs i kroens restaurant eller på udendørs terrassen (Flisen)hvor udsigten er Frederiksø og havnen. Der er både frokost, middag, kaffe eller øl.
Menukortet skifter efter årstiderne.
Bordbestilling: T: +45 5646 2015
Se mere på www.christiansoekro.dk

Ruth´s kryddersild
Ligger i ”Gigskuret” ved havnen på Frederiksø. Her produceres de specielle krydder-, tomat- og karrysild efter gammel familieopskrift. Ruth grundlagde butikken i 1967, i 2011 overtog datteren Rikke.
Fiskeributik – facebook

Chrøøl
Danmarks østligste mikrobryggeri hedder Chrøøl. Der bruges håndkraft ved brygningen, uden der spares på råvarerne, hvilket giver dejlig fyldige øl. Øllet sælges i Butik Lighuset og på kroen. Chrøøl arrangerer ølture. Facebook side

Medbragte madpakker
Nyd din medbragte mad i Kongens Have. Her er borde og bænke.
Hvis vejret er dårligt er der et shelterrum, kaldet *Salteriet*på Frederiksø. Det er i den nordlige ende af de sorte kanonbådsskure.
Derudover er der borde og bænke forskellige steder på havnen, og på *Toppen* ved siden af kirken. Det er også okay  at finde et skønt sted i klipperne, med udsigt ud over vandet.

Der er idag ca 84 fastboende på de to Christiansø & Frederiksø. Mange af dem er ansat til at bevare bygningsværker og fæstningen i god stand.
Øerne har deres egen skole med ca 15 børn. Her tilbydes der daglig skole op til 7. klasse.
I Gaden (mellem Øster og Vestre længe) har lægen sin praksis, samt her ligger øens posthus. Derudover er der et bibliotek, posthus, kirke, fyr, forsamlingshus, museum, teltplads, købmand og gæstgiveri.

Ertholmene tilhører ikke nogen kommune, men under Forsvarsministeriet, der udvælger en administrator, der varertager myndighedsfunktioner, så som økonomichef, socialchef, personalechef, politimyndighed, og giftefoged, derudover har han det overordnede ansvar for fredningen. 

Ertholmene er 39 ha (0,39 km2), Frederiksø 4 ha, Christiansø 22,3 ha og Græsholm 9 ha. 300 m øst for Christiansø ligger Østerskær, som er Danmarks østligste punkt.

Ertholmene, blev stavet Ærtholmene før i tiden. Navnet kommer af at øerne er små som ærter.

Ertholmene er enestående. Ø-gruppen har en voldsom natur, som ikke findes andre steder – klipperne, fuglene, samt fæstningen giver et sjældent syn.
På øerne er 46 helårs lejeboliger.
Hovedparten af beboerne er idag ansat ved Christiansø administrationen, som servicefagene, eller i øens virksomheder, hhv købmanden/Gæstgiveri og Ruths Sild.travlt, og hvis vejret er godt, åbner kroen for udendørsservering på ”Flisen”, hvor man kan sidde og nyde solnedgangen efter aftensmaden.

Om vinteren er det postbåden Peter der holder forbindelsen til Bornholm. Derudover er der tjenestefartøjet Elephanten, der bruges som ambulance til akut syge, præster og organisten til og fra Bornholm.

Grønne løsninger
På Ertholmene har Forsvarsministeriet grønne aktiviteter indenfor klima, energi og miljø. Øgruppen er omfattet af bygnings og naturfredninger.
Målet er mere vedvarende energi, da beboerne og gæster idag får el og varme fra øens eget kraftvarmeværk. Kraftvarmeværket, der ligger i Vagten ved kirken, drives af diesel, hvilket ikke lever op til målsætningen om et fossilfrit Danmark. Dette udfordres pga. af fredningerne og naturbeskyttelserne.

Visionen har de seneste år været at få energi fra vindenergi, via et vindmølleanlæg. Dette vindanlæg kan med brintlagring og brændselsceller gøre Christiansø 100 % selvforsynende og grøn. Derudover er en plan at koble Frederiksø på fjernvarmenettet via et rør under havnen. Et nyt spildevandssystem skal også etableres.
Før kom drikkevand fra overfladevand fra vandbassiner og damme på øerne. Da var man nød til at rense det, og tilsætte klor for at kunne drikke det. Drikkevandsforsyningen er nu  moderniseret,  med et osmoseanlæg ved havnen, hvor vandet er en blanding af afsaltet havvand (80%) og vand fra boringer på Christiansø (20%). 

Guider
Når du ankommer til Ertholmene vil du blive mødt af guider. De er certificeret og opfylder krav Søfæstning Christiansø stiller.

Hunde
Man må ikke medbringe hunde til Ertholmene.

Badning
På Frederiksø´s vestside er der en badebro. Her kan man trygt springe i vandet og nyde Østersøen. Man kan være heldig at sælerne ser på, da de plejer at ligge på en lille holm tæt på.
Det er IKKE tilladt at bade i Christiansø og Frederiksø havn.

Butik Lighuset
Øernes Turistinformation/bureau.
Navnet skyldes at huset kortvarigt blev brugt som lighus.
Her sælges bla. garn fra Fredsminde Unika Design, samt eget strik og andet håndarbejde. Derudover er der hjemmelavede dolke med skeder, foldeknive, sølvsmykker, C-soap, malerier, samt kunst af kunstnere med tilknytning til øerne.

Christiansø Kirke
Kirken var oprindeligt en våbensmedje i 1811-13. Dette er grunden til at den vender nord-syd og ikke som andre kirker øst-vest. I 1821 blev den taget i brug som kirke. Inden da blev Store Tårn brugt. I 1852 blev Christiansø Kirke ombygget og udvidet. Her fik kirken sit orgel, skænket af Frederik VII under et besøg på øen året før. I 1928 blev klokketårnet i Bornholmsk stil blev tilføjet ved en modernisering. I 2008 stod kirken igen færdig efter en omfattende renovering.

Lille Tårn på Frederiksø – Museum
Tårnet er oprindeligt opført i 1685-87 som en del af Ertholmenes befæstning. Det er lavet af granit og idag fredet. Det blev brugt som fængsel før det blev til et museum. Idag er Lille Tårn helt som i fæstningstiden, og har et lokalt museum med militærhistorisk og lokalhistorisk udstilling. Øverst er en flot model af søfæstningen.

Store Tårn
Store Tårn var en del af befæstningen på Christiansø. Tårnet er lavet af granit, og er idag fredet. Det dækkede indsejlingen til søfæstningens naturlige havn med sine kanoner. Tårnet virkede som fyrtårn fra år 1800, og tårnets tegltag blev erstattet af et kuplet jernblikfang. Tårnet overlevede englændernes bombardement i 1808 under Englandskrigene.
I 1840érne blev den ydre ringmur forhøjet og tårnet fik et fladt kobberbeklædt dæk som tag. Tårnet begyndt at forfalde efter fæstningen blev nedlagt i 1855. I 1879 var forfaldet så fremskredent, og Store Tårn stod ubeskyttet i det barske Østersø vejr. Først i 2019 var Store Tårn efter en gennemgribende restaurering færdig til det besøgende kan se idag, med spændende formidling og en smuk udsigt.
Entrebilletter til begge tårne kan bla. købes i kiosken på færgen til Ertholmene.

Galleri Palivaren
Ved Juuls Bastion (Christiansø) ligger Palivaren. Her udstiller og sælger kunstnere. Palivaren er et af Danmarks mindste udstillingssteder, og benyttes mest til kunst hvor Ertholmene er som motiv. På denne måde føres øens kunsthistorie videre, samt øens egne  kunstnere og kunsthåndværkere støttes.
Oprindeligt stod skuret ude i havnen for enden af en bro fra Frederiksø. Ønskede man at gå i land på Christiansø, skulle man først forbi Palivaren (stammer fra fransk *Parloir*, som betyder samtaleværelse), hvor fæstningens læge kontrollerede skibes besætning og passagerer for sygdomme.

Christiansø Glas
Her fremstilles og sælges glaskunst og gaveartikler.
I glasværkstedet fremstilles af smykker, glasskåle mm. 
Ligger i Gaden på Christiansø.

Christiansø/Frederiksø i Ø-passet
I Ø-passet er der inspiration til at besøge 37 danske øer. Dette pas gør det sjovt for børn og barnlige sjæle at læse om øerne, samt samle skrabe silhuetter af de danske øer i det. I havnen eller på færgen kan du finde en plade med øens silhuet og en speciel pen, som du gnider ø-silhuetten ind i passet. I Ø-passet er der oplysninger om hver enkel ø, sejl-tiden og afstanden, antal beboere, øens størrelse, samt en lille beskrivelse af evt. oplevelser på øen du kan på øen. Passet har også en QR-kode. Brug din mobil til at scanne dig direkte til øens hjemmeside. Ø-passet har en Facebook side, her kan du dele dine oplevelser med fotos og video. Ø-passets hjemmeside

Naturen
Ertholmene blev i 2018 optaget på Danmarks Naturkanon, og fik dermed certifikat som et unikt og seværdigt sted i Danmark.

Juryens begrundelse:
Der findes intet sted i Danmark som Ertholmene. Uanset hvor man står på øerne, vil man stå i en fantastisk blanding af unik natur og unik kulturhistorie.

Ertholmenes natur er mangeartet og afvekslende. På dette lille ørige kan du bevæge dig fra klippekyster til skovtrækninger , samt til haveidyl.

Ertholmenes enestående naturværdier blev fredet i 1926. Øerne er idag omfattet af en lang række fredninger og internationale beskyttelser. Dette gælder både natur, kultur og dyreliv.

Flora
På Christiansø og Frederiksø er jordlaget meget sparsomt, så i fæstningstiden blev jord fragtet til øerne på skibe som ballast med byggematerialer. Jord dannes også ved forvitring af geologisk materiale og ved formuldning. Midt på Christiansø er jordlaget tykkest, så her kan små lunde af pil, poppel, avnbøg, elm, ask, bøg og ahorn vokse. I fordybninger mellem klipperne vokser tjørn, vildrose, slåen, fuglekirsebær, syren, brombær, kaprifolie, snebær og vedbend.
På Christiansø og Frederiksø er klimaet perfekt til sydeuropæiske vækster som figen og morbær. Klippernes strålevarme udnyttes. Ertholmene har også mange biotoper som strandeng, skovbund, sumpe, og damme, soltørre områder og skyggefulde slugter. Sydeuropæiske planter formerer sig ved selvsåning, fx. havrerod, sporebaldrian og persille. Hvor der er sparsomt jordlag, fx. på klipper og mure lever tørketålende planter.

I fæstningstiden var der havedyrkning på Christiansø og Frederiksø, dette ses som muromkransede haver, her dyrkes både frugt, bær og grøntsager. De fleste planter er indført af mennesker, andre er kommet til med fugle eller med vinden.

Klimaet på Ertholmene er det tørreste og solrigeste i Danmark, og mange af Ertholmenes planter kan tåle tørke, dette er vigtigt da jordlaget er tyndt og derfor hurtigt tørrer. Om foråret er havet så koldt, at vækstperioden samtidigt forsinkes ifht. resten af landet. Efteråret og vinteren er stormfulde med en massiv saltvandsbrænding, som trænger ind overalt. Frosten kan være hård og snefaldet er sparsomt, hvilket er hårdt ved planterne.
Alle øernes planter er fredet og må ikke plukkes.

Fugle
Græsholm er en af landets største havfuglekolonier. Her yngler tusindvis sølvmåger, og Danmarks eneste bestand af alk og lomvie. Fuglene lever på Græsholm fordi der er fred og masser af mad i form af den lille sildefisk brisling, som lever i store stimer omkring øerne. Fuglene kan bedst ses med kikkert fra Frederiksø, da der er adgangsforbud på Græsholmen.

På Frederiksø og Christiansø findes der over tusind edderfugle og deres reder er overalt. Edderfugle er godt camoufleret og de stoler på mennesker ikke generer dem.

Hvert forår og efterår besøges øerne af trækfugle, traner til fuglekonger. Der kommer flest trækfugle hvis vejret er stille og diset. Der er set over 300 forskellige fuglearter på Ertholmene. Enkelte flagermus kan også ses som trækgæster.

Sæler
Flere hundrede gråsæler er i de seneste år været i farvandet omkring Ertholmene, hvor de holder mest til ved det lille klippeskær Tat, som ligger nord for Græsholmen.

Fisk
Gennem mange århundrede har fiskeriet været centrum for Ertholmene. Der kan fanges sild, skrubber, pighvar, hornfisk, ål, torsk og laks. Fordi Østersøen er brakvandsområde, kan man også se ulk, sild, brisling, ål, ålekvabbe og gedde på det lave vand omkring øerne.

Padder / frøer
På øerne er der mange vandhuller. Her er en rig forekomst af padder, som skrubtudser, vandsalamander og de to sjældne grønbroget tudser og grøn frø / latterfrø.

Grøn frøen er en stor grøn kraftig frø med sorte pletter. De findes også i lidt mere brun nuance. De har ofte en smal, lys stribe ned af ryggen.
Hunnerne bliver størst, optil 11 cm. Den grøn frø har forskellige lyde, kun hannerne har kvækkeposer, men de kan begge kvække. Hele sommeren holder den til omkring vandhullerne, men flygter ud i vandet, når nogen nærmer sig. De voksne frøer lever af insekter, planter og fugleunger.
Den grønne frø er en krydsning mellem kortbenet grøn frø og latterfrø. Den er nu  blevet en selvstændig art gennem nogle specielle forhold omkring dens arvelighed. Grøn frø lægger æg i slutningen af maj og kræver varmt vand. De lægger æg i klumper fra 20-1000 æg, ialt et par tusind æg. Æggenes størrelse kan være meget forskellige i størrelser.
Haletudserne er meget sky, hvilket formentlig er grunden til at de kan overleve i vandhuller med fisk.
Grøn frøerne går i vinterdvale i september, enten på land og i vand.
Grøn frøen er fredet, og må derfor ikke samles ind eller slås ihjel. Man må godt indsamle æg, haletudser og voksne frøer i begrænset antal til undervisning og forskning. 

Bier
Ertholmene er reservat for nordiske honningbier. Det er den gamle race af honningbier, der var den eneste race nord for alperne indtil ca 170 år siden.
Idag findes denne birace kun på Læsø, Endelave, Anholt og Ertholmene. Denne birace flyver ved lavere temperaturer end andre biracer. Derudover klarer de sig fint om vinteren. Christiansø fungerer som en parringsstation, hvor biavlere kan få ubefrugtede dronninger parret med nordiske droner.
Øboerne siger at de høster 10 gange så mange kg jordbær og æbler på grund af biernes bestøvning i forhold til tidligere, hvor der ikke var bier, så de er glade for dem. Bestøvningen fra bierne giver bedre bestøvning af de vilde blomsterplanter, så der bliver en større mængde frø og bær til øernes mange trækfugle.

Pindsvin
Der er en lille bestand af pindsvin på Ertholmene, de blev udsat på øerne i 1950’erne.

Kultur

Læs om Galleri Palivaren, Christiansø Kirke, Lille og Store Tårn mm under aktiviteter.

Historie

Formentlig var der ikke fastboende befolkning på Ertholmene før i slutningen af 1600-tallet. Før der hed øerne Kierkeholmen (Christiansø) og Boeholmen (Frederiksø).

Christian 5. besluttede i 1684 at bygge et fæstningsanlæg på Kierkeholmen og Boeholmen. Denne fæstning kom til at hedde Christiansø. De to hovedøer skiftede navn til Christiansø (efter Christian 5.) og Frederiksø (efter Frederik 4.). 
Fæstningen bestod af Store Tårn på Christiansø og Lille Tårn på Frederiksø, samt ringmure og nogle bastioner. Derudover kom der andre bygninger omkring havnen. Indtil 1855 fungerede fæstningen som militært anlæg. Grunden til fæstningens tilblivelse var at Danmark havde mistet Skåne, Halland og Blekinge, og derfor var det nødvendigt at kontrollere den svenske flådes bevægelser i Østersøen. 

Under Englandskrigene (1801-1814) blev Christiansø angrebet af englænderne i 1808. Efter nogen angreb og bombadementer opgav William Lukin dog, og dermed var angrebet på Christiansø ovre. Skaderne var på en værdi af 3100 rigsdaler, samt 6 svenske krigsfanger og en ældre kone fra Christiansø omkom.

I 1810 var indbyggertallet på 829, siden er det faldet drastisk, især da fæstningen blev nedlagt.

Tiden efter fæstningstiden blev Ertholmene primært et fiskersamfund. De fleste af de gamle militære anlæg er heldigvis stadig bevaret, og samtlige bygninger og mure er idag fredet.
Hvert år besøges øerne af ca. 45.000 turister, og det er derved blevet et stort erhverv.

Ertholmene har aldrig været omfattet af den kommunale inddeling i Danmark. De ejes af den danske stat og styres af Forsvarsministeriet. I forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor et statsligt sundhedsbidrag blev indført, blev Ertholmenbeboerne, som de eneste fritaget, da man frygtede folk ville flytte fra øerne. 

I 2013-2017 var der en stor konflikt på Christiansø mellem øens administrator og øens beboere. 4 familier valgte at flytte fra øen i protest, og administratoren valgte tilsidst at opsige sin stilling. I 2017 kom ny administrator til, og konflikten lagde sig.

Inden 1684
Christiansø & Frederiksø havne har formentlig været brugt som havn i mere end 1000 år. Før fæstningens grundlæggelse var øerne et sted hvor sørøvere brugte havnene. Man kunne tilsejle øerne ligemeget hvordan vinden blæste, ved syd eller nord indløbet.
I middelalderen var det vendiske sørøvere der hærgede danske farvande. I år 1080 sendte Knud den Hellige sin Jarl, vikingen Blod-Egil med et vagthold til Ertholmene, for at passe på øerne.
I 1300 tallet planlagde Margrethe I at bygge en borg på øerne for at holde sørøvere væk.
Bornholmske og svenske fiskere benyttede også øernes naturlige havne i de perioder hvor der var fred. Fiskeriet derude var særdeles godt, og i 1608 blev der registreret 55 både fra Bornholm, Ystad, Møen og Stralsund (Tyskland)

Ertholmene er omtalt i islandske sagaere.

Alfred og jeg var på Ertholmene 2 gange i sommeren 2020.

Første gang var en meget blæsende dag. Vinden var mindst 15 ms, hvilket giver en høj søgang på sejlturen. Vi stod på kajen i Gudhjem og tøvede lidt om vi skulle gøre det, men besluttede os at hoppe ud i det. Vi valgte at sidde på nederste dæk på færgen, hvor vi kunne se bølgerne og ikke blev oversvømmet af vand hele vejen. Vi var glade da vi endelig så land, og kunne bestige Christiansø.

Vi startede med at gå til havnekontorets store kort for at få et overblik. Derfra valgte vi at gå over broen til Frederiksø først. Vi gik til højre med det samme, så vi gik langs østsiden af Frederiksø. Vi kom forbi den lille Smeddestrand og helt ud til Sehesteds Batteri. Vi passede de fineste gule / sorte bindingsværkhuse derud. Derude er der et fint monument fra 1799. Vi gik videre rundt ud til vestsiden af Frederiksø, hvor vi bla kom forbi Museum og Lille Tårn og dens brønd. Her så vi haletudser.
Herfra videre til badebroen. Her kan man være heldig at se sæler. Vi gik mere syd på, hvor vi passerede områder hvor der var plantet diverse buske, træer og krydderier. Der var også boder hvor man kunne købe nogen af øens beboers hjemmelavede marmelader med figen og morbær, fra øens egne træer og buske.
Vi fortsatte ned til sydspidsen af Frederiksø, og rundt ved Malerens bolig, og ned mod de gamle kanonbådsskure, der kaldes Salterierne, hernede er der et shelterrum og et sted hvor madpakkerne kan nydes, især hvis det er dårligt vejr. Herfra gik vi hen til broen og over til Christiansø igen.

Vi gik mod højre fra broen, og hen mellem Østre og Vestre Længe på gaden imellem. Disse huse er virkelig fine, malet i gult og flot velholdte. På gaden er der en fin rød postkasse, og mulighed for lidt forskellige indkøb som smykker mm. Derefter kommer Juuls Bastion, hvor Palivaren er, her kan man kigge ind og se på kunst og evt. købe noget, herfra gik vi op til kanonerne på Kongens Bastion. Her var vi en del tid, dels pga. det var sjovt for Alfred at kravle på kanonerne, og dels pga. udsigten, hen mod Længerne, samt Frederiksø og havnen.
Vi fortsatte ad Kongens Bakke og hen ad Lange Linie, hvor vi satte os ved Tælle Vig. Vi spiste madpakke og nød at sidde og kigge ud på klipperne og havet. Vi hoppede lidt længere ud ved vandet og smed fødderne i. Der var skøn læ på den østlige del af Christiansø.
Vi fortsatte mod nord, hen til Kildendalsvig, hvilket er en smuk stejlt klippe område, i en runding ind.
Længere mod nord kom vi til teltpladsen, samt skolen, og videre hen forbi fodboldbanen.
Vi gik tværs med stien på den nordlige del af Christiansø, og kom til Gyldenløves Bastion. Herfra er udsigten til den nordlige del af Frederiksø helt perfekt. Lille Tårn kan ses mellem stenene i fæstningen. 

Vi gik forbi kirken, Ravelinen og hen til Store Tårn, og ned forbi købmanden, hvor det var tid til en sommeris. Den nød vi fra nogen borde og stole ud til vandet imellem Christiansø og Frederiksø. Vi gik en runde omkring Fyrmester boligen og de andre huse deromkring, og gik derefter ned til hvor Christiansø færgen ligger til kaj og ventede, så vi kunne se indsejlingen af færgen. 

Vi gik ombord på færgen og var klar til at sejle retur til Gudhjem på Bornholm. Vinden var heldigvis faldet en smule, så hjemturen gik bedre.

Anden tur til Christiansø var en stille dag med 4 ms og høj sol. Her sad vi oppe på dækket begge veje, hvilket især var en stor oplevelse da vi sejlede forbi Græsholm. Her så vi massere af lomvier, og andre fugle. Græsholm er et fuglereservat.

Vi kan varmt anbefale en dagstur til Christiansø & Frederiksø – klippeøer som vi danskere er heldige at have i vores ø-rige.

Film fra Christiansø & Frederiksø

En lille film om Christianø, hvor man får en god fornemmelse omkring størrelsen og roen på øerne. (filmen er fra 2015)

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet