Naturen
Ertholmene blev i 2018 optaget på Danmarks Naturkanon, og fik dermed certifikat som et unikt og seværdigt sted i Danmark.
Juryens begrundelse:
Der findes intet sted i Danmark som Ertholmene. Uanset hvor man står på øerne, vil man stå i en fantastisk blanding af unik natur og unik kulturhistorie.
Ertholmenes natur er mangeartet og afvekslende. På dette lille ørige kan du bevæge dig fra klippekyster til skovtrækninger , samt til haveidyl.
Ertholmenes enestående naturværdier blev fredet i 1926. Øerne er idag omfattet af en lang række fredninger og internationale beskyttelser. Dette gælder både natur, kultur og dyreliv.
Flora
På Christiansø og Frederiksø er jordlaget meget sparsomt, så i fæstningstiden blev jord fragtet til øerne på skibe som ballast med byggematerialer. Jord dannes også ved forvitring af geologisk materiale og ved formuldning. Midt på Christiansø er jordlaget tykkest, så her kan små lunde af pil, poppel, avnbøg, elm, ask, bøg og ahorn vokse. I fordybninger mellem klipperne vokser tjørn, vildrose, slåen, fuglekirsebær, syren, brombær, kaprifolie, snebær og vedbend.
På Christiansø og Frederiksø er klimaet perfekt til sydeuropæiske vækster som figen og morbær. Klippernes strålevarme udnyttes. Ertholmene har også mange biotoper som strandeng, skovbund, sumpe, og damme, soltørre områder og skyggefulde slugter. Sydeuropæiske planter formerer sig ved selvsåning, fx. havrerod, sporebaldrian og persille. Hvor der er sparsomt jordlag, fx. på klipper og mure lever tørketålende planter.
I fæstningstiden var der havedyrkning på Christiansø og Frederiksø, dette ses som muromkransede haver, her dyrkes både frugt, bær og grøntsager. De fleste planter er indført af mennesker, andre er kommet til med fugle eller med vinden.
Klimaet på Ertholmene er det tørreste og solrigeste i Danmark, og mange af Ertholmenes planter kan tåle tørke, dette er vigtigt da jordlaget er tyndt og derfor hurtigt tørrer. Om foråret er havet så koldt, at vækstperioden samtidigt forsinkes ifht. resten af landet. Efteråret og vinteren er stormfulde med en massiv saltvandsbrænding, som trænger ind overalt. Frosten kan være hård og snefaldet er sparsomt, hvilket er hårdt ved planterne.
Alle øernes planter er fredet og må ikke plukkes.
Fugle
Græsholm er en af landets største havfuglekolonier. Her yngler tusindvis sølvmåger, og Danmarks eneste bestand af alk og lomvie. Fuglene lever på Græsholm fordi der er fred og masser af mad i form af den lille sildefisk brisling, som lever i store stimer omkring øerne. Fuglene kan bedst ses med kikkert fra Frederiksø, da der er adgangsforbud på Græsholmen.
På Frederiksø og Christiansø findes der over tusind edderfugle og deres reder er overalt. Edderfugle er godt camoufleret og de stoler på mennesker ikke generer dem.
Hvert forår og efterår besøges øerne af trækfugle, traner til fuglekonger. Der kommer flest trækfugle hvis vejret er stille og diset. Der er set over 300 forskellige fuglearter på Ertholmene. Enkelte flagermus kan også ses som trækgæster.
Sæler
Flere hundrede gråsæler er i de seneste år været i farvandet omkring Ertholmene, hvor de holder mest til ved det lille klippeskær Tat, som ligger nord for Græsholmen.
Fisk
Gennem mange århundrede har fiskeriet været centrum for Ertholmene. Der kan fanges sild, skrubber, pighvar, hornfisk, ål, torsk og laks. Fordi Østersøen er brakvandsområde, kan man også se ulk, sild, brisling, ål, ålekvabbe og gedde på det lave vand omkring øerne.
Padder / frøer
På øerne er der mange vandhuller. Her er en rig forekomst af padder, som skrubtudser, vandsalamander og de to sjældne grønbroget tudser og grøn frø / latterfrø.
Grøn frøen er en stor grøn kraftig frø med sorte pletter. De findes også i lidt mere brun nuance. De har ofte en smal, lys stribe ned af ryggen.
Hunnerne bliver størst, optil 11 cm. Den grøn frø har forskellige lyde, kun hannerne har kvækkeposer, men de kan begge kvække. Hele sommeren holder den til omkring vandhullerne, men flygter ud i vandet, når nogen nærmer sig. De voksne frøer lever af insekter, planter og fugleunger.
Den grønne frø er en krydsning mellem kortbenet grøn frø og latterfrø. Den er nu blevet en selvstændig art gennem nogle specielle forhold omkring dens arvelighed. Grøn frø lægger æg i slutningen af maj og kræver varmt vand. De lægger æg i klumper fra 20-1000 æg, ialt et par tusind æg. Æggenes størrelse kan være meget forskellige i størrelser.
Haletudserne er meget sky, hvilket formentlig er grunden til at de kan overleve i vandhuller med fisk.
Grøn frøerne går i vinterdvale i september, enten på land og i vand.
Grøn frøen er fredet, og må derfor ikke samles ind eller slås ihjel. Man må godt indsamle æg, haletudser og voksne frøer i begrænset antal til undervisning og forskning.
Bier
Ertholmene er reservat for nordiske honningbier. Det er den gamle race af honningbier, der var den eneste race nord for alperne indtil ca 170 år siden.
Idag findes denne birace kun på Læsø, Endelave, Anholt og Ertholmene. Denne birace flyver ved lavere temperaturer end andre biracer. Derudover klarer de sig fint om vinteren. Christiansø fungerer som en parringsstation, hvor biavlere kan få ubefrugtede dronninger parret med nordiske droner.
Øboerne siger at de høster 10 gange så mange kg jordbær og æbler på grund af biernes bestøvning i forhold til tidligere, hvor der ikke var bier, så de er glade for dem. Bestøvningen fra bierne giver bedre bestøvning af de vilde blomsterplanter, så der bliver en større mængde frø og bær til øernes mange trækfugle.
Pindsvin
Der er en lille bestand af pindsvin på Ertholmene, de blev udsat på øerne i 1950’erne.
Kultur
Læs om Galleri Palivaren, Christiansø Kirke, Lille og Store Tårn mm under aktiviteter.
Historie