Previous
Next
Rundtidanmark_flag

Endelave

Endelave_oekort._Grafisk_tegning

Færgen sejler fra Snaptun, der ligger ca 15 km øst for Horsens. 
Billetterne skal helst bestilles i forvejen. 
https://mf-endelave.dk
Der betales kun fra Snaptun.

Endelave havn ligger 300 m ud fra Endelave by på en stensætning. Havnen er fhv. ny, fra 2011. Der er plads til ca 100 gæstesejlere.

Der er flere muligheder for at grille, og der er gode køkkenfaciliteter. Der er bad, vaskemaskine, samt vand og strøm ved broerne.

Havnefoged Jørgen Holm. Tlf. +45 75 68 91 50 – jhp@horsens.dk

Endelave Camping og Hytteferie
Adresse: Kongevejen 29. Tlf. +45 50 22 11 14. Mail: Kontakt@endelavecamping.dk www.endelavecamping.dk
Pladsen har havudsigt og tæt på naturen.

Shelter & Bålhytte
Endelave skole er nedlagt. Her er opsat 4 shelters. Kongevejen 30. De styres af Foreningen Endelave Skole. Overnatningspris: 25 kr / person / døgn.
Booking: info@endelaveskole.dk – www.endelaveskole.dk
 

Primitiv Lejrplads
OBS En stor del af lejren er OPTAGET i uge 27, 28, 29 og 30 pga. Ø-lejr.
Lejrplads for alle der kan li´ udeliv. Lejrpladsen har et stort område til ca 150 personer og et lille område til ca 15. Den store plads er udlejet i uge 27-28-29-30 udlejet til Ølejrbevægelsen.

I de uger kan den lille plads kun benyttes af små grupper. Resten af året, kan hele pladsen benyttes. Der er gode faciliteter i lejren, både toilet, bad, drikkevand, bål og brænde.

Er man over 10 personer skal man helst booke på forhånd. Pris: 25 kroner pr. døgn. Betaling med MobilePay. Der er skilte ned nummer til betaling på pladsen. Adresse: Vesterby 53

Endelave Kro og Gæstgiveri
Gammel og hyggelig kro.
Værelserne er nyistandsatte. Kontakt kroen for tilbud på weekendophold.
Marianne og Henning Brodersen. Kongevejen 15.  Tlf. +45 21 43 14 15. Mail: info@endelavekro.dk – www.endelavekro.dk

Kærhuset og Stalden
Kærhuset har plads til 12 personer ved øens gadekær, ca 10 min fra færgen. Overfor ligger stalden, som har plads til 11 personer. De er placeret ud til børnevenlig strand og gode fiskemuligheder. De kan lejes samlet eller hver for sig. Her er rigelig med plads, bla. er der boldbane og bådplads. Kontakt: Maja S. Hoe, Vesterby 26, tlf. 40 82 93 99. Mail: majashoe@gmail.com
www.kaerhuset-endelave.dk

Godset Louisenlund
Her er plads til 56 personer. Perfekte store arrangementer. Udlejning v/Kaja Hansen, Lynger 11, tlf. +45 30 91 90 14.
info@louisenlund-endelave.dk
www.louisenlund-endelave.dk

Louises Pensionat
P
ensionatet er fra 1777. Det er et gammelt bindingsværkshus som er holdt i gammel stil. Ligger midt i Endelave by. Pensionatet har 4 hyggelige dobbeltværelser (3 med enkeltsenge), og alle i stueplan. Adresse:  Kongevejen 27, Tlf. +45 26 82 95 07. Mail: Claus.holm6@gmail.com
www.louisespensionat.dk

Skippergårdens B&B
Skippergården er en gammel bindingsværksgård midt i byen. Adresse: Kongevejen 14, Lene Iversen, tlf. +45 51 55 66 08. info@endelaveflet.dk  www.endelaveflet.dk

Gården Kongsvang
Sommerhus med 9 sovepladser. Hunde er velkommen. Kontakt: Pernille tlf. +45 21 81 67 76 ps@langhuset.dk www.kongsvang-endelave.dk 

Endelave Service
Udlejning og service af fritidshuse på Endelave. Tlf. +45 71 52 51 52. endelavesommerhus@gmail.com 
www.endelavesommerhus.dk

Udlejning af sommerhus på Lynger
Sommerhus på 70 kvm. med 6 sovepladser og en barneseng.
Beliggende på en stor skøn naturgrund, kun få min. gang fra havet. Adresse: Hjertegræsvej. Kirsten Vad Olesen, +45 28 40 25 25
olesenkirsten@live.dk
www.vad-stedet.dk

Værelsesudlejning K53
Overnatning til op til 7 (8) personer i 3 dobbeltværelser og 1 lille vær. med ¾-seng. Har fælles opholdsrum med lille køkken. 1 km fra havnen. Adresen: Kongevejen 53, Jørgen Holm, Tlf. +45 20 61 17 17. Mail: jh@endelave.com

Kongevejens Elite-Købmand
Endelaves dagligdagsbutik, posthus og Håndkøbssalg fra Løve Apoteket Horsens. 
Adressen: Kongevejen 17. Åbningstider: se opslag på færgen og ved butikken.
endelave10@hotmail.com – Tlf. 51 22 02 82

Café Havfruen ved Endelave Camping – Endelave Strandvej 16
Åben om morgenen med morgenmad udlevering. Derefter åbne fra 1130 – 13, og igen fra 16 – 22.

Mejerigården Café
Caféen er Endelaves ølstue. Her er spændende menuér, og er især kendt for stegt flæsk og persillesovs. Er man heldig er der levende musik. Der er åbent hele året. Adressen: Kongevejen 29. Tlf. +45 24 46 64 65

Endelave Fisk
Her er frisk fisk, røgvarer, ost, brød og frisk morgenbrød (bestilles dagen før). Der er en terasse til caféen, hvor menuerne kan nydes. Adresse: Kongevejen 65. Tlf. +45 24 60 17 81

Endelave Grill og Café
Placeret på havnen. Her serveres grillmad, bake off brød, kager, og kaffe. Der er også Take Away, samt cykeludlejning og minigolf.
www.endelave-grill-cafe.dk

Café OS
Ligger i Lægeurtehaven. Søndermølle 29. Mobil: +45 40 33 13 50 https://www.hosos.nu/

Ø-passet
I ø-passet er der inspiration til at besøge 37 danske øer.
Dette pas gør det sjovt for børn og barnlige sjæle at læse om øerne, samt samle skrabe silhuetter af de danske øer i det. I havnen eller på færgen kan du finde en plade med øens silhuet og en speciel pen, som du gnider ø-silhuetten ind i passet.
I Ø-passet er der oplysninger om hver enkel ø, sejl-tiden og afstanden, antal beboere, øens størrelse, samten lille beskrivelse af evt. oplevelser på øen.

Cykeludlejning & Minigolf
Ved havnen hos Endelave Grill og Café. Telefon: +45 61 26 76 55. Mail: info@endelave-grill-cafe.dk – www.endelave-grill-cafe.dk

Madpakkehuset
En lille plads der ligger på hjørnet af Havhornet,
Lynger og Kongevejen. Der er et offentligt toilet ved Fiske- og Røghuset. Ved selve madpakkehuset er der drikkevand. Her er ne info tavle. Madpakken kan nydes her, og der er læ ved vådt vejr. Hvis man vil undgå strækninger,
hvor der skal trækkes på stranden,
kan man afslutte turen her og cykle
tilbage til byen ad Kongevejen.

Ø-Lejr
Hvert år arrangeres Ø-lejr i uge 27, 28, 29 og 30. Adresse: Vesterby 53. http://oelejr.dk/forside/endelave/

Kaninoen & Vandreture
Se under natur

Besøgslandbrug – Øffen og Bøffen
Dette økologisk landbrug, kan besøges efter aftale. Der er heste, grise, køer, får, kalve, lam, høns, hunde og katte. Fodringen kan opleves ved 17-18 tiden Hjemmesiden www.fraendelave.dk

Aften rideture
Jørgen Holm (Havnefoged) arrangerer aftenture på Islænderheste og trækketure (for børn) rundt på Endelave.
Kontakt Jørgen Holm. Endelave Havn Tlf. +45 51 58 99 42

Fiskeri
Endelave er perfekt til fiskeri. Langs kysten kan man prøve lykken med fiskestang eller garn og ruser. Er du heldig kan du fange skrubber, makrel, havørred og andet. Ved lavvande står folk i vaders med rejenet der går og ryster tangtotter.
Børnene kan om sommeren fange krabber i havnen.

Badestrande
Endelave er et godt sted at bade, da det er lavvandet hele vejen rundt.
Der en dejlig strand vest for havnen. Den er ca 1 km lang og 5-10 m bred. Denne bruges også af surfere og kajakker.
På sydsiden ligger Søndermølle. Her eren ca 500 meter lang badestrand, der mest består af sandbund, med lidt grus og sten. Stranden er 10-20 meter bred.
I det fredede naturområde Øvre, Endelaves nordspids, er en ca. 1 km lang strand, hvor strandbunden ca. 50-100 meter ude mest sand. Stranden er 8-10 meter bred.
På østsiden af Endelave i Øvres sydlige ende findes en ca. 1,5km lang badestrand. Her er der også mest sandbund 50-100 meter ud i vandet. Stranden er 10-20 meter bred.

Endelave Kirke
En gotisk kirke fra 1400 tallet. Det er i Endelave Sogn i Horsens Kommune.  Kirken er blevet bygget op bla i 1707, og senest i 1931, hvor kirkens tårn blev opført.
Kirkeskibet og kor er opført på en syld (fundamentet) af store kampesten. Døren er fra ca 1550, og består af egeplanker. Dørfløjen er en fladbuet teglmuret døråbning fra kirkens oprindelsestid. Prædike stolen er fa ca 1575. Altertavlen fra 1590. Døbefonten stammer fra oprindelsestiden, men blev i 1931 hugget op i overfladen.

Endelave Museum
Museet er et egnsmuseum der blev etableret i den gamle præstegård i 1984. Gården er oprindelig opført i 1741, og fungerede indtil 1905 hvor en ny blev taget i brug. Her er bla. et lille lokalarkiv, en mindestue om AGDA´s forlis i 1944.
Vesterby 1. Mail meil@endelave-museum.dk www.endelave-museum.dk

Mindestenen for AGDAS forlis
I vinteren 1944 skete den største krigskatastrofe i dansk. Det var da rutebåden AGDA til Endelave der blev minesprængt. 14 mennesker ombord. De fleste var fastboende.

Ø-Butikken
Ø-butikken ligger i Endelave Lægeurtehave.  Her er massere af spændende lokale produkter.
Lokale forfattere, landbrug, og andet, fx. lokale spegepølser, frisk-malet økologisk mel, Endelave øl, syltetøj, urtesalt, krydderolier og eddiker, øhonning, hjemmelavet slik, uldgarn fra lokale får, strik, glaskunst, bøger, shampoo, lotion omm. På skift står producenterne selv i butikken. Adresse: Søndermølle 29. Mail: laegeurtehavecafe@gmail.com Tlf: +45 61 16 97 61 eller +45 42 70 90 73  http://www.endelave-laegeurtehave.dk/

Vincent
En butik i historiske omgivelser med design og delikatesser, som Hansens Is. Åbningstider: Se opslag for åbningstider ved butikken. Tlf. 28 49 86 30 – jbh@Jernkompagniet.dk  www.JernKompagniet.dk

Butik Englefryd
Blomster og fransk/nordisk brugskunst, samt tasker, tøj og smykker fra Mexico
Hanne Fabrin. Kongevejen 11. Tlf. +45 20 11 62 52. hannefabrin0@gmail.com

Endelave Flet
Her produceres og leveres Poul Kjærholm stole til møbelfirmaet Fritz Hansen. Samt reparationer og omflet, både for private og forhandlere. Derudover er Endelave konsulent for Fritz Hansen når nye flettere skal oplæres i dette unikke håndværk. Adresse: Kongevejen 14 Tlf. +45 51 56 66 08 Mail: info@endelaveflet.dk Web: www.endelaveflet.dk

Endelave Alternativ Wellness – Zoneterapi, Massage Kranio-sakral terapi.
Der tilbydes en dejlig afstressende/afslappende behandling.
Lise Birkmose, Vesterby 37, Endelave. Tlf. +45 21 46 43 31 lisebirkmose@gmail.com

Flyvepladsen
Ejes af: Jens Toft, Adelvej 27, Højmark, 6940 Lem. Tlf. 97 34 32 33. Mail: toftair@mail.dk
Gå til hjemmeside

Aktiv Ø er gratis aktiviteter for alle aldre
I ferie ugerne er der masser af aktiviteter for turister og fastboende på Endelave. Dette står Endelave Idrætsforening for, det af frivillige ø-boere og faste ø-gæster. Man møder bare op.

Program: www.endelaveif.dk
Facebook:   Endelave – Aktiv Ø

Lægehuset
Alles Lægehus og sygeplejeske Zuz Zanne Siff Søndergaard. Kongevejen 48. Tlf. +4575689023 Mellem 16-08 kontakt Lægevagten tlf. +4570113131Ringe 112 ved Akutte tilfælde.
Kongevejen 17. Tlf. +45  51 22 02 82 ved Elite-Købmand. Åbningstider: Samme som Købmanden

Dyrlæge
Karsten Kragh Hansen, tlf. +4526279088.

Offentlige toiletter
På havnen, ved skolen, i Lægeurtehaven, ved kirken (handicap, ramper i våbenhuset), ved madpakkehuset.

Politi
Jørgen Holm Pedersen, Vesterby 52B tlf. +45 72 58 36 99

Bibliotek. Endelave Skole, Kongevejen 26. Åbent onsdag 15.00 – 17.00

Endelave´s hjemmeside https://www.oenendelave.dk/

Natur
Havet og vandet omkring Endelave er klart og meget rent. Derfor findes der mange bundplanter på dybt vand. Der er stenrav flere steder, og dyrelivet på havbunden er rigt.

Endelave har et rigt fugleliv. Kystområderne har uforstyrrede strandenge og lavvands områder hvor store flokke ænder ofte raster. Ved flasken kan ses vadefugle. Endelave og omkringliggende hav er et fuglebeskyttelsesområde, så der skal vises hensyn, især i ynglesæsonen. Så gå på stier eller langs stranden. Gå udenom fuglekolonier, gå væk fra reder og unger, samt hunde skal være i snor.

Ræve og rådyr findes på Endelave. Ræven har flere gange været uddødet, men er kommet igen pga. isvintere, hvor de er gået hen over isen. Mange fhv. almindelige danske dyr findes ikke på øen, fx muldvarper og hugorme.

Der findes uberørt løvskov ved Louisenlund. Her er  bevaret rester af den århundrede gamle herregårdsskov, med masser af gamle danske træer. Både vedbend og kaprifolier slynger sig som lianer op ad stammerne, hvilket giver skoven et urskovsagtigt præg.

Syd for Louisenlund er hedearealet Lynger Hage. Her vokset bla. fyr og brombær. Her findes også mange forskellige orkideer. 

Helt vest på er Klinten, en stejl klint. Dette blev dannet under istiden. Her var det en rund bakke helt ud til havet. Gennem årtusinder har bølger ædt sig ind på bakken og er nu blevet en stejl klint. Hver storm fører stadig nyt materiale fra til havs. Klinten er ca 400 m lang og 5 m høj. Oppe fra Klinten kan i klart vejr ses til både Æbelø, Fyn og Jylland. Man kan på klintens stejle sider se de forskellige is fremstød.

Ved sandbankerne Svanegrund og Møllegrund raster og yngler sælerne.  Svanegrund er ca. 5 km nordøst fra kysten. Møllegrunden ligger lidt nordvest for Endelave. Det er et lille smalt sandrev som er et vigtigt ynglereservat for Kattegats sæler. Mange fugle hører også til på Møllegrunden, bla store flokke af skarver.

Kaniner
På Endelave er der vilde kaniner. Det er en af Danmarks største kaninlokaliteter. Antallet svinger, og når der mange, kan de ses overalt, hvilket er specielt. Kaninerne kom til øen i 1920erne.
På færgen kan du finde: På sporet af Endelaves Kaniner, 
Folderen, her står beskrevet forskellige ruter og hvor der er gode muligheder for at se kaninerne på øen. I folderen er der beskrevet forskellige ruter, hvor der er gode muligheder for at møde vilde kaniner. De er især ved digerne og de levende hegn. Kaniner er aktive på alle tider af døgnet, men kan oftest ses ved daggry og skumring.

De mindste kaniner sidder lige udenfor indgangshullerne og kigger. De yngre kaniner løber frem og tilbage tæt på deres indgangshuller, mens de ældste kaniner bevæger sig længere væk fra kolonien i deres søgen efter føde. 

Vil du gerne opleve kaninerne på Endelave er chancen størst omkring daggry eller skumringen om aftenen.

Kaninoen & Vandreture
Inspireret af Caminoen kalder man vandreture på Endelave Kaninoen.
Kaninoen findes i forskellige længder, så alle kan magte dem. Den lange er 21 km, mini-kaninoen 12 og mini-kaninoerne på 5,5 eller 3 km.
Her bliver man ført rundt på afmærkede vandreruter, her bliver man ført rundt til flere af kaninernes foretrukne levesteder langs kysten.
Der er 4 afmærkede vandreruter, så vælg din farve og begiv dig afsted.
KANINOEN og andre vandreture på Endelave.

Ø-tur med oplevelser

Om sommeren kan man tage på en spændende heldagstur til Endelave.
www.endelave-guide.dk

Oplev Endelaves med ø-guide Tove Yde. Grupper i alle størrelser kan opleve smuk natur, kaninerne og spændende historier. Tove tilbyder ture med forskellige temaer. Ture kan bestilles. Ring eller skriv: +45 24 63 98 33. ove@profibermail.dk
Hjemmeside: Ø-guide Endelave

Endelave er yderst velegnet til cykel og vandreture

Kryddersnapseruterne

Her kan man undervejs plukke vilde planter der kan bruges til fremstilling af sin egen kryddersnaps. De fleste af planterne kan også findes andre steder på øen. 

Folder: https://www.oenendelave.dk/wp-content/uploads/2019/04/Kryddersnapsefolder-2019.pdf

downloade en folder 

Ved Lægeurtehaven kan du få tjekket planterne. Så bruger de rigtige planter til kryddersnapsen, og undgår de giftige arter.

Endelavehistorie

 

Endelave Lægeurtehave
Besøgshaven er økologisk og man kan opleve lægeplanternes historie og gå på opdagelse i lægeurter fra Endelave.
Lægeurthaven er altid åben og det koster 20 kr at komme ind. Betales ved indgangen kontant eller mobilepay.
Der er en lille cafe og butik med forskellige urtespecialiteter. 
Hjemmeside: Endelave Lægeurtehave Søndermølle 29. Tlf. +45 75 68 96 95

 

Vi vågnede op på Hjarnø, tog færgen over til Snaptun, klar til at opleve endnu en ø.

Sejlturen ud til Endelave tog lidt over en time. Den brugte vi på at finde Øpas skrabe mærket på færgen og læse lidt om øen.

Da vi ankom, orienterede vi os og besluttede at gå den lille af kanino vandreturene. En ca. 3 km lang tur, hvor vi startede med at gå ud øst på, ad Kongevejen indtil Endelave Strandvej. Vi fortsatte af den med udsigt til vandet, forbi campingpladsen og videre. Vi kom ud hvor der var marker til højre og vandet til venstre. Vejret var heldigvis med os, solen skinnede og humøret var højt. Vi begyndte alle at gå i det mode *hvem ser en kanin først* konkurrence. Drengene mente de så én flere gange, men det var bare sten, planter eller fugle.
På et tidspunkt kommer Kongevejen til højre, og hvis man går lidt længere ad Strandevejen kommer der et fugletårn. Der stod vi en del tid og spejdede efter kaniner derfra. Ingen held. Vi gik tilbage til Kongevejen og ind på øen. Vores drenge er fhv. gode til at gå hvis vi finder på små-lege imens. Men det var ikke rigtig nødvendigt, da emnet kaniner var emne nok idag. Vi kom op for enden hvor Endelave Fisk ligger, her var et liv og lidt mennesker der nød sommerdagen.
Vi gik til venstre oppe på Kongevejen og fortsatte hen til Madpakkehuset for at spise vores madpakker. Her var et læ hus, borde, samt vand og toilet. Der var også sat nogen jern kaniner op. Hvilket vi grinede en del over, for så havde vi jo set kaniner på Endelave!
Vi besluttede os til at gå tilbage til Endelave by langs Kongevejen. Her var der flere små loppeboder, hvilket er et hit for os. Vi elsker at se hvad andre folk gerne vil sælge. Vi har i løbet af sommeren fundet meget guld sådanne steder. Vi kom forbi Brugsen, og virkelig fine gamle huse.
Vi kom hen til havnen og opad Søndermølle. Her var flere små boder udenfor huse. Her fik drengene bla. handlet hybenmarmelade. Vi fortsatte ud mod Endelave Lægeurtehave. Ved skiltet ned til Lægeurtehaven var der en fint område hvor en skilt prydede, plukselv blomster. Det var vi ret vilde med, og plukkede lidt. Vi gik ned mod haven og Café OS, samt deres lille butik. Drengene elsker planter der dufter, så vi brugte en del tid der. Vi var også inde i butikken, hvor der var en masse ting som var lokale. Kan varmt anbefale denne butik et besøg.

Herfra gik vi tilbage mod havnen. Vi gik ud ad molen mod færgen. På vejen er Endelave Havnecafé, hvor vi afsluttede med en dejlig is. Her var hyggelige lokaler, med en masse forskellige rum, samt minigolf. Endelave var en dejlig dagstur, hvor man sagtens kunne have været et par dage eller mere.                                   

Endelave er en stor moræneø. Den har store marine områder i det sydlige Kattegat. Omtrent 1/3 af øen er skov, hede og overdrev, men den domineres af opdyrket land. Øens højeste punkt er 7,8 meter høje Snekkebjerg. Øen er kendt for de mange vildkaniner.

Der var i 1960 403 beboere. Men det er sidenhen faldet hurtigt til 164 i 1996. I 2009 blev det stabiliseret til ca 180, som det fortsat er. Mange initiativer er taget for at øen ikke skal affolkes. Her er turisme en af de store. I 1970 blev øen en del af Horsens Kommune. Øen udgør Endelave sogn.

Fastboerne bor mest i Endelave by, og på resten af øen er der langt mellem huse og gårde. På den sydøstlige del ved Lynge Hage er der kommet et større sommerhusområde.

En person fra Endelave kalder sig for en Endelavit.

I Endelave By findes gamle bindingsværkhuse og gårde, samt skolen fra 1828. I den vestlige ende er et gadekær.

I Endelave by ligger Lægeurtehaven, den blev oprettet i 1995.

Louisenlund
Godset Louisenlund blev i 1797 bygget af Major & Eskadronchef Georg Ditlev von Schildknecht, som bolig for familien. Familien
Schildknecht Louisenlund forlader i 1903 stedet og efterfølgende skifter gården ejer adskillige gange.

 

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet