Previous
Next
Rundtidanmark_flag

Hjarnø

Grafisk-tegnet-Hjarnoe-kort-stier-veje-steder

Færgen sejler fra Snaptun, der ligger ca 15 km øst for Horsens. 
Færgen har ca 30 afgange om dagen.
Billetterne kan ikke bestilles i forvejen. 
Der betales kun fra Snaptun.
Færgens tlf. +45 30 70 23 45

En mindre lystbådehavn som ejes af Hjarnø Færgefart.
Havnefoged, Knud Kvist +45 30 30 07 34
Beliggenhed: Kattegat, Horsens Fjord, Hjarnø Sund
55°49,3’N 010°03,8’E

Hjarnø Camping
Ligger midt på øen. Her er mulighed for telt, campingvogne, og leje af hytter. Campingpladsen har en kiosk, og der er køkken, opholdsrum, vaskerum og toiletforhold til rådighed.
Kontakt: Hjarnø Camping v. Susanne og Carl, Hovedvejen 
7130 Juelsminde Tlf. +45 75 68 36 86. Mail hjarnoe.camping@gmail.com

Ferielejlighed
Adresse: Østre Kirkevej 25, Hjarnø. 7130 Juelsminde
E-mail: bos7130@gmail.com Mobil: +45 60 47 10 10 

Hjarnø teltplads
Ligger tæt på havnen, på en græsmark ved kirken, Øster Kirkevej 25. Pladsen har en bålplads. Det er gratis at overnatte, i max 2 nætter. Der er vand og toilet ved havnen og kirken.

Den gamle lejrskole
Her bor man ud til vandet. Perfekt til stor familie eller større grupper. Der er køkkenfaciliteter, fællesrum og skøn terasse. Kontakt Sven på tlf.  +45 23 30 41 30

Hjarnø forsamlingshus
Skal du holde fest kan forsamlingshuset lejes. Der er faciliteter til 100 mennesker. Kontakt: forsamlingshushjarnoe@gmail.com
Tlf.: +45 25 13 48 39

Café den Gamle Smedie
Hyggelig café, åbent i sommerhalvåret, samt nogen weekender i vinterhalvåret. Tlf: +45 25366776

Pølsekrogen
Ligger lige ved stranden 100m fra færgen. Her serveres pølser, is, andet og kolde drikke. Tlf. +45 21846684

Camping Kiosken
Her sælges dagligdags produkter, frisk brød fra deres bake-off ovn. Derudover hygiejneprodukter, bytte af fryseelementer. Kan kontaktes på flg. telefon nr. +45 75 68 36 86 eller +45 40 68 36 86

Vestergård gårdbutik og mølleri
Her sælges økologiske mel af gamle kornsorter, dyrket på gårdens marker på Hjarnø og kværnet på stenmøllen. Lammekød, skind og garn, produceret fra gårdens Ertebølle får. Der sælges også æg fra danske landhøns, Skarø is, Antons saft. kaffe to go, mm. Butikken har også lidt kunsthåndværk, bl.a. skærebrætter, “Hjarnø indkøbsnet”, lertøj. Altid åben når gårdens folk er hjemme. Adressen er Nordre Strandvej 2. Tlf +45 60688397

Madpakkehus i skolehaven
I ly for vinden og vejret kan du her nyde din madpakke.
Adressen: Hovedvejen 31.

Udover informationerne i Fakta om Hjarnø er Hjarnø er en flad moræneø. Øens højeste punkt er godt 7 m. Øen blev dannet i istiden. Øens sydøstlige kyst har stejle lerede skrænter, da havstrømmende fører mere vand ind i Horsens Fjord, og dermed gør at havet æder af kysten. Dette gør at Hjarnø langsom ændrer sig.

Øen består mest af dyrkede marker, dog findes der en lille løvskov på den nordlige halvdel.

Hjarnø er ikke et naturreservat, men et område, der er internationalt beskyttet for kystfugle. Derfor skal der vises hensyn ved strandengene, specielt i yngletiden.

Før i tiden var Hjarnø-beboerne søfolk, idag er de mest landmænd, aktive pensionister og folk der arbejder på fastlandet.

Hjarnø er et populært sted for ornitologer og lystfiskere, samt pga det varierede dyreliv og smukke natur.

På den nordlige del af Hjarnø er der et naturområde med strandsøer. På den sydlige del er der en lagune. Begge steder yngler trækfuglene.

Øens navn stammer stammer fra det olddanske *Hiarni*. Dette betyder terrænforhøjninger.

Et gammelt sagn, at i følge Saxo er Hjarnø opstået efter sagnkongen Hjarne, som flygtede til Hjarnø pga. stridigheder om kongemagten.

Livsstilsefterskolen Hjarnø

Hjarnø Forsamlings, plads til 100 gæster. Hovedvejen 10. tlf. +4525134839. mail: forsamlingshushjarnoe@gmail.com 

Hjarnø Kartofler. På øens sydvendte skråninger vokser kartoflerne. Tlf. +4527730003

Økologiske Højlandskvæg. Magert oksekød kan købes, kontakt tlf. +4520295442. Mail: gerd@hotelmedio.dk

Hjarnø cykeludlejning
100m fra færgen (ved Pølsekrogen) 

Fiskeri på Hjarnø
Horsens Fjord er et karakteristisk østjysk fjordlandskab. Det egner sig godt til kystfiskeri. Det er tilladt at fiske ved størstedelen af Fjorden, dog er der enkelte mindre fredningsbælter.

Badestrande
Der er en lille fin badestrand ved Hjarnø Odden, kaldes også Sydstranden. Der er en sandbund og et lille opholdsareal med strandeng. Man kan komme til stranden fra kirken, hvor man skal krydse lagunen over en lille bro.

En anden strand er Hougård strand. Den ligger på øens østside. Stranden har store sten og skrænter.

Hjarnø Minigolf
Ligger lige ved Hjarnø Camping og Skolehaven finder du Hjarnø Minigolf. En 9-hullers minigolfbane. Hovedvejen 33. hjarnominigolf@gmail.com +45 27 51 67 

Sejltur med *Lille Hjarnø*
Person- og Cykelfærge i Horsens Fjord. Seljer mellem Snaptun, Hjarnø og Alrø.

Ørundfart
Guidet Ørundfart med traktor med vogn. Turen starter på Hjarnø Havn og kører derfra til kirken og videre rundt på øen. Kontakt Hjarnø Camping på tlf. +45 75683686 el mail: hjarnoe.camping@gmail.com

Hjarnø i Ø-passet
I Ø-passet er der inspiration til at besøge 37 danske øer. Dette pas gør det sjovt for børn og barnlige sjæle at læse om øerne, samt samle skrabe silhuetter af de danske øer i det. I havnen eller på færgen kan du finde en plade med øens silhuet og en speciel pen, som du gnider ø-silhuetten ind i passet. I Ø-passet er der oplysninger om hver enkel ø, sejl-tiden og afstanden, antal beboere, øens størrelse, samten lille beskrivelse af evt. oplevelser på øen du kan på øen. Passet har også en QR-kode. Brug din mobil til at scanne dig direkte til øens hjemmeside. Ø-passer har en Facebook side (Facebook), her kan du dele dine oplevelser med fotos og video. Ø-passets hjemmeside https://www.oepas.dk/

Hjarnøs hjemmeside

Vandreture
Der er en afmærket vej tværs over øen. Langs den er den smukke gårdrække, forbi campingpladsen, mini golf, cafeen og madpakkehuset i skolehaven. Vejen fortsætter helt ud til den østlige ende hvor der er en lille rasteplads, samt Hougård strand.

En anden tur er langs stranden, i øens sydlige del. Helt fra øst hvor der er lerede kystskrænter, med svalernes redehuller, strandenge og lagunen med vadefugle og store mågekolonier, helt hen til Odden. Her er der et godt badeområde.

Skibssætningerne – Kalvestenene
På et fredet areal i det sydlige hjørne af Hjarnø ligger et fredet areal med 10 større og mindre skibssætninger fra vikingetiden. Fortællinger siger, at Kong Hjarne er højsat her med sin mænd.

Gravpladsen havde oprindelig mere end 20 skibssætninger. Dog lykkedes det ved Nationalmuseets undersøgelse i 1935 kun at finde rester af og delvis restaurere 10, her bla. Kong Hjarnes grav. Skibene er oprejste kampsten, og var op til 8 m lange.

Idag tolkes skibssætningerne som et religiøst symbol på den dødes tilknytning til den nordiske mytologi, til guden Njord. Njords symbol er netop et skib, Skidbladnir, og det er ham der råder over vind og vejr, og derfor ham, man skal påkalde for at få god sejlads og fangst.

Hjarnø kirke
En hvidkalket kirke, beliggende øst for færgelejet, smukt placeret ned til stranden. Kirken er formodentlig fra 1500 tallet. Den er opført af kampesten og ombygget flere gange pga. brande.  Oprindelig var kirken uden et tårn, men i 1877 tilføjedes et lille. Kirken har 50 siddepladser. Kirkeskibet i Hjarnø kirke er et vikingeskib fra 1955, det henviser til skibssætningerne. Kirken har åbnet i dagtimerne.

Hjarnø Fyr
Hjarnø Fyr blev opført i 1902. Det er et ledefyr der hjælper med gennemsejlingen af Hjarnø Sund. Det er kommunalt drevet, og danner fyrlinie sammen med et bagfyr monteret på en gittermast af metal.

Galleri Kirkesvinget
Hyggeligt Hjarnø galleri, der udstiller spændende og varieret kunst. Det ligger ganske tæt på havnen og midt i den smukke natur og lige overfor Hjarnø kirke. Udstillingerne skifter mellem maleri, keramik og kunsthåndværk mm. Kunstnerne kan være lokale øboere eller fra fastlandet. Kig forbi mellem 10-16 tirs- til søndag. Adressen: Østre Kirkevej 25, Hjarnø

Hårup Keramik v. Eva Hårup
Værksted hvor der fremstilles brugskunst og unikaværker i stentøj, porcelæn og raku. Der er udstilling og butik på 1. sal. Åben efter aftale, eller når skiltet er ude på Hovedvejen 21. Tlf.: +45 61261905

Hjarnø Vinlaug
Det er muligt at besøge vinmarken og få fortalt lidt om vindyrkning og fremstilling, samt der er mulighed for smagsprøve. Grupper på min. 10 personer er velkomne efter aftale. Kontakt formand Zitta Thorup Pedersen på tlf: +45 75 68 38 74 mobil: +45 24 60 58 61 eller mail zitta@os.dk

Den Hvide sten
På den nordvestlige kyst på Hjarnø er den fredet sten. Stenen rager op over vandet, og man kan via en tange komme ud på siden af den. Stenen er dog ikke helt hvid, men pletvis hvid. Til stenen er er knyttet et sagn, som siger, at et lys til tider brændte ved stenen om natten. 

I gamle dage blev sten på Hjarnø brugt til huse, volde og broer. Dog var nogen sten for store til at tromle, fx. den hvide sten. 

Den hvide sten blev i gamle dage brugt som pejlemærke. Den blev hvidtet af øens møllere, som var forpligtet til at kalke stenen, fordi udover at bære et sagn, blev den også brugt til pejlemærke kendte mænd og senere lodser, der lede skibe ind til Horsens Fjord. Da fjordens indsejling er snæver.

Der er mange stenene historier på Hjarnø.

Den hvide sten er én af mange stenede historier på Hjarnø. Fx. grundlovsstenen ved øens forsamlingshus, Kong Hjarnes sten, i Fredericia samt bøndernes brug af marksten til stenvolde og huse.

En spontan tur til Hjarnø, blev en mini ferie i en ferie.

Planen var en campingplads omkring Snaptun, da vi derfra havde færgebilletter til en dagstur til Endelave 2 dage senere. Alle campingpladserne omkring Snaptun var dog umiddelbart udsolgte, og pludselig så vi øen Hjarnø og at der var en campingplads. Vi ringede dertil, og der var rigelig med plads til vores telt. Så var det bare om der var ledigt på færgen. Vi havde ikke før taget en færge hvor man ikke kunne booke/købe i forvejen, så vi måtte køre afsted med den usikkerhed. 

Ad lidt snørklede veje nåede vi Snaptun, hvor vi kørte direkte ind i køen til Hjarnø færgen. Ca 10 min. senere var vi påvej over Hjarnø Sund. Der var ikke mange mennesker på færgen, det skyldtes nok at det var sidst på eftermiddagen, og en dags gæsterne forlængst var sejlet derover.

Fra færgen kørte vi mod campingpladsen. Vi valgte et af hjørnerne helt ud til markerne, dejlig Ø-idyl!

Til aften gik vi på Café den Gamle Smedie. Her fik vi god servering, lækker mad, samt lidt info af personalet omkring øen.

Næste formiddag besluttede vi os til at gå rundt på øen. Vi startede med at gå øst af Hovedvejen. Vi gik bla. forbi minigolf, madpakkehuset og efterskolen. Vi kom helt ud til Hougårds strand . Her er smukke lerede skrænter, og massere af fine sten. Vi fortsatte sydvest ad stranden hen til engene, og hen til Skibssætningerne. Dette var vores drenge meget interesseret i at læse/høre om, der er en info plade.
Vi fortsatte helt hen til Odden med vandet på den ene side, og lagunen på den anden side. Vi gik over broen hen til kirken, og hen mod havnen ad Østre Kirkevej. I havnen fandt vi Øpas mærket i havnens læhuset. Alle vores drenge har Øpas, og synes det er vildt sjovt at læse om øerne og skrabe ø-mærkerne ind i det.
Vi stod lidt og så på både og på Hjarnø færgen lagde til og sejlede afsted igen. Ud for Snaptun så vi også Endelave færgen sejle ud. Fra havnen tog vi en lille sti langs vandet helt vest på. Her fortsatte vi op til Nordre Strandvej. 

Her går man bla gennem hvor træerne står tæt på vejen, og hvor der græsser højlands kvæg på siden mod øst. 

For at komme tilbage til campingpladsen skal man vende om og gå langs hovedvejen tilbage. Der var får, samt flere små loppeboder, med ting og spise, så som friske ærter

Tilbage på campingpladsen købte vi ind til aftensmad i kiosken. Maden lavede vi i køkkenet på campingpladsen, og spiste den ved udendørsborde. På campingpladsen er der god plads til fodbold eller anden leg på den store legeplads og området omkring.

Aftenturen gik igen mod øst på Hovedvejen, forbi madpakkehuset. Denne gang gik vi ned til højre, hvor vejen stadig hedder Hovedvejen. Dernede gik vi forbi et område med vinranker, der så smuk ud i aftenssolen. Vi gik ned forbi Skibssætningerne til stranden igen, hvor aftenens aktivitet var sten stabling og slå smut træning.

Næste morgen tog vi færgen tidligt tilbage til Snaptun, hvor vi havde en sejltur til Endelave fra. Vi kunne sagtens være blevet en dag mere. Der var en dejlig ro over at være ude på Hjarnø. Beboerne var søde og imødekommende.

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet