Stubmøller //

Stubmøller er en type vindmølle, der stammer fra middelalderen og er en af de ældste former for vindmøller i Europa.
De er karakteriseret ved deres unikke konstruktion, hvor hele møllehuset kan drejes rundt om en central lodret akse for at få vingerne til at pege mod vinden.
Dette adskiller dem fra andre typer vindmøller, hvor det kun er vingerne eller en mindre del af møllehovedet, der drejes.

Stubmøllen er bygget på en massiv, ofte tømret, central “stub” eller pæl, som hviler på et krydsfod. Møllehuset, som indeholder kværnen og andre mekanismer, er relativt lille og let nok til, at det kan drejes ved hjælp af en hale eller en lang bjælke, som stikker ud fra møllehuset. Dette design gjorde det muligt at orientere møllen efter vindretningen, hvilket var vigtigt for effektiv drift.

Stubmøller blev oprindeligt udviklet i det nordlige Europa og spredte sig til flere andre regioner. I Danmark var stubmøllen den mest almindelige mølletype fra middelalderen og frem til 1700-tallet, hvor den begyndte at blive afløst af hollandske møller, som var mere effektive og lettere at betjene.

Stubmøller blev hovedsageligt brugt til at male korn til mel, men de kunne også bruges til at pumpe vand, save træ og udføre andre opgaver afhængigt af behovet. De spillede en central rolle i det landlige liv og økonomi, hvor de sikrede produktion af fødevarer og andre nødvendige varer.

Stubmøller er et vidnesbyrd om tidligere tiders ingeniørkunst og landbrugsteknik, og de står i dag som symboler på den landlige kulturarv i de områder, hvor de engang spillede en central rolle.