Frederiksberg Rådhus er centrum for kommunens administration og politiske liv. Modsat mange andre kommuner er hele kommunens administration fortsat samlet på rådhuset, hvor omkring 600 medarbejdere har deres daglige arbejdsplads. Her findes også borgerservicecenter, rådhushal, festsal, kommunalbestyrelsens mødesal og bryllupssal.

Bygningen ligger på hjørnet af Smallegade og Allégade og måler 60 m. i bredden og 120 m. i længden. Fra det markante 70 m. høje rådhustårn er der udsigt over Frederiksberg, København og helt til Øresundsbroen. På Frederiksberg Rådhusplads står en vandkunst skabt af Anker Hoffmann.

Historien bag rådhuset

Det første rådhus på Frederiksberg blev bygget i 1885-86 ved Howitzvej og Falkoner Allé, men blev hurtigt for småt i takt med kommunens vækst. Allerede fra slutningen af 1800-tallet drøftede man behovet for et nyt rådhus, men først i 1936 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence.

Arkitekten Henning Hansen vandt konkurrencen, men hans første projekt blev aldrig realiseret. I stedet blev han i 1941 bedt om at tegne et nyt rådhus på grunden mellem Smallegade og Allégade. Byggeriet begyndte i 1942, men materialemangel under 2. verdenskrig og Henning Hansens død i 1945 forsinkede arbejdet. Projektet blev derefter videreført af arkitekterne Carl Nimb og Helga Holm. Grundstenen blev nedlagt i 1950, og rådhuset blev indviet 9. maj 1953 i kongeparrets nærvær.

I forbindelse med indvielsen skænkede borgere et klokkespil til tårnet. Det spiller fem gange dagligt forskellige melodier.

Kommandocentralen i kælderen

I kælderen under rådhuset ligger Frederiksbergs tidligere kommandocentral, en bunker anvendt af Civilforsvaret fra 1953 til 1999. Den blev aktiveret under blandt andet Cubakrisen i 1962, Valby Gasværk-eksplosionen i 1964 og Tjernobylulykken i 1986. I dag er kommandocentralen taget ud af drift, men kan besøges ved særlige rundvisninger.

Kunst og udsmykning

Rådhushallen danner ramme om mange ceremonier og fungerer også som valgsted. Her hænger Jais Nielsens maleri “Frederik den III overdrager ladegårdsjorden til bønder fra Amager” fra 1953, som markerer en central begivenhed i byens historie.