Frihedsmuseets historie

Frihedsmuseet, officielt kendt som Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945, ligger i Churchillparken i København tæt på Amalienborg, Kastellet og Langelinie. Museet blev grundlagt på baggrund af modstandsbevægelsens udstilling Det kæmpende Danmark, der blev vist kort efter befrielsen i 1945. Efter en landsindsamling åbnede museet i 1957 i en ny bygning på Esplanaden.

Den 28. april 2013 blev museet ramt af en voldsom brand, der ødelagde store dele af bygningen. Alle de historiske genstande blev reddet, men selve huset måtte rives ned. Med støtte fra fonde blev der opført et helt nyt museum, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, og det åbnede den 3. juli 2020.

Udstillinger om besættelsestiden

Frihedsmuseet formidler Danmarks historie under 2. verdenskrig med særligt fokus på modstandsbevægelsen. Udstillingerne viser blandt andet den illegale presse, sabotageaktioner, redningen af de danske jøder, samt hverdagen under besættelsen. Frihedshelte som Flammen og Citronen, der kæmpede frygtløst mod den tyske besættelsesmagt, har fået en central plads i fortællingen.

Et særligt indblik gives også i civilbefolkningens situation gennem bunkerudstillingen. I en nærliggende dobbeltbunker kan gæsterne se, hvordan danskerne blev beskyttet mod luftangreb, og lære om Statens civile Luftværn.

Et museum i udvikling

Det nye museum er primært underjordisk, hvilket beskytter de sarte dokumenter og genstande mod lys. Alligevel står Frihedsmuseet over for udfordringer, da mange gæster har svært ved at finde vej til museet og afkode, hvad de kan forvente. Med placeringen på Churchill Pladsen, hvor mange turister passerer, arbejder museet derfor på at inddrage byrummet omkring til bedre skiltning og formidling.

Frihedsmuseet er en central del af Nationalmuseet og det største enkeltmuseum i Danmark, der fortæller om besættelsestiden og frihedskampen.