Gefionbroen er en fredet fodgængerbro, der forbinder Gefionspringvandet med Langeliniepromenaden i København. Den elegante buebro i jernbeton blev opført i 1894 og regnes for Danmarks ældst bevarede jernbetonbro – og formentlig den allerførste af sin slags i landet.

Arkitektur og udformning

Broen er en skævt indespændt buebro med en spændvidde på 19 m. Den er kendt for sit spinkle udtryk, da buens tykkelse ved toppen kun er omkring 20 cm. Bropillerne er granitbeklædte, og de synlige flader er udsmykket med stiftmosaikker, mens et markant støbejernsrækværk fuldender helheden. Arkitekt Vilhelm Dahlerup bidrog med udsmykningen.

Byggeriets historie

Gefionbroen blev projekteret af den unge ingeniør A.S. Ostenfeld, som senere blev professor og en pioner inden for dansk brobygning og materialelære. Han stod også bag den nærliggende Langeliniebro, der dog siden er blevet erstattet af en nyere konstruktion. Byggeriet blev udført af flere københavnske entreprenørfirmaer og markerede et teknologisk nybrud i dansk ingeniørkunst.

Ombygning og bevaring

I forbindelse med rekonstruktionen af Kastellets voldanlæg i 1998-2000 blev broen flyttet 37 grader ud af sin oprindelige akse. Undersøgelser viste, at den oprindelige konstruktion var i for dårlig stand til at blive bevaret, og derfor blev en ny bro opført efter de originale tegninger. Rækværket blev restaureret, men mosaikkerne måtte udskiftes med nyfremstillede versioner.

Gefionbroen i dag

I dag fungerer Gefionbroen som en gang- og cykelbro mellem havnefronten og Langelinie. Broen er et smukt eksempel på både funktionel infrastruktur og kulturarv, hvor historien om Danmarks første jernbetonbro fortsat lever videre.