I hjertet af Lyø By står Genforeningsstenen som et stærkt symbol på to vigtige begivenheder i Danmarks historie. Stenen blev afsløret ved en mindefest den 6. maj 1923, præcis 700 år efter, at kong Valdemar Sejr og hans søn blev taget til fange af grev Henrik af Schwerin på øen.

En dobbeltsten med historisk betydning

Genforeningsstenen er ikke kun et mindesmærke for Valdemar Sejrs tilfangetagelse, men også en markering af Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Den dobbelte betydning gør stenen til et unikt monument, der knytter Lyø til både lokal og national historie. Teksten på stenen er forfattet af præsten C.P. Clausen og læreren Rasmus Askholm, der ønskede at fastholde disse historiske begivenheder for eftertiden.

Placering og udformning

Genforeningsstenen er placeret på en kvadratisk, græsklædt jordhøjning, der måler 5,0 x 5,8 m. med en højde på 1,1 m. Højningen er omgivet af en 40-50 cm høj kampestensbeklædning i to skifter, hvilket giver mindesmærket en solid og æstetisk ramme. Selve stenen er en lys granitblok på 0,9 x 1,3 x 0,55 m. og er delvist understøttet af marksten og mørtel for at sikre dens stabilitet.

Et vidnesbyrd om øens historie

Stenen står i dag som et fast forankret minde om Lyøs historie og Danmarks vej mod genforening. Besøgende kan her reflektere over fortidens begivenheder og den betydning, de har haft for landet. Mindesmærket er et centralt element i byens kulturelle landskab og en påmindelse om, hvordan historien har formet både Lyø og Danmark som helhed.