Rundt om i hele Danmark – og især i Sønderjylland – står der tusindvis af genforeningssten. De markerer Genforeningen i 1920, hvor Nordslesvig efter en folkeafstemning igen blev en del af Danmark. Efter nederlaget i 1864 havde området været under tysk herredømme, men afstemningen i 1920 førte til, at den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland blev fastlagt.

Genforeningen blev oplevet som en national begivenhed af enorm betydning. Derfor opstod der hurtigt et ønske om at markere den med varige mindesmærker i landskabet.

En folkelig bevægelse

Genforeningsstenene blev typisk rejst på initiativ af lokale borgere, foreninger eller sogneråd. Mange sten blev indviet i 1920 eller i årene lige efter. De består som regel af store natursten eller granitblokke med indhuggede inskriptioner som “Genforeningen 1920”, “Sønderjylland genvundet” eller blot årstallet 1920.

Det særlige ved genforeningsstenene er deres store antal. Der findes flere tusinde på landsplan. De står ved forsamlingshuse, skoler, kirker, vejkryds og i byparker – både i Sønderjylland og i resten af landet. Mange lokalsamfund ønskede at vise deres støtte og samhørighed med den genvundne landsdel.

I byer som Aabenraa, Haderslev og Sønderborg er genforeningsstenene en naturlig del af bybilledet, men de findes også langt fra grænsen – eksempelvis i Aarhus og København.

Symbolik og betydning

Genforeningsstenene er ofte enkle i deres udtryk, men de rummer stærk symbolik. De repræsenterer national identitet, folkelig vilje og håbet om fredelig sameksistens. I grænselandet har de en særlig betydning, fordi de knytter sig direkte til områdets historie og kulturelle tilhørsforhold.

Mange steder markeres Genforeningsdagen den 15. juni stadig med taler og kransenedlæggelse ved stenene. De fungerer dermed ikke kun som historiske monumenter, men også som samlingspunkter ved lokale og nationale mærkedage.

Genforeningsstenene er små spor i det danske landskab – men tilsammen fortæller de historien om en af de vigtigste begivenheder i Danmarks nyere historie.