Godthaabskirken ligger på Nyelandsvej i Frederiksberg Kommune. Den blev indviet i 1911 som en ny sognekirke for den sydlige del af Mariendal Kirkes sogn og kom samtidig til at omfatte dele af Sankt Thomas Kirkes og Sankt Lukas Kirkes sogne. Navnet stammer fra landstedet Godthåb, der lå ved Godthåbsvej.

Baggrund og opførelse

Behovet for en ny kirke opstod, da området omkring De Classenske Boliger voksede. Disse arbejderboliger havde siden 1867 haft deres egen kirke, men da Frederiksberg Kommune i 1909 overtog boligerne, blev kirken nedlagt. En del af arealet blev herefter reserveret til opførelsen af Godthaabskirken.

Det Classenske Fideicommis ydede et betydeligt bidrag til byggeriet, og i forlængelse af kirken blev der også opført General Classens Asyl for unge, ligeledes finansieret af fonden. Asylet anvendes i dag af FDF og som ungdomsklub.

Kirken blev tegnet af arkitekten Gotfred Tvede (1863-1947) og opført i årene 1909-1911.

Arkitektur og ydre træk

Godthaabskirken er bygget i røde teglsten med tydelig inspiration fra middelalderens kirkearkitektur. Den har et kor, som usædvanligt vender mod syd, samt et tårn på østsiden af nordgavlen. Tårnet er prydet med et ottesidet spir med kobbertag.

En tværfløj mod syd rummer sakristi i stueplan og en menighedssal ovenover, som er forbundet til kirkerummet via rundbuede arkader. Gavlene er udsmykket med blændingsdekorationer i form af høje, murede nicher.

Kirkens indre

Indvendigt dækkes rummet af et trekløverformet tøndehvælv med synlige, mørkbejdsede loftsbjælker. Over indgangen mod nord findes pulpituret med kirkens orgel. Inventaret, herunder bænke og alterskranke, er udført i mørkt træ, hvilket giver rummet en varm og stemningsfuld karakter.

Alter og udsmykning

Alterbordet er opbygget af keramiske, rødglaserede fliser med et centralt motiv af korslammet, udført af keramikeren Herman A. Kähler. På altervæggen, der er formet som en apsis, ses et stukrelief af billedhugger Carl Mortensen. Relieffet forestiller Kristus på korset omgivet af tilbedende engle og udgør kirkens centrale udsmykning.

En levende sognekirke

Godthaabskirken er et eksempel på tidlig 1900-tals kirkearkitektur, der forener historiske stiltræk med funktionelle løsninger. Med sin tilknytning til Det Classenske Fideicommis og rollen som sognekirke fungerer den stadig som et vigtigt samlingspunkt for lokalsamfundet på Frederiksberg.