Guldhornene er to berømte horn fra den germanske jernalder, der har fået status som danske nationalsymboler og et markant ikon for nationalromantikken i 1800-tallet. De blev kendt gennem Adam Oehlenschlägers digt Guldhornene og har en dramatisk historie præget af fund, tyveri og rekonstruktioner.

Fund og tidlig historie

Det lange guldhorn blev fundet den 20. juli 1639 af Kristine Svendsdatter, mens det korte horn blev fundet den 21. april 1734 af husmand Erik Lassen på en mark ved Gallehus nær Møgeltønder i Slesvig. Hornene blev afleveret til kronen og opbevaret på Det kongelige Kunstkammer. Det lange horn, der målte 75,8 cm og vejede ca. 3,1 kg, blev endda brugt som drikkehorn af prins Christian. Det korte horn bar en runeindskrift: Ek hlewagastiR holtijaR horna tawido, som tolkes som “Jeg, Lægæst, Holts søn, skabte hornet”.

Tyveriet i 1802

Om natten mellem den 4. og 5. maj 1802 blev hornene stjålet af guldsmeden Niels Heidenreich og smeltet om til smykker og skospænder. Tyven blev pågrebet i 1803, men hornene var forsvundet for altid. Dette dramatiske tyveri inspirerede Oehlenschläger til sit digt, som cementerede hornene som symbol på Danmarks glorværdige fortid.

Rekonstruktioner

I 1860 blev de første rekonstruktioner lavet ud fra gamle tegninger. Disse blev i 1945 og 1979 revideret for at give en mere korrekt gengivelse af de originale horn, som var snoede og detaljerede. Rekonstruktionerne fra 1860 og 1979 kan i dag ses på Nationalmuseet i København, mens andre sæt befinder sig i Kongehuset, Malmøhus og Museum Sønderjylland.

Motiv og betydning

Guldhornene er dekoreret med menneske-, dyre- og fantasivæsener i paneler, som tolkes som mytologiske scener og ritualer. Det lange horn viser blandt andet Fenrisulven og drabsscener, mens det korte horn skildrer Balders drøm, Høds drab på Balder og Hermods rejse til dødsriget. Motiverne kombinerer nordiske, keltiske og Middelhavsmotiver og giver et unikt indblik i jernalderens mytologi og ritualer.

Hornene som nationalsymbol

Guldhornene blev hurtigt et symbol på Danmarks historiske og kulturelle arv. De repræsenterer både oldtidens håndværk og nationalromantikkens fascination af fortiden. Selv i dag er de blandt Nationalmuseets mest populære og betydningsfulde udstillingsgenstande, og deres historie med fund, tyveri og rekonstruktioner tiltrækker fortsat stor opmærksomhed.