Et mytologisk motiv

Midt på Vesterbro Torv i København finder man springvandet Herkulesfontænen, skabt af billedhuggeren Rasmus Harboe i årene 1913-1915. Skulpturen viser den græske helt Herkules som spæd, i det øjeblik han kvæler to slanger. Ifølge myten blev slangerne sendt af gudinden Juno, der var jaloux på sin mand Jupiters sidespring. Den lille Herkules greb imidlertid slangerne om halsen og kvalte dem – et symbol på styrke og guddommelig kraft allerede fra barndommen.

Springvandets udformning

Fontænen er opbygget som en middelalderlig brønd. På toppen står figuren af drengen Herkules, mens slangerne slynger sig om hans arme. Fra deres åbne gab springer vandstråler ud, suppleret af stråler fra fontænens fodstykke. Vandet samles i en stor kumme, der er prydet med seks groteske ansigter, som spyr vand ned i et tolvkantet bassin. Det dramatiske udtryk forener både mytens fortælling og en dekorativ funktion som byens springvand.

Kunstneren bag værket

Rasmus Harboe (1868-1952) var elev af billedhuggeren Stefan Sinding, men han fandt sin egen stil inspireret af rejser til Grækenland og Italien. I stedet for at følge sin læremesters symbolisme, lod Harboe sig præge af klassiske og naturalistiske idealer. Herkulesfontænen blev til som vinder af en konkurrence udskrevet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Harboe arbejdede også med dekorationsopgaver for flere arkitekter, blandt andet Martin Nyrop, som tegnede Elias Kirken, der ligger lige ved siden af springvandet.

En del af byens kunstneriske arv

Herkules som motiv findes flere steder i København. Ved Retten på Frederiksberg står en skulptur af den lille Herkules med slangerne udført af Max Andersen, mens man i Kongens Have kan finde en skulptur af Herkules som voksen. Bertel Thorvaldsen skabte desuden en monumental Herkules-figur til Christiansborg, som blev hans sidste store værk.

Et samlingspunkt på torvet

Herkulesfontænen er i dag et markant midtpunkt på Vesterbro Torv, hvor den både fungerer som et kunstværk og et springvand, der tilfører torvet liv og stemning. Sammen med Elias Kirken danner den en harmonisk ramme om pladsen og vidner om, hvordan kunst og arkitektur kan berige byens rum.