Kirkestaldene ved Egen Kirke er nogle af de bedst bevarede eksempler på den særlige type bygninger, der engang var almindelige ved mange landsbykirker i Danmark. De ligger i Guderup på øen Als og står i dag som et sjældent og fascinerende kulturhistorisk vidnesbyrd om en tid, hvor transport og kirkeliv hængte sammen på en meget konkret måde.

Hvad er kirkestaldene?

Kirkestaldene er en række fritstående staldbygninger i bindingsværk og med stråtag, opført i perioden 1793–1894. I alt består anlægget af 34 individuelle stalde, som hver havde plads til to heste og er udstyret med en krybbe, så dyrene kunne få halm eller havre, mens deres ejere deltog i gudstjenesten.

I tiden før biler var almindelige, kørte folk fra de omkringliggende landsbyer i hestevogn til kirke. I stedet for at lade hestene stå bundet uden for kirken, blev disse stalde opført, så dyrene kunne stå i ly og ro under gudstjenesten.

Hvorfor er de vigtige?

Kirkestaldene ved Egen Kirke er ikke bare gamle lader – de er faktisk nogle af de sidste bevarede kirkestalde i Danmark. Mange tilsvarende staldene ved andre kirker er nedrevet gennem årene, så dette sted har særlig kulturhistorisk værdi.

Desuden er staldene fredede, hvilket betyder, at de er anerkendt som værdifulde historiske bygninger, der skal bevares for eftertiden.

Bygningens udformning

Staldene er opført af bindingsværk med stråtag og står i tre længer, adskilt af smalle passager. Den traditionelle byggestil og placeringen tæt ved kirken og kirkegården understreger, hvordan funktion og æstetik blev kombineret i landsbyens bygningsmiljø.

Der findes historiske kilder, der viser, at bønder fra forskellige dele af sognet havde ret til at bruge bestemte stalde, men en komplet liste over ejere er ikke bevaret.

Bevaring og brug i dag

I dag står kirkestaldene som et visuelt og historisk interessant element ved Egen Kirke. De kan primært ses udefra, og mange besøgende stopper op for at betragte dem, når de nærmer sig kirken fra landevejen. Staldene bruges ikke længere til deres oprindelige formål, men er bevaret som et vigtigt kulturminde, og deres historie er dokumenteret af lokalhistoriske arkiver og kulturarvsregistre.