Omkring 1,5 km sydøst for den imponerende jættestue og langdysse i Knudsskov finder man en smuk og seværdig langdysse lige ved vejens nordside, vest for et privat hus (Knudsskovvej nr. 52).

Langdyssen, der strækker sig næsten i en øst-vest retning, er omgivet af en næsten intakt kæde af 35 randsten.
Disse randsten markerer den nu afgravede høj, som oprindeligt dækkede dyssens to stenbyggede gravkamre.

Langdyssen blev frivilligt fredet i 1878, hvilket fremgår af fredningsstenen på højen vest for det vestlige gravkammer. Der findes ingen oplysninger om, hvornår højen blev afgravet, eller om der blev gjort fund i dyssen.

Det er sandsynligt, at gravkamrene blev plyndret under afgravningen, og begge kamre står nu med væltede dæksten.

Det vestlige kammer er et smalt rektangulært gravkammer med tre bevarede bæresten mod syd, vest og nord, som stadig står på deres oprindelige pladser. Den nordlige bæresten hælder ind mod kammeret, muligvis som følge af fjernelsen af dækstenen, der nu ligger væltet på kanten af den østlige bæresten og højen øst for kammeret.

I det østlige gravkammer er en stor væltet og sandsynligvis afsprængt dæksten synlig, sammen med en stor, jordfast sten, hvilket gør det vanskeligt at afgøre kammerets oprindelige udseende.

Da langdyssen blev opført i begyndelsen af bondestenalderen, dækkede højen indenfor randstenene fuldstændigt de to gravkamre. Udefra fremstod det som en stor rektangulær jordhøj omsluttet af store randsten, som også stabiliserede højen.

Gravkamrene var lukkede og uden gang, hvilket adskiller dem fra de senere og langt større jættestuer, der blev brugt til gentagne begravelser. Langdysserne var forbeholdt enkeltpersoner.

Der er dog eksempler på, at nye begravelser er blevet foretaget i dyssekamrene, hvilket krævede, at man brød det oprindelige gravkammer op.