Kultorvet er i dag en livlig plads midt i København, hvor fodgængere dagligt bevæger sig mellem Nørreport st. og Strøget. Men torvets historie går tilbage til en af Københavns største katastrofer – bybranden i 1728 – hvor store dele af byen blev lagt i ruiner. I ruinhoben opstod der mulighed for at gentænke byens rum, og her blev Kultorvet anlagt.

Et marked for kul og tørv

Pladsen fik først navnet Ny Nørre Torv og lå tæt på Nørreport og Rundetårn. Det nuværende navn – Kultorvet – henviser til torvets funktion som salgsplads for kulsvierne og tørvebønderne fra Nordsjælland. Før branden solgte de deres varer i gaderne, men efter genopbygningen fik de en fast plads her, hvor trækul og tørv blev solgt til byens borgere.

Før torvet blev anlagt, lå her små gader, gårde og private haver – blandt andet en anlagt have tilhørende Gert Rantzau, som københavnerne havde adgang til på helligdage.

Fra torv til trafikknudepunkt

Kultorvet blev i 1973 en del af byens gågadesystem og hænger i dag sammen med Købmagergade og Frederiksborggade. Pladsen har ændret størrelse gennem årene – fra en lille markedsplads til et åbent og indbydende byrum med caféer, boder og springvand. I 2011-2013 gennemgik torvet en omfattende renovering med ny granitbelægning, bænke og en cirkulær fontæne, der også fungerer som scene ved arrangementer.

Arkitektur og kunst på torvet

Torvet rummer flere interessante bygninger. På hjørnet af Købmagergade og Pustervig ligger en bygning tegnet af Vilhelm Fischer (opført ca. 1907), mens Knud Højgaards Hus fra 1957 blev bygget som bibliotek og i dag huser Niels Brock Copenhagen Business College. På hjørnet af Sankt Gertruds Stræde ligger den ældste bevarede bygning på torvet – fra genopbygningen efter branden i 1730’erne.

Midt på torvet står også en af Københavns klassiske telefonkiosker, tegnet af Fritz Koch, og Hanne Varmings skulptur Hyldemor, der forestiller et ældre par siddende på en bænk – inspireret af hendes oldeforældre og H.C. Andersens eventyr.

En plads med puls

I dag er Kultorvet et naturligt gennemgangsrum for tusindvis af mennesker dagligt, men også et sted man dvæler – ved en café, et frugtbod eller en koncert om sommeren. Det er en plads, hvor fortidens kulhandel og nutidens byliv mødes i et dynamisk samspil midt i København.