På Christmas Møllers Plads, det travle trafikknudepunkt mellem Amager og Christianshavn, rejser sig en ny, monumental skulptur: Zygote af kunstneren Sophia Kalkau. Med en højde på omkring 10 m. er værket umuligt at overse – og det er ikke kun fysisk dominerende, men også symbolsk stærkt.

Form og udtryk

Zygote er udført i bronze og har en spejlsymmetrisk form, der kan opfattes som to sammenkædede timeglas eller en uendelig kæderække af dråber. Baserne består af siddesten hugget ud af rødlig granit (brasiliansk flamingo-kvartsit), som indbyder til ophold og refleksion. Skulpturens geometriske former – ellipsoider og dråbelignende elementer – spejler sig både horisontalt og vertikalt og giver en følelse af balance, gentagelse og stabilitet.

Symbolik og kontekst

Titlen Zygote er inspireret af det græske ord “zygon”, som betyder “åge” eller “sammenbinding”. Det er et stærkt billede: et symbol på, hvordan vi bærer vores fællesskaber sammen og deler byrder. Skulpturen fungerer som et metaforisk bindeled mellem Amager og Christianshavn – to områder, der geografisk og historisk præges af hinandens tilstedeværelse.

Kalkau har desuden ladet sig inspirere af de ikoniske bygninger omkring pladsen – blandt andet spiret på Vor Frelser Kirke og klokketårnet på en kirke på Christianshavn – og overført deres geometriske former til sit kunstværk. Herved opstår en dialog med byens arkitektur og historie.

En gave til Amager

Værket er doneret til Københavns Kommune af Ny Carlsbergfondet som led i et længerevarende projekt, der skal bringe offentlig kunst til Amager. Skulpturen er tænkt som et vartegn for øen; et roligt og solidt midtpunkt i et område med meget trafik og daglig travlhed.

Over tid vil bronzen få patina og ændre udtryk – fra glat og gylden til mørkere og grønnere – hvilket gør skulpturen levende i sit byrum og i konstant forandring i takt med årstidernes skiften og menneskers bevægelser.

Debat og reaktioner

Zygote har ikke undgået opmærksomhed eller debat. Nogle oplever værket som en smuk hyldest til fællesskab og samhørighed, mens andre har kritiseret den organiske form og sammenlignet den med seksuelle objekter. For lokaludvalgene på Amager har skulpturen dog været en bekræftelse af, at kunst har en vigtig rolle i byens identitet og kan være med til at skabe samlingspunkter.