Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, ofte blot kaldt Landsarkivet for Sjælland, er en central del af Danmarks arkivsystem og har spillet en vigtig rolle i bevarelsen af lokale og regionale arkivalier siden sin oprettelse i 1893. Arkivet lå oprindeligt på Nuuks Plads på Nørrebro i København og var en del af Statens Arkiver, indtil det i 2012 blev lagt sammen med Rigsarkivet.

Historie og oprettelse

Arkivet blev etableret som resultat af Danmarks første arkivlov, der blev vedtaget af Rigsdagen den 30. marts 1889. Loven fastsatte oprettelsen af tre landsarkiver i provinsen – i Viborg, Odense og København – som underafdelinger af Rigsarkivet. Landsarkivet i Åbenrå fulgte i 1931. Formålet var at sikre opbevaring og tilgængelighed af statslige og lokale arkivalier fra hele regionen.

Bygninger og arkitektur

De ældste bygninger på Nuuks Plads blev opført 1891–1893 i nationalromantisk stil af arkitekten Martin Nyrop. Oprindeligt bestod anlægget af en magasinbygning samt en villa med læsesal og bolig til provinsarkivaren, omgivet af en have. Villaen blev i 1966 erstattet af en større læsesal og udvidede magasiner, mens den oprindelige magasinbygning stadig findes. De nyere bygninger fra 1960’erne, tegnet af Nils og Eva Koppel, repræsenterer en nøgtern modernistisk stil. Magasinerne havde kapacitet til omkring 47.000 hyldemeter, men siden 2000 har nogle arkivalier været placeret i fjernmagasiner.

Samlinger og opgaver

Landsarkivet indsamlede og opbevarede primært arkivalier fra lokale statslige myndigheder såsom politi, domstole og kirkelige institutioner. Samlingerne omfattede også afleveringer fra godser og private personer. Arkivets indhold kan søges i databasen Daisy, som giver overblik over de enkelte arkivers indholdsfortegnelser. I 2008 fyldte samlingerne ca. 50.000 hyldemeter, og årligt besøgte omkring 15.000 personer læsesalen. Arkivarer ved Statens Arkiver forsker desuden i samlingerne og bidrager til forståelsen af lokal og regional historie.

Mindesten ved landsarkivet

Ved landsarkivet er der også en mindesten for tre soldater fra Den Danske Brigade, som blev dræbt 6. maj 1945 af kollaboratører i krydset Jagtvej/Rantzausgade under brigadens indmarch. Mindesmærket markerer en vigtig historisk begivenhed og arkivets forbindelse til Danmarks nyere historie.