Midt i det travle byrum mellem Nørreport Station og Torvehallerne står en stor, rødlig stenblok. Ved første øjekast kan den ligne et enkelt naturmonument, men stenen på Israels Plads rummer en stærk historisk og symbolsk fortælling.

En gave fra Israel

Mindestenen blev opstillet i 1975 som en gave til det danske folk fra organisationen Danmarks Venner i Israel. Stenen stammer fra Negev-ørkenen i Israel og er dermed ikke blot et monument, men også et fysisk stykke af det landskab, den repræsenterer.

Den blev rejst som et udtryk for taknemmelighed over Danmarks indsats under Anden Verdenskrig – særligt redningen af de danske jøder i oktober 1943. Her lykkedes det for størstedelen af den jødiske befolkning at flygte til Sverige med hjælp fra danske borgere. Aktionen er i dag et centralt kapitel i fortællingen om dansk modstand og civil solidaritet under besættelsen.

Inskriptionen og symbolikken

På stenen findes en indskrift på både dansk og hebraisk. Den danske tekst lyder:

“Denne sten fra Det Hellige Land er en gave til det danske folk fra Danmarks Venner i Israel 1975.”

Derudover står citatet:

“Og det blev aften og det blev morgen.”

Ordene stammer fra Første Mosebog og henviser til skabelsesberetningen. I denne sammenhæng kan citatet læses som et symbol på håb, fornyelse og overgangen fra mørke til lys – en meningsfuld reference til tiden under krigen og den efterfølgende fred.

En del af byens historie

Israels Plads har gennem tiden været ramme om handel, trafik og byliv. Mindestenen indgår i dag som et stille historisk vidnesbyrd midt i den moderne storby. Den minder forbipasserende om et afgørende øjeblik i dansk historie og om forbindelsen mellem Danmark og Israel.

Selvom monumentet er enkelt i sin form, rummer det en fortælling om mod, medmenneskelighed og international taknemmelighed – værdier, der fortsat har relevans i nutidens samfund.