Rundtidanmark_flag

Askø-Lilleø

askoe-dige
Alfred på ydersiden af diget på Askø
askoe-lilleo-supermarked
Askø-Lilleø Købmand
lilleoe-skilt
Skilt til Lilleø fra Askø

Ø-Rejseberetning - Askø-Lilleø


Vi udnyttede en vinterferie dag og smuttede afsted med bilen fra Vesterbro, for en tur til Askø-Lilleø.

Vi ramte Bandholm, hvor færgen netop kom ind. Der var is i havet, ingen vind, lidt sol – det lagde op til en fin dag i Smålandshavet.

Vi sejlede afsted, og kiggede på isflager. 

Vi lagde til, og kørte ind ad hovedvejen til Askø By. Vi kørte først en tur hen til Askø Kirke. Flot smuk hvidkalket bygning, og smukt holdt kirkegård. Vi kørte videre, og nåede netop en tur ved Købmanden, inden den lukkede for dagen, bare for at støtte lidt. Herinde var god stemning blandt de frivillige medarbejdere – Dejligt!

Vi kørte en runde i byen, kiggede på gadekæret, samt på husene, bla. den gamle Askø Skole. 

Vi kørte nordpå fra Askø By, for at komme til dæmningen over til Lilleø. Her var et lille læhus lige inden man kører over.
Man skal holde tungen lige i munden over, men sjovt med vandet så tæt på.
Kigger man over på Lilleø derude fra, er der en flot gul gård på østsiden af øen. Den lyste smukt i solen.

Når man kommer over til Lilleø kommer man til et T-kryds, efter at man er kørt igennem nogen store træer i siden. Disse er fældet i højden, men har ret store stammer.

Vi kørte til højre ud mod østkysten. Her kom vi bla. forbi en granskov – som fornyeligt havde fået fældet en del af skoven.

Vi kørte tilbage, og drejede til højre hvor der var et skilt til stranden. Her kørte vi igennem Claus Mayers plantage, ned hvor Apple Flower Festival har været afholdt. 
Vi gik en tur ud til vandet, hvor der bla. var bord/bænke placeret helt i vandkanten.

Vi så massere af frugttræer på rækker overalt, så virkelig fint ud.

Det var svært at vurdere stranden kvalitet, da der var is på langt ud.
Ved stranden var der bygget dige helt ned, sådan så frugtplantagen blev beskyttet lige omme på den anden side.

Efter strandbesøget tog vi helt ud vest på. Her var nogen fine huse, og et sted hvor der stod 3-5 højlandskvæg.

Vi kørte tilbage til Askø, og ud mod sommerhus området helt øst på. Her kørte vi ned, og stillede bilen. Vi gik hen mod vandpumpen, hvor der var gravet kanaler, for at holde Kirkevig området drænet, så det kan bruges til landbrug.

Her mødte vi tilfældigvis en af landmændene fra Lilleø og hans hunde. Vi fik en virkelig god og interessant snak med herren, som var dejlig meddelsom.
Vi fik en masse at vide om diget ved Kirkevig, og at man stadig kunne finde muslingeskaller på marken, fra dengang den sidst blev oversvømmet. Vi havde bla. et par spørgsmål omkring frugtavl, hvilket vi fik fine svar på. Herren fortalte også at vi kunne gå på ydersiden af diget, helt hen til havnen, hvorfra han viste en sti hvordan vi kunne komme tilbage til bilen. Den rute gik vi, og det var delvis på is og beton – sjovt, for vi hoppede en del på isflager!

Da vi kom til havnen, gik vi lidt op ad hovedvejen, hvor vi så fandt stien hvorpå man kunne gå, for at komme tilbage til sommerhusområdet. Her stødte vi bla. på et fugletårn. Her sad vi selvfølgelig lidt, og forsøgte at spotte nogen store fugle, hvilket vi faktisk gjorde. Vi så også et par ovre på Lilleø.

Vi kørte en tur helt ud øst på, på Askø til vi ikke kunne komme længere. Her var et lille strand område, med et sæt borde og stole. Der var desværre lidt mudret pga. vejret.

Tilbage mod Askø By kom vi forbi Askø Sommerhus området igen, og på nordsiden af det, er der lavet en fin ny legeplads, samt boldbaner på engområdet. Her er også en fin strand, med badebro.

Nu havde vi faktisk ret travlt med at komme tilbage til havnen, hvor færgen netop var påvej i land. Vi nåede netop færgen!

Askø-Lilleø var virkelig fine øer – som vi helt sikkert skal tilbage til i en grønnere periode.

lilleoe-aeble-meyers
Æble bod på Lilleø
askoe-lilleoe-faerge
Askø-Lileø færgen
askoe-legeplads
Legeplads på Askø

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet