Rundtidanmark-flag

Strynø

strynoe-majstang
Strynø Majstang ved Købmanden
strynoe-faerge
Strynø færgen
strynoe-havn
Strynø Havn

Ø-Rejseberetning - Strynø

Alle 5 var på tur.
Eskild, Viggo, Alfred, Anders og jeg overnattede på Langeland, og var derfor klar til en dagstur til Strynø.

Vi tog færgen fra Rudkøbing Havn på Langeland i Påsken 2021.

Færgeturen varede ca. en halv time. Og overfartens mission var at finde øpas stemplet.

Vi startede med at køre fra havnen og op på midten af øen til Strynø By.
Vi tog en stille tur rundt i byen for at se hvad den bød på!
Købmanden havde åbent, og foran den stod majstangen / træet.

Vi kørte ud af byen og ned sydpå af Søndrevej. Først ud forbi Sønderly Kursus- og feriested.
På markerne helt i syd sad der massere af fugle på marken, altså virkelig mange tusinde! (se foto)

Vi kørte helt ud vestpå af Søndrevej. Her kunne man parkerer, samt der var en bænk og en lille badebro. 
Her holdt vi en kort spisepause, med udsigten til svaner og Strynø Kalv.
Herfra kunne vi også se den fine mølle lidt nordpå af kysten.

Vi kørte tilbage mod byen og tog Ringvej, vest om Strynø By, og hen til Møllevejen, for at køre helt ud til Strynø Mølle.
Ved møllen er der flere sæt borde og stole, samt en bred bro, hvor der kan fiskes fra.
Desværre er det privatområde omkring møllen, så man kan ikke komme helt tæt på.

Udfor møllen er det muligt at fiske, der lå ihvertfald udstyr til det.
Mit på møllebroen står et skur på stolper, som efter sigende er til pakker og varer, som skal til Strynø Kalv.

Vi kørte tilbage mod byen og drejede ned til venstre af Nørrevej. 
På hjørnet her ligger Strynø Skole. En virkelig flot og fhv. nyrenoveret bygning.
Her holder børneinstitutionen og arkivet også til.
Huset er også Strynøs Kulturhus.

Her er en fin fodboldbane, bordtennis bord og en flot have med fine farvede fuglekasser.
Vi gjorde et lang hold, da solen skinnede og spillede en lang fodboldkamp.

Overfor ligger Strynø Gl. Mejeri – et spisested. 

Efter den intense fodboldkamp kørte vi mere nordpå. 
Vi kom forbi en anden fodboldbane, som var græsbaner.

Vi kørte helt ud på nordspidsen af Strynø og tilbage og en lille tur østpå af Korsvejen, inden vi kørte tilbage til Strynø By.

Vi parkerede bilen på Fredensgade, helt op til markerne.
Herfra tog vi Kærlighedsstien ind i Strynø By. Vi gik til højre og hen forbi Genforeningsstenen og til Strynø Kirke.
Lige udenfor kirkegården er det fineste gule bindingsværkshus, og i midten af pladsen et kæmpe træ. Dette sted må være så smukt om sommeren, hvor træet og alle de andre grønne ting er sprunget ud.
Herfra gik vi hen til Købmanden, hvor Majstangen er foran, med en fin rund bænk omkring. 
Til højre for Købmanden er der en bytte- / genbrugscentral, samt vaske mulighed.

Vi fortsatte videre rundt i byen, som har mange flotte og velholdte huse.

Det var herefter tid til at vende tilbage til havnen for at få færgen tilbage til Langeland.
På vejen derned er der placeret et par fine bænke, hvor der bla. stod: Alfreds bænk på den ene – det faldt i god jord hos vores Alfred 😉

Da vi kom til havnen nåede vi lige at se det fine hus på spidsen af havnens vej. 
På vejen derud, stod alle de cykler der er til udleje fine og klar til brug.

Strynø var bestemt et besøg værd – sikke en fin landsby! 

strynoe-baenk
Bænk med udsigt på Strynø
strynoe-boldbane
Strynø skoles boldbane
strynoe-hus
Strynø hus
Kontakt
Kristina Møller RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk