Røsnæs Fyr er et markant fyrtårn, der ligger på Sjællands absolut vestligste punkt, yderst på halvøen Røsnæs. Fyret blev opført i perioden 1844-1846 på ordre af kong Christian 8. og er tegnet af den danske arkitekt N.S. Nebelong. Oprindeligt var fyret 11 m. højt, men blev i 1859 forhøjet til 15 m. for at sikre en større synlighed for skibene i farvandet.

Fyret spillede en væsentlig rolle i navigationen, men på trods af dets placering skete der fortsat skibsforlis på Røsnæs Rev. For at forbedre sikkerheden blev der i 1939 opført et fremskudt fyr, kaldet Røsnæs Puller, ved revets spids. Dette fyr stod omkring 2 km fra land og blev opført som en ekstra sikkerhedsforanstaltning for at advare skibene om de farlige lavvandede områder ved Røsnæs.

Historie og funktion

Røsnæs Fyr blev bygget på stedet, hvor der tidligere havde ligget et forsvarsbatteri. Fyrtårnet var oprindeligt sammenbygget med fyrmesterboligen, og der blev anvendt et fast linseapparat. Dette blev i 1859 udskiftet, og samtidig blev fyrtårnet forhøjet til sin nuværende højde på 15 m. I 1895 blev linsesystemet igen opgraderet til et roterende linseapparat forsynet med en 3-vægers brænder, hvilket forbedrede fyrtårnets synlighed markant.

I 1947 blev fyret elektrificeret, og det fik et 4. ordens linseapparat, der blev drevet af en elektrisk rotationsmotor og en 500 watt glødelampe. For at sikre driften i tilfælde af strømsvigt blev det tidligere rotationsurværk og petroleumsbrænderen stadig bibeholdt som reserve.

Lukning og genåbning for offentligheden

Røsnæs Fyr blev taget ud af drift i 2008, og indtil 2011 var det lukket for offentligheden. Siden da har fyret dog fået nyt liv som et lokal- og vejrmuseum, hvor besøgende kan opleve fyrets historie og den maritime arv. Fyret er i dag åbent for offentligheden, og der er oprettet en udstilling langs trappen op til toppen, der fortæller om de krige og historiske begivenheder, som fyret har været en del af. Der er også etableret en butik, en café og et vejrmuseum, der gør besøget til en helhedsoplevelse.