Rolighedsvej er en af Frederiksbergs centrale bygader og strækker sig mellem Falkoner Allé og Bülowsvej. I dag fremstår vejen som en blanding af historiske bygninger, boligkvarterer og moderne institutionsområder, men dens historie rækker flere hundrede år tilbage og afspejler Frederiksbergs udvikling fra landbrugsjord til tæt bebygget storby.

Fra landevej til byvej

Området omkring Rolighedsvej var oprindeligt en del af en gammel landevej, der førte ud af København. I 1700- og 1800-tallet var Frederiksberg kendetegnet ved landsteder og små landbrug, og vejen var omgivet af åbne marker og større ejendomme. Omkring midten af 1800-tallet blev vejen opdelt og navngivet efter to markante ejendomme: Den inderste del fik navnet Rolighedsvej efter landstedet Rolighed, mens den ydre blev til Godthåbsvej.

Den nye inddeling markerede begyndelsen på en urbaniseringsproces, hvor området gradvist blev forvandlet til et bykvarter i takt med industriens vækst og tilflytningen til hovedstaden.

Landstedet Rolighed – vejens historiske kerne

Landstedet Rolighed blev bygget omkring 1770 i rokokostil og er et af de bedst bevarede eksempler på Frederiksbergs tidligere landsteder. Ejendommen har været hjemsted for flere betydningsfulde personer, herunder arkitekten C. F. Hansen og digteren Jens Christian Hostrup. I 1855 blev Rolighed købt af Landbohøjskolen og anvendt som direktørbolig. Huset står i dag som en fredet bygning og fungerer som et tydeligt historisk pejlemærke i området.

Bygninger, industri og modernisering

I takt med Frederiksbergs vækst blev der i slutningen af 1800-tallet opført nye institutioner og industrivirksomheder langs vejen. Et markant eksempel er Københavns Sygehjem, som blev opført efter koleraepidemien i 1853. Senere fulgte mindre industrier og fabriksbygninger, der prægede området helt ind i det 20. århundrede.

I 1950’erne og 1960’erne blev en række moderne boligbyggerier opført, blandt andet bebyggelsen på Rolighedsvej 7–11, tegnet af arkitekt Viggo Møller Jensen. Disse byggerier markerede overgangen fra industripræg til det boligområde, vejen hovedsageligt består af i dag.

Moderne udvikling – Rolighedsvej Bycampus

I dag er Rolighedsvej en del af Frederiksbergs store byudviklingsområde Rolighedsvej Bycampus. Her kombineres studieboliger, familieboliger, grønne områder og uddannelsesinstitutioner, herunder det franske gymnasium, Lycée Français Prins Henrik. Visionen er at skabe et levende og grønt byområde, hvor historiske bygninger bevares og integreres i moderne arkitektur.