Et unikt fyr tegnet af en mester

Romsø Fyr blev opført i 1869 og tegnet af den anerkendte fyrarkitekt N.S. Nebelong, som stod bag flere af Danmarks mest markante fyrtårne. Dog skiller Romsø Fyr sig ud fra hans andre værker, da han her eksperimenterede med et nyt design inspireret af skandinaviske fyr. Fyret blev oprettet med et fast lys forstærket af et linseapparat, der i 1886 blev udskiftet med et roterende system. I 1909 blev der monteret en glødenetsbrænder, der forbedrede lysets styrke.

Fyrmesterboligen og branden i 1981

Oprindeligt var der en fyrmesterbolig forbundet med fyret, men denne gik desværre tabt i en brand i 1981. Under brandslukningen blev fyret dog reddet takket være en ihærdig indsats fra blandt andre Erik Clausen, som befandt sig i mellemgangen mellem fyret og boligen for at beskytte fyret mod flammerne. I dag står fyret alene som et minde om den tidligere bebyggelse.

Ombygning og nedlæggelse

I 1955 gennemgik Romsø Fyr en ombygning, men de præcise detaljer om denne ændring er ukendte. Fyret var i drift indtil den 1. oktober 1973, hvor det blev nedlagt efter etableringen af de bundfaste rørmastefyr i Storebælt. Disse nye fyr gjorde Romsø Fyr overflødigt, og det blev derfor taget ud af brug.

Romsø Tyr – Fyrets karakteristiske tågehorn

Et af de mest særegne elementer ved Romsø Fyr var dets tågehorn, der blandt lokalbefolkningen på fastlandet blev kaldt “Romsø Tyr”. Navnet kom fra den dybe, rungende lyd, som mindede om en brølende tyr og kunne høres på lang afstand. Dette tågehorn var en vigtig del af fyrets funktion og advarede skibe om farerne i farvandet omkring Romsø.

I dag står Romsø Fyr tilbage som en del af Danmarks fyrhistorie, et vidnesbyrd om en tid, hvor fyrtårne spillede en afgørende rolle for skibsfarten i Storebælt.