Midt på Christiansborg Slotsplads i København står en markant bronzestatue: Frederik 7. til hest. Den er ikke som andre rytterstatuer, der hylder enevældige kongers magt og storhed. Tværtimod er denne statue et symbol på folkets taknemmelighed og overgangen fra enevælde til folkestyre i Danmark.

Et monument for folkestyret

Rytterstatuen blev rejst i 1873 – ti år efter Frederik 7.s død – som et mindesmærke over kongens rolle i indførelsen af den danske grundlov i 1849. Den blev finansieret gennem indsamlinger blandt borgere i København og omegn, og markerer dermed en historisk folkelig opbakning til kongen og de demokratiske reformer. Statuen blev modelleret af billedhugger Herman Wilhelm Bissen og færdiggjort af hans søn, Vilhelm Bissen. Selve bronzestøbningen foregik ved et værksted på Carlsberg i samarbejde med parisiske bronzestøbere.

Frederik Folkekær

Frederik 7. var populær blandt befolkningen og blev kendt som “Frederik Folkekær”. Han blev konge i 1848 – som den niende enevældige regent siden 1660 – men allerede samme år krævede 10.000 mennesker politiske reformer og en ny forfatning. Frederik 7. valgte ikke at bruge militær magt, men indvilligede straks i ønskerne. Den 5. juni 1849 underskrev han Grundloven, som lagde grundlaget for det danske folkestyre.

Symbolik og inskriptioner

Statuen viser Frederik 7. iført en lang frakke og siddende roligt på sin hest – en skildring af kongen som en tilgængelig og folkelig skikkelse. På den granitsokkel, statuen står på, er fire bronzeplader med inskriptioner:

• Foran: En forgyldt egkrans og teksten “5/IUNI/1849” – dagen for Grundlovens underskrivelse.

• Venstre side: Kongens motto – “Folkets Kiærlighed, min Styrke”.

• Højre side: “Frederik D: Syvende, Grundlovens Giver”.

• Bagsiden: Kongens levetid – “Født 1808. Konge 1848. Død 1863.”

En statue med folkelig betydning

Rytterstatuen er mere end et monument over en konge – den er et symbol på Danmarks vej mod demokrati og folkestyre. Dens placering foran Folketinget understreger fortsat forbindelsen mellem fortidens begivenheder og nutidens politiske liv.