Saltholm

Al færdsel på Saltholm sker på eget ansvar.
Man skal være opmærksom på de fritgående kreaturer og får.
Dyrene skal lades være i fred.

Forholdene på Saltholm er primitive.
Der er IKKE adgang til rent drikkevand og øens eneste offentlige toilet/das er på havnen.

Alt hvad man skal bruge, skal man selv medbringe.
Man skal selv rydde op efter sig og tage sit affald med retur til fastlandet.

Forskellige steder er der sat borde og bænke op.
Bla. ved udsigtstårnet og ved Vejrly ved havnen.

Vandretur
Der er god mulighed for at opleve Saltholms vilde natur.
Der er dog nogle vigtige begrænsninger af hensyn til fredningsloven.
Dette er for at sikre fuglene i yngletiden.

Natur
Saltholm er et næsten helt uberørt og er Østdanmarks vigtigste yngleområde for fugle og et attraktivt sted for trækfugle.
Der yngler op mod 20.000 fugle på Saltholm.
Der er bla. de sjældne arter som Brushøne, Engryle, stor Kobbersneppe og Mosehornugle.
Saltholm er det eneste sted i Danmark hvor der er ynglekoloni for Bramgæs.
Der har været optalt op mod ca. 700 par.
Saltholm er også Danmarks største ynglekoloni af edderfugl, med omkring 500 par.
Om vinteren ses der bla. havørne og vandrefalke.

Der findes mange grønbrogede tudser, samt firben og markfirben.
De har fået deres eget *hotel* ved en stor ladebygning på østsiden af Saltholm.
Der lever ikke nogen ræve og rotter på Saltholm.
Kun under isvintre  er enkelte vandret over på isen, de er hurtigt blevet jagtet og skudt.

Den sydligste del af Saltholm er fredet, og derfor ingen adgang.
På øer, Svaneklapperne, som ligger sydøst for Saltholm, holder Øresunds eneste bestand af spættet sæl til.

Jagt
Jagtretten på Saltholm gik efter statens salg af øen i 1837 over til ejerlauget.
De har så igen udlejet den til forskellige jagtselskaber.
Jagten har specielt drejet sig om andefugle.
Der er flere gange kommet indskrænkninger i jagtområdet pga. fredninger – senest i 2014.

Kirkegårde
Pestkirkegården
Denne blev anlgt syd for Barakkegården.

Poul Storres Kirkegård
Denne ligger øst for Holmegården og er markeret med et hvidt kors i hegnet.
Her ligger flere der døde i 1800-tallet.
Der er i dag blot 2 sten med nogen initialer på.

Befæstninger
Skanserne – fra den russisk-japanske krig i 1904.
Batterierne – fra 1908. København anlagde 2 batterier i 1919-1912.

Besættelsen
Under 2. verdenskrig var der på et tidspunkt ca 250 tyske soldater på Saltholm.
De var bla. indkvarteret på Gammelværk og Holmegården.
På trods af soldaternes tilstedeværelse blev flere af Saltholms unge involveret i frihedskampen.
De sejlede bla. flygtninge til Sverige. 

Endelig havde jeg fundet en båd der gik til Saltholm.

Jeg er født og opvokset på Amager, og mindes at jeg endda gik i folkeskole med en dreng der boede på Saltholm i nogen af årene. 
Jeg mindes at ved en isvinter mange år tilbage kom han ikke i skole i laaaang tid. Derefter kom han på kostskole.

Jeg har altid ville en tur til Saltholm, og for nyligt er en båd begyndt at sejle fra Kastrup Havn til øen. 

Kl 10 stod jeg klar ved havnen, utrolig spændt – så spændt og rundforvirret, at jeg havde glemt mit elskede kamera – så alle fotos er taget med min telefon – Ja, jeg var tude færdig over min forglemmelse 🙁

Men, selvfølgelig stadig klar på eventyr.

Det var en stille dag, så båden sejlede utrolig let til Saltholm.
Vi var i alt 4 gæster med båden, hvilket helt ærligt passede mig glimrende!

Vi ankom til den meget fine og fhv. nye havn, og lagde til kaj.
Her lå båden Mathilde (Saltholm) – som vist er den båd der sejler dyrene til Saltholm, hvor de græsser.
Dyrene er får, heste og køer. Jeg så kun får!

Vi ankom og så det eneste offentlige das (toilet) på øen. Ja, man tissede lige ned i Øresund! (se fotos) 

Jeg gik ind på øen, af en grussti – der er ingen asfalterede veje på Saltholm, og ikke mange grusstier, men mere bare spor.

Da det er ynglesæson nu (1. juni 2021) er det kun det nordligste af øen der er åben. Saltholm er nemlig fredet, og delt op i 3 zoner.
Den sydligste del er helt lukket, den midterste del er åben udenfor yngletiden, og den nordlige del er altid åben.

Nogen 100 m henne ad vejen der går lidt ind på øen, og sydpå er der en gruppe huse. Her er bla. et observations tårn. Det skulle jeg selvfølgeligt op i med det samme!

Det gav en rigtig godt overblik over området. Her var det tydeligt at se hvor flad Saltholm er.
Man kunne se de gruppe af plantager der er placeret ude mod øst, tippen og huse mod vest, samt en gård mod syd.
Når man kiggede mod øst og nord for var det meget strandenge der prægede.
UTROLIGT SMUKT OG FASCINERENDE!

Ved udsigts tårnet ligger Barakkegården. Her er en samling borde og bænke, hvor det er tilladt at nyde sin medbragte mad!

Jeg gik ud på vejen igen, og forbi det tidligere Museum / Forsamlingshus. Lige der inden husene var også den gamle skole.

Jeg gik ned mod gården, som var skille linjen for hvor man må gå til nu. Dernede stod fårene, og der var en masse harer – aldrig set så mange!

Herfra gik jeg ud mod Tippen. Dette er Saltholms højeste punkt. Her kunne man se kalken i lagene.

Jeg gik hen mod udsigts tårnet igen, og ud på det store strandenge område. 
Her begyndte jeg at gå mod øst. Jeg tænkte at jeg ville ud og se til plantagerne.
På vej der ud så jeg massere af bramgæs. Dem var der rigtig mange af.
På vej derud, så jeg også mågereder og andre små reder. Man skal virkelig kigge sig for ikke at træde i fuglenes reder.

Jeg kom helt ud til plantagen, og ville videre ud til østkysten. 
Herude er en gruppe sommerhuse og Østgården. Husene så lidt faldefærdige ud generelt på Saltholm.

Da jeg var nået helt ud, stod jeg og kiggede over på Sverige i noget tid – vandet var helt stille, så de små sejlbåde lavede nogen fine skygger i vandet. Uh hvor jeg savnede mit kamera!

Jeg vandrede retur af, og gik helt op på nordkysten. Her var der flere fuglereder, og vandhuller – så jeg fik selvfølgeligt *sok* flere gange! 

Mens jeg gik rundt, klarede det endnu mere op, og gav et fint lys – så jeg smuttede selvfølgeligt en tur op i udsigtstårnet igen.

Jeg gik ud mod havnen, hvor jeg mødte en af Saltholms beboere.
Ham kom jeg heldigvis i snak med. Jeg fik en masse informationer om livet på Saltholm.
Han havde boet der i 30 år, og hans kone var en af de sidste indfødte Saltholmere. Der er vist en mere!

Han fortalte lidt om hans liv på Saltholm. Hvordan udviklingen har været, og hvor glad han var for at Øresundsbroen og lufthavnen ikke blev bygget på og over øen.

Helt ude på havnen er der et læhus, Vejrly – her er Saltholms historie mm beskrevet på plancher.

Jeg ELSKEDE mine 4-5 timer på Saltholm. Jeg vil klart anbefale en tur derover – det er ikke sidste gang jeg har været der.

HUSK, der kan ikke købes noget, og alt hvad man medbringer skal man tage med retur – det gælder også drikkevand. Der er nemlig ikke grundvand på Saltholm.