I udkanten af Skjerns bykerne, syd for Kirkeåen, ligger Skjern Kirke – en sogne- og tidligere købstadskirke, der rummer både historiske lag og arkitektoniske detaljer fra forskellige tidsaldre. Omgivet af bebyggelse på tre sider ligger kirken stadig med udsigt mod et åbent engstykke mod nord, som et levn fra dengang, den lå næsten isoleret i landskabet.

Kirkegård og udvidelser

Kirkegården er indhegnet af diger bygget af kløvede kampesten og har bevaret sine oprindelige grænser mod nord, vest og syd. Østpå er den dog udvidet ad flere omgange, og i dag ligger en stor sektion på østsiden af Fredensgade.

Romansk oprindelse og ombygning

Den oprindelige kirke var romansk og opført i granitkvadre over en sokkel med skrå kant. I 1915 blev den gamle østende revet ned, og et nyt kor, et sideskib mod nord og en udbygning mod syd kom til. Samtidig blev våbenhuset på sydsiden fjernet, og hovedindgangen blev flyttet. Tårnet mod vest stammer fra senmiddelalderen og er opført af munkesten og genbrugte kvadre.

Arkitektoniske detaljer

På kirkens ydre findes to tilmurede døråbninger og et bevaret romansk vindue. En billedkvader med et ansigt er muret ind i sydsiden. Indenfor fører en bred rundbuet arkade fra skibet ind til koret, og sideskibet åbner sig i fire mindre arkader båret af kraftige granitpiller. Skibet og sideskibet har bjælkeloft, mens koret er dækket af et syvdelt hvælv.

Skattefund i kirkemuren

Ved ombygningen i 1915 fandt man et spektakulært skattefund fra Karl Gustav-krigene. Fundet var skjult af præsten Iver Gregersen Hemmet og indeholdt blandt andet syv guldfingerringe og to guldsmykker, alt gemt i en læderæske i et træskrin. Skatten befinder sig i dag på Nationalmuseet.

Inventar og udsmykning

Kirken huser en romansk døbefont og et sengotisk krucifiks. Altertavlen fra ca. 1610 er udført af den såkaldte Dejbjerg-mester, og prædikestolen fra 1627 står som et fornemt eksempel på højrenæssancens træskærerkunst. Korets vinduer prydes af glasmalerier med evangelistsymboler og motiver fra Jesu liv, udført af Axel Hou i 1917.